"Kongens krucifix" af Lene Dybdahl

Forfatter: Lene Dybdahl
Udgivelsesår: 2013
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Antal sider: 419

--- --- ---

Fængselscellen havde et højtsiddende vindue ud mod gården. Der trængte et svagt rosa skær ind gennem tremmerne. Solen var ved at stå op. Langs den ene væg stod en briks med et tæppe. Her satte Laura sig ned. Hun lagde armene om kroppen som for at beskytte sig mod de problemer som snart ville komme.
     David satte sig på hug på gulvet foran og så indtrængende på hende.
    "Du bliver nødt til at finde på en god historie," sagde han.

--- --- ---

Kongens krucifix er sidste bind i Lene Dybdahls trilogi om Nøglens vogtere, som skildrer de 13-årige tvillinger Laura og Davids rejse tilbage i tiden til middelalderens Spanien. I deres forsøg på at befri deres bortførte forældre er de pludselig fanget i det forkerte årstal og aner ikke, hvordan de skal finde hjem. Igen må børnene være opfindsomme til fingerspidserne og løse en række farefulde gåder, der - forhåbentlig - kan føre dem tilbage til nutiden og deres forældre.

David og Laura er to velkendte hovedpersoner, jeg har været igennem så mange strabadser sammen med, at det er svært at skulle sige farvel til dem hver især efter endt læsning. Her i trilogiens sidste bind har de måttet klare sig imod intet mindre end den spanske inkvisition, en flok berygtede landevejsrøvere, en rablende gal konge og en ugelang sørejse som blinde passagerer på et galejskib samt en masse andre forskellige forhindringer. De sidste 150 sider kunne jeg slet ikke lægge bogen fra mig, og endnu engang må jeg sige, at jeg er vild med denne historie.

Jeg begyndte ellers at blive bekymret for, om bogen ville leve op til dens to forgængere, da jeg havde læst de første par kapitler. Temmelig uventet tog fortællingens stemning en drejning til det mere alvorlige, ikke mindst på grund af den tid og det sted, Laura og David befandt sig på, hvor den spanske inkvisition satte dagsordenen med sine berygtede torturmetoder og trusler, og hvor mange mennesker, også børn, dagligt led sult. Denne alvorlige og triste stemning prægede i høj grad bogens begyndelse. Men det var langtfra nok til at få mig til at opgive bogen, og som handlingen skred frem, kom historien også mere og mere til at ligne sig selv igen - eller måske vænnede jeg mig bare mere og mere til den lidt alvorligere fortællestil. Da jeg havde vendt den sidste side, opfattede jeg i hvert fald ikke længere alvoren som noget skuffende eller irriterende, men som noget, der havde været med til at drive historien fremad og give David og Laura mulighed for at udvikle sig som karakterer.

Som det allerede er antydet, rummer Kongens krucifix masser af spænding og action, akkurat ligesom Den gyldne nøgle og Visigotens hjelm. Sproget er stadig en fornøjelse at læse, ligesom bogens komposition, beskrivelserne, miljøet og karaktererne er i top. I denne bog kommer man også ret tæt på David og Lauras følelser, der ligesom deres reaktioner skildres meget realistisk. I bind ét lagde jeg særligt mærke til, hvordan forfatteren formåede at behandle nogle emner som i børnelitteratur godt kan være noget tabubelagte, på en rigtig fin måde. Denne evne viser Lene Dybdahl igen her i Kongens krucifix, hvor David og Laura fx må tackle den mildest talt uligevægtige Kong Filip II, og også kommer til at stå ansigt til ansigt med krigens grusomheder i konflikten mellem Spanien og England. Tingene er hele tiden belyst fra flere synsvinkler og problemerne præsenteres i al deres kompleksitet, samtidig med at det gøres i et sprog og på en måde, som giver mening for bogens målgruppe. Det er en beundringsværdig bedrift af Lene Dybdahl.

Uden at afsløre for meget, kan jeg nævne at Filip II ikke er den eneste historiske person, der krydser Laura og Davids vej, og det er som altid en fornøjelse at se, hvordan Lene Dybdahl forstår at flette sin research indenfor de historiske forhold ind i sin ellers fiktive fortælling.

Hvis ikke jeg blot skal gentage mig selv fra mine anmeldelser af bind ét og bind to, kan jeg ikke sige andet og mere om Kongens krucifix, end at den er en på alle måder fyldestgørende afslutning på en fantastisk trilogi, som har givet mig timevis af underholdning. Nøglens vogtere er en velskrevet og velkomponeret historie, som jeg vil anbefale til alle, der kunne tænke sig at læse en spændende historie med masser af farverige karakterer og et strejf af humor.

Læg gerne kommentar nedenfor, hvis du har uddybende spørgsmål, eller nøjes bare med at sige hej, så jeg kan se, du har været forbi.