Jeg fik ikke taget et billede af bogen, før den skulle afleveres på biblioteket, så dette billede er venligst udlånt af Simone fra boghjoernet.dk. |
Udgivelsesår: 2011
Genre: Gyser/ungdomsbog
Forlag: Tellerup
Antal sider: 217
En teenage-gyser med noget på hjerte. Sådan ville jeg beskrive denne bog, hvis jeg kun måtte bruge én sætning.
I 2014 hørte min mand og jeg Michael Kamp fortælle om livet som gyserforfatter på Bookeaters Convention. Vi kunne begge rigtig godt lide foredraget, selvom jeg normalt går i en stor bue uden om gys og gru. Det var da også min mand, der lånte denne bog på biblioteket og overtalte mig til, at han skulle læse den højt for mig. Det blev til en hel række (u)hyggelige eftermiddage og aftner i sofaen. Og jeg må sige, jeg er glad for at have læst (eller rettere hørt) bogen, men jeg er også rigtig glad for, at jeg ikke gjorde det alene!
Hvert kapitel rummer sin egen lille historie om en eller flere af de store elever på skolen i den lille provinsby Moln. Med hver historie danner der sig dog også et større -- og hurtigt mere og mere skræmmende -- billede af skolen og livet for indbyggerne i Moln. De gør tingene på deres egen måde i Moln, og med god grund. Indbyggerne må tage visse forholdsregler, for der lurer mange uforklarlige farer ...
Bogen er rigtig vellykket, både som gyser og som ungdomsbog. Nu skal der ganske vist ikke så forfærdelig meget til at skræmme mig, men i en lang periode efter at have læst bogen var jeg meget hurtig til at tænde lyset, når jeg skulle op og tisse om natten, hvor jeg tidligere ikke havde noget imod at gøre det i mørke.
Forfatteren demonstrerer desuden en rigtig fin indsigt i livet som teenager og skoleelev. Dialogerne og karakterernes reaktioner passer til målgruppen. Og bogen tager underhånden fat om en del tunge emner, som mange unge i dag må tumle med alene. Den formår ydermere at give disse emner en åben og fordomsfri behandling, selvom historien og gyset hele tiden står som det centrale i læseoplevelsen.
Bogen rummer også en del humor, og den er meget opfindsom med henblik på at skabe skræk og rædsel. Måske skal man tænke sig om to gange, før man ignorerer en åndssvag kæde-sms, og måske skal man bare være evigt taknemlig for, at det ikke er nødvendigt at barrikadere sit hus for med frygt og bæven at holde jul, sådan som det er tilfældet for indbyggerne i Moln ...
Michael Kamp har en baggrund som folkeskolelærer, og den baggrund synes jeg han har brugt på bedste vis til at skabe et genkendeligt univers med Moln skole i centrum. Bogen vil også gøre sig godt i danskundervisningen. Et nærliggende spørgsmål er måske, om forfatteren er mere lærer end forfatter. At dømme ud fra Moln - Jorden husker er det ikke tilfældet. Bogen virker ikke på nogen måde til bevidst at være skrevet med henblik på undervisning -- noget som ofte kan virke hæmmende og irriterende. Det er nok nærmere fifty-fifty. Bogen er i hvert fald rigtig god, og når jeg tænker tilbage på foredraget, ville jeg også gerne have oplevet Michael Kamp som lærer.
Michael Kamp skriver godt. Sproget er enkelt og letlæseligt, men dermed hverken fladt eller kedeligt. Historierne er velkomponerede. Gys, beskrivelser, dialoger og så videre går virkelig op i en højere enhed, som gjorde at jeg levede mig rigtig meget ind i historien. Sidst men ikke mindst mindede bogen mig, på godt og ondt, om en vigtig sandhed: Lærere er også mennesker. Hårdtarbejdende mennesker, som vil vores børn det bedste. Har du værdsat en lærer i dag?