Den 1. februar var jeg til et foredrag på Odense Hovedbibliotek om den viktorianske periode i England. Foredragsholderen Claus Schatz-Jakobsen kendte jeg fra min tid som studerende på SDU som en dygtig og indsigtsfuld litteraturhistoriker samt en af de mest inspirerende undervisere, jeg nogensinde har haft. Emnet var jo spændende nok i sig selv, men det var Claus' navn på plakaten, der garanterede mig, at foredraget var værd at bruge tid og penge på. Jeg vil i dette indlæg dele nogle af de guldkorn, jeg fik kradset ned i min notesbog undervejs. Illustrationerne af sæbereklamen og Crystal Palace er eksempler fra foredraget.
Den historiske baggrund
Den viktorianske periode er en betegnelse for tiden, hvor dronning Victoria regerede det britiske imperium, altså 1837-1901. Storbritannien var på den tid en utrolig magtfuld kolonimagt, og perioden var præget af en stærk følelse af national-etnisk og militær overlegenhed. Andre etniciteter ansås for mindre værdige, hvilket bl.a. resulterede i racistiske fordomme, fx at indere var kriminelle (eksempel herpå i krimien Månestenen af Wilkie Collins fra 1868).
Perioden var også kendetegnet af at være en brydningstid af meget stort format. Ikke mindst skete der et voldsomt opbrud fra det agrar-feudale til det industrialiserede samfund, hvor moderne begreber som liberal-demokrati og sekularisering slog igennem. London var den første by i verden, der rundede en million indbyggere, hvilket skete i 1801. I 1851 fandt The Great Exhibition sted i den bemærkelsesværdige bygning Crystal Palace, der udelukkende bestod af jern og glas. Udstillingen står som et ikon for industrialiseringen. 6 millioner mennesker så udstillingen, der husede 14.000 udstillere fra hele verden. Endvidere fandt en omfattende infrastrukturel udvikling sted, bl.a. med anlægning af jernbaner og ingeniøren Joseph Bazalgettes anlæggelse af kloaker.
Viktorianske værdier
Viktoriatiden var præget af borgerlige livsformer og værdier. De store dyder omfattede fx en høj arbejdsmoral og udsættelse af behovsopfyldelse. At være respektabel og alvorlig stod ligeledes højt på listen (noget som Oscar Wilde's The Importance of Being Earnest, blev et parodierende eksempel på). Ikke mindst gjaldt også en meget dydig-snerpet seksualmoral. For eksempel dækkede man borde med duge, der nåede helt ned til gulvet, for at de bare bordben ikke skulle give anledning til forkerte tanker(!)
Disse værdier udgjorde en pæn og ordentlig overflade, der egentlig blev et spejl for de fortrængninger og væmmelser, man havde ved de mindre pæne og ordentlige ting såsom afføring, prostitution, kriminalitet, andre hudfarver etc. Denne tendens kan stilles op i værdiladede modsætningspar:
- Menneske - dyr (Charles Darwin)
- Mand - kvinde (biologisk determinisme)
- Den hvide europæer - den etnisk Anden
- Kapital - arbejde (Karl Marx)
- Lovlydig - kriminel
- Rask - syg
- Ren - beskidt
- Heteroseksuel - bi-/homoseksuel
"Viktoriansk" var en betegnelse, man allerede brugte inden periodens udgang. Dog begyndte de viktorianske værdier at blive kritiseret allerede fra omkring 1880, bl.a. af Oscar Wilde, som nævnt, samt Lytton Strachey, der skrev værket Eminent Victorians (titlen var dybt ironisk). Fra ca. 1910 fik ordet "viktoriansk" en nedsættende betydning, og blev brugt til at betegne det, som var snerpet og gammeldags.
Viktorianske romaner
Men hvor kommer periodens litteratur så ind i billedet? Den viktorianske litteratur fascinerer stadig meget i vor tid og filmatiseres flittigt (fx Sherlock Holmes). Måske fordi vores tid er præget af nogle af de samme tendenser. John Fowles' The French Lieutenant's Woman fra 1969 tegner et billede af et åndeligt slægtskab mellem 1860'erne og 1960'erne. Også Sara Waters' Affinity fra 1999 er et eksempel på tilbageskrivning til viktoriatiden. "Romanen er sin tids mest effektive moralske drivkraft," skrev litteraturkritikeren Lionel Trilling i 1947. Romanformen er altså en enestående kilde til at studere en anden tid. I viktoriatiden udkom ikke mindre end 50.000 romaner fra 3.500 forfattere (som regel først som føljeton, senere samlet som roman), så der er i hvert fald stof nok at tage af.
De mange viktorianske romaner kan inddeles i nogle undergenrer, fx guvernanteromanen (Jane Eyre), kriminalromanen (Sherlock Holmes), kærlighedsromanen, industriromanen (Gaskell's Nord og syd) samt den socialt indignerede roman (Charles Dickens).
På billedet ovenfor ses nogle eksempler på viktorianske romaner fra min egen reol. Jeg håber, dette var interessant for nogle af jer, og har givet jer lyst til at læse eller genlæse nogle romaner fra viktoriatiden - og måske forstå og værdsætte dem endnu bedre end før. Den seneste viktorianske bog, jeg selv har læst, var Wuthering Heights (dansk titel: Stormfulde højder) af Emily Brontë. Hvad var din? Skriv en kommentar og fortæl det herunder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar