Viser opslag med etiketten carlo chuchios gyldne drøm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten carlo chuchios gyldne drøm. Vis alle opslag

fredag den 9. marts 2018

Opsamling #7 - del 2

Fordi jeg havde læst så mange bøger siden sidste opsamling, valgte jeg at dele dette indlæg op i to. (Du finder første del ved at klikke her.) Nu kommer så anden del, hvor jeg beskriver de seneste fem bøger, jeg har læst: To meget forskellige fantasy-bøger, en YA juleromance, en roman om ondskab samt en bog om det at skrive.


Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Denne bog købte jeg brugt af en anden bogblogger sidst på efteråret, og selv om der også var mange andre bøger, jeg gerne ville læse på det tidspunkt, syntes jeg det var oplagt at læse den op til jul. Det gjorde jeg så, og det har jeg ikke fortrudt. Det er tre romantiske YA-noveller, der hver har sine hovedpersoner, og som alligevel hænger lidt sammen i et større perspektiv. Det er alle nogle søde, sjove og velskrevne historier, men den, jeg allerbedst kunne lide, var den af Maureen Johnson. Det overraskede mig lidt, for jeg plejer jo at prise alt, hvad John Green laver, til skyerne. Der var nu heller ikke noget i vejen med John Greens historie. Det var den jeg næstbedst kunne lide, og den var meget typisk John Green. Men efter min mening bare ikke hans bedste værk. I hvert fald fik jeg lyst til at læse mere af Maureen Johnson. Jeg må lige se, hvor jeg kan klemme hende ind henne på min TBR ...

Carlo Chuchios gyldne drøm af Lloyd Alexander
Dette var en bog, jeg hele vejen igennem havde svært ved at lægge fra mig. På flere punkter mindede den mig om Paulo Coelhos Alkymisten. Carlo Chuchio var bare meget bedre! Jeg har skrevet en særskilt anmeldelse af den i dette indlæg.

Mødet ved milepælen af Sigurd Hoel
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive Mødet ved milepælen. Den er i hvert fald en Meget Alvorlig Bog. Den er også en bog, der tager sig god tid, og det varer lidt før man kommer ordentlig ind i historien. Jeg ved egentlig heller ikke om 'historien' er det rigtige ord. Der er ikke noget plot som sådan. Den handler mere om et emne, eller et spørgsmål: Hvor kommer det onde fra? Hvorfor bliver mennesker nazister? Alligevel er der et væld af personer og masser af små (og nogle store) begivenheder og flashbacks.

Da jeg nåede cirka midtvejs måtte den lige ligge på hylden et par måneder, før jeg havde mod på at fortsætte, men jeg havde også gang i en del bøger på én gang. Jeg var ikke sikker på, jeg ville blive færdig, men jeg tror, jeg alligevel vendte tilbage til den dels fordi jeg gerne ville se om den havde et svar på sit spørgsmål, dels fordi den faktisk var virkelig godt skrevet. Den første og den sidste tredjedel syntes jeg dog var mest spændende og vedkommende. De handlede hovedsagelig om hovedpersonens modstandsarbejde. Den midterste del handlede meget om hans studietid og de piger han var sammen med, og jeg syntes ikke det alt sammen var lige relevant.

Hvis du kan lide at læse bøger, der ikke fremstiller mennesker som glansbilleder, men bare sådan som de er, med gode og dårlige intentioner, styrker og svagheder, så er denne bog et godt bud.

Monstre (Død verden bind 1) af Louise Haiberg
Det var egentlig slet ikke meningen, jeg ville være gået i gang med denne serie. Jeg læser ikke helt så mange fantasybøger for tiden end jeg tidligere har gjort, og selv om jeg godt kan lide Louise Haibergs skrivestil, havde jeg egentlig tænkt mig at vente et stykke tid før jeg gjorde mig bekendt med hendes forfatterskab ud over Dæmondræber-trilogien. Og i så fald ville jeg nok have valgt Dinea som den næste bog.

Men jeg havde brug for at lytte til en lydbog, og e-reolen ville af en eller anden grund ikke virke på min telefon. Så kom jeg i tanke om at forlaget Tellerup havde lagt Monstre ud som gratis lydbog på YouTube. Altså begyndte jeg at lytte. Begyndelsen var faktisk ret spændende. Gennem første halvdel af bogen glædede jeg mig over at genfinde den skrivestil, jeg havde sat så meget pris på i Dæmondræberen. Jeg kan også godt lide zombiehistorier, og det var rigtig hyggeligt at denne virkede til at trække på alle de tilhørende genrekonventioner. Det eneste minus var, at det hele virkede en lille smule klichépræget, men det var ikke noget, der generede mig så meget. Jeg var trods alt godt underholdt.

Men så tog historien en drejning som kom helt bag på mig, om som jeg havde lidt svært ved at forlige mig med hele vejen frem til slutningen. Så samlet set var jeg ikke ovenud begejstret. Jeg har dog på fornemmelsen, at det drejer sig om personlig smag, så hvis du elsker fantasy, vil jeg bestemt ikke fraråde dig at gå i gang med denne serie.

Når det så er sagt, så er jeg alligevel lidt nysgerrig efter at få svar på de mange spørgsmål denne første del af trilogien stiller. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan det går Nera og Aiden, og selvfølgelig om/hvordan det lykkes menneskeheden at overvinde zombietruslen til sidst. Så måske fortsætter jeg på et tidspunkt. Men det bliver sandsynligvis som biblioteksbøger, og ikke nogen jeg vælger at bruge penge og reolplads på.

Til sidst vil jeg dog tilføje, at en ting, jeg rigtig godt kunne lide ved hovedpersonen Nera, var hendes dagbog, og ikke mindst de tanker hun gjorde sig om sit eget og sine venners eftermæle. Disse elementer gav historien en vis dybde, og var det, der allermest gav Nera personlighed.

On Writing af Stephen King
Denne bog består af to dele. Første del rummer en række erindringer fra forfatterens liv, lige fra barndommen til voksenlivet. Den anden handler om det at skrive, og ikke mindst om, hvordan man skriver godt.

Jeg er sikker på, at når jeg på et tidspunkt kigger tilbage på 2018, vil denne bog stå som en af de bedste jeg har læst, hvis ikke den bedste. Jeg har skrevet en separat anmeldelse af den, som du kan læse ved at klikke her.

Det var altså de fem bøger. Hvis du har læst nogen af dem, hører jeg meget gerne om din oplevelse i kommentarerne herunder. Det vil også være hyggeligt, hvis du bare skriver hej.

fredag den 26. januar 2018

"Carlo Chuchios gyldne drøm" af Lloyd Alexander


Forfatter: Lloyd Alexander
Originaltitel: The Golden Dream of Carlo Chuchio
Udgivelsesår: 2011 (orig. 2007)
Genre: Fantasy
Forlag: Forlaget Flachs
Antal sider: 327
"Til sidst sov jeg, så dybt og fast som aldrig før. Jeg vågnede udhvilet, styrket og i højt humør. Indtil jeg opdagede noget. Bortset fra mine underbukser var jeg nøgen. Min kappe, taske, hver en trevl - væk. Det var Baksheesh også."
Denne bog købte jeg på Bogforum 2016. Det var ikke en bog, jeg havde planlagt at købe - faktisk havde jeg aldrig hørt om den før - men jeg kunne med glædelig overraskelse genkende forfatterens navn, og måtte uden tvivl se nærmere på den. (Af Lloyd Alexander har jeg tidligere læst serien Kampen om Landet Prydain, hvilken jeg rigtig godt kunne lide, og har skrevet lidt om i dette indlæg.) Carlo Chuchios gyldne drøm kostede kun 30 kroner, så jeg kunne ikke lade den ligge. Siden da har den stået og pyntet i reolen indtil en dag i december, hvor jeg lige netop havde lyst til at læse sådan en historie, som jeg fornemmede gemte sig mellem siderne på denne bog - fuld af spænding og mystik.

Jeg var heller ikke nået ret langt ind i bogen, før det blev tydeligt, at dette var indbegrebet af en rigtig røverhistorie. Hovedpersonen, den unge Carlo, smides på porten af sin onkel, der endelig har fået nok af hans uduelighed. Det kan heller ikke benægtes at Carlo er lidt af et fjols, det kan han godt selv se. Selvom han gør sit bedste, ender tingene ofte med ballade og ulykker.

Carlo må altså forlade sin hjemby Magenta. Og det går hverken værre eller bedre end at han finder et skattekort skjult i en bog. En bog som han dagen forinden har fået foræret ganske gratis af en mystisk boghandler, som han aldrig havde set før på den ellers så velkendte markedsplads. Da Carlo prøver at finde boghandleren igen, er han borte, og ingen har hørt om ham. Carlo beslutter selvfølgelig at lede efter skatten. Måske kan han en dag vende tilbage til Magenta som en rig mand.

Kortet fører ham til landet Keshavar, hvor han møder nogle skumle typer, deriblandt den løgnagtige, sleske og dovne Baksheesh, som Carlo mere eller mindre frivilligt ansætter som kameldriver. Med på rejsen kommer også en smuk og ilter pige ved navn Shira, der er blevet bortført af slavehandlere og nu forsøger at finde hjem. På deres vej møder de en fjerde rejsefælle: Salamon, en gammel, rar mand med en fortræffelig evne til at glædes og forundres over selv de mindste ting.
"Kharr-loh," sagde hun, "der er en ting mere, du skal vide. Og du skal forstå det nu. En dag vil jeg forlade dig."
Carlo og hans venners rejse bliver lang og farefuld. De møder både venlige, gavmilde mennesker, en hel del luskebukse, såvel som mordere og forbrydere af den værste slags. Hele tiden må de være snilde, hurtige og beslutsomme. Det store spørgsmål er selvfølgelig: Er skatten overhovedet virkelig?

Jeg var helt vild med den her bog. Den er et herlig historie, som finder sted i en verden der minder meget om det virkelige Mellemøsten i gamle dage. Den er bare tilsat et blidt drys af eventyr og magi, som man næsten ikke bemærker, men som er med til at gøre historien til noget unikt. Lloyd Alexander benytter mange arabiske udtryk, der er med til at give historien indlevelse og troværdighed, og som får bogen til at virke velresearchet.

Sproget er generelt rigtig godt, varieret og flydende. Dog har Baksheesh nogle replikker, der kan være lidt vanskelige at hakke sig igennem, men til gengæld er de virkelig sjove, så jeg syntes det var besværet værd. Der var også et par steder, hvor jeg havde fornemmelsen af, at jeg som oversætter ville have valgt en anden løsning, men det kunne have været meget værre. Den eneste rigtig irriterende ting ved bogen var, at den af en eller anden uforklarlig grund benyttede den engelske form for citationstegn ved direkte tale, hvor hvert nyt afsnit indledes med et nyt citationstegn, selv om det er den samme person, der taler. Det var forvirrende.

Når man kommer et stykke ind i bogen begynder man at ane, at dette ikke bare er en overfladisk, underholdende historie. Den er ganske vist mesterligt fortalt med masser af humor og fjollede karakterer og bizarre hændelser. Men man skal ikke kradse særlig meget i overfladen før en dybere mening viser sig at være til stede.

Carlo bliver vidne til ting, han ville ønske, han ikke havde set, og må træffe beslutninger, der har altafgørende betydning, ikke bare for ham selv, men også for dem, der rejser sammen med ham. Han må spørge sig selv, hvad det i virkeligheden er, han søger, og lære at acceptere, at tingene nogle gange ikke er, og heller ikke kan blive, som man ønsker dem. Carlos rejse kommer til at handle om meget mere end bare en søgen efter en skat, og bliver til en dannelsesrejse for ham selv såvel som for læseren.

Jeg vil sige, bogens målgruppe både er teenagere og voksne med et åbent sind.

Carlo Chuchios gyldne drøm er en historie, der giver mere end den lover. Bogen er virkelig godt skruet sammen. Den har alt det, en god historie skal have, og læseren føres igennem fortællingen med fuldstændig sikker hånd. Lloyd Alexander, der døde i 2007, (Carlo Chuchio var hans sidste udgivelse), var en virkelig dygtig forfatter, som jeg sagtens kunne finde på at læse mere af i fremtiden.