fredag den 13. juli 2018

"Konkyliesamlerne" af Rosamunde Pilcher


Forfatter: Rosamunde Pilcher
Originaltitel: The Shell Seekers
Udgivelsesår: 1987
Genre: Dameroman (se første afsnit for definition)
Forlag: Forlaget Cicero
Antal sider: 543

Dette er en typisk, engelsk dameroman. Og før jeg går i gang med selve anmeldelsen, vil jeg gerne lige præcisere, at jeg ved en typisk dameroman forstår en bog som er forholdsvis lang, hvor hovedpersonen er en kvinde, hvor handlingen drejer sig lidt om kærlighed og meget om livet i al almindelighed, og hvor hovedkonflikten ligger mest på det indre plan. Ofte strækker handlingen sig også over længere tid, og der optræder mange karakterer. Jeg har aldrig opfattet betegnelsen dameroman som noget negativt. I min verden findes dameromaner med både høj og lav litterær værdi, præcis som i andre genrer, og skal altså ikke forstås som et negativt ladet udtryk i sig selv. Okay, videre til anmeldelsen.

Fortællestilen i Konkyliesamlerne er lettere selvhøjtidelig. Ofte syntes jeg ikke, jeg kunne vende en side, uden at der var en eller flere af de mange karakterer, der lige skulle skænke sig en drink. Det kunne jeg ikke lade være med at fnise lidt over. Men selve historien er både sjov, alvorlig, rørende og spændende. Den er også rigtig godt bygget op. Den fanger hele tiden, selv om den er lang, så nogle gange var den rigtig svær at lægge fra sig - også selvom denne paperbackudgave fra forlaget Cicero, som jeg har købt på et loppemarked, desværre er smækfyldt med forstyrrende stavefejl.

Noget andet, jeg lagde særligt mærke til under min læsning er, hvor dygtig Rosamunde Pilcher er til at skrive fra ulidelige og frastødende karakterers synsvinkel - synsvinklen skifter nemlig fra person til person mellem hvert kapitel i bogen, og de er ikke alle lige rare og uegennyttige. Normalt, når synsvinklen i en bog ligger hos en karakter jeg ikke bryder mig om, falder mit engagement i historien mærkbart, og jeg skøjter nærmest utålmodigt hen over begivenhederne, indtil vi igen er i fornøjeligt selskab med helten/heltinden, eller en anden person, der er særligt underholdende.

Sådan var det dog ikke denne gang. Pilcher ændrer ikke på stemningen eller skrivestilen når hun begynder et afsnit med en af "de onde," hvilket nok ellers er et af de mest brugte kneb, når en forfatter vil give læseren et vink om, hvilken slags karakter, der nu træder ind på scenen. Nej, i Konkyliesamlerne behandler Pilcher alle karaktererne ens i den henseende. Det er helt op til læseren at tolke ud fra personernes handlinger hvilken kategori de tilhører; de gode eller de egoistiske. For de kan alle sammen godt puttes i en af disse to kasser, når først man har lært dem at kende. Men hver gang, vi var inde i hovedet på en af "de onde," blev vedkommendes afstumpede eller selviske tanke- og handlemønstre fremstillet som den naturligste ting i verden. Og det gjorde disse kapitler lige så spændende som de andre, sikkert fordi jeg var nødt til at engagere mig i personen for at tolke hvilket mærkat, jeg kunne sætte på dem.

Hovedpersonen Penelope er en alletiders karakter og på mange måder en rollemodel, men hun er ikke ufejlbarlig. Hun har fået både godt og skidt med sig fra sine forældre, har truffet både dårlige og gode valg i løbet af sit liv, som har fået varige konsekvenser. Men hun er klog og modig, og der er mange grunde til som læser at heppe på hende i de konflikter hun står i og de drømme, hun stadig har, selv som ældre kvinde.

Det er en dejlig roman, som i et stille tempo tager én med rundt i mange varierede settings, og også et stykke tilbage i Europas historie og frem igen. Steder, personer osv. er rigtig godt beskrevet, og jeg havde nemt ved at se det alt sammen for mit indre øje. Det er også en historie som gjorde indtryk. I løbet af de tre måneder der er gået siden jeg blev færdig med bogen, har jeg adskillige gange tænkt tilbage på mange af karaktererne og deres skæbner, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at mange af dem bliver nogle, som jeg vil blive ved med at huske.

Har du læst Konkyliesamlerne? Kunne du lide den? Hvad forstår du ved en typisk dameroman? Læg meget gerne en hilsen herunder - det gør bloggeren så glad!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar