Opsamling #10

Dette indlæg handler om mine fem seneste læseoplevelser. Hvis du vil se flere indlæg af denne type, så klik på "Andre indlæg" i menuen foroven og rul ned til "Opsamling."

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke har fået læst meget på det seneste. Andre interesser og kreative projekter har taget en del af min tid. Men langt om længe fik jeg samlet nok læseoplevelser sammen til dette indlæg. God læselyst!

--- --- ---

Silmarillion af JRR Tolkien
Silmarillion - bogen om alt, hvad der skete i verdenen Arda, lige fra dens skabelse og indtil historien om Ringenes Herre. Nok det mest indholdsmættede fiktive værk, jeg kender til. Jeg forsøgte at læse den første gang for 12 eller 15 år siden, hvor jeg havde købt mig en engelsk udgave, men jeg gik hurtigt i stå. For cirka et par år siden besluttede jeg, at jeg ville gøre et nyt forsøg. I mellemtiden havde jeg fået en dansk udgave. Men selv om jeg normalt ville vælge at læse en bog på engelsk, hvis dette er dens originalsprog, gik jeg altså i gang med den danske udgave. Silmarillion er tung og siderne tætskrevet, og jeg har måttet holde lange pauser i læsningen undervejs. Men nu er jeg færdig, og selv om jeg langt fra kan huske alle detaljer, kan jeg se tilbage på mange smukke, uhyggelige, sørgelige beretninger, og mange afgørende øjeblikke i Ardas historie. Bonuspræmien er en væsentlig dybere forståelse af Ringenes Herre. Om nogle år kan jeg måske samle mig mod til at læse den på engelsk.

Jeg har muligvis postet det her link før, men her er en video med et ret sjovt resume af Silmarillion på tre minutter.

--- --- ---

Yes Man af Jesper Nøddesbo
Fantastisk bog, som opmuntrede mig rigtig meget! Til trods for de åbenlyse ydre forskelle, mistænker jeg efterhånden mere og mere at Jesper Nøddesbo er min hemmelige tvilling. I hvert fald var det ofte som om, det var mig selv, jeg læste om. Jeg er både taknemlig og stolt over, at Nøddesbo har styrke og mod til at fortælle denne del af sin egen historie. Den giver håb og nyt mod til os, der kender til det at spænde ben for os selv fordi vi ikke kan sige nej; fordi vi tror, vi ikke har råd til at gå ind i konflikten; fordi vi er så fokuseret på at please andre, at vi glemmer os selv og vores egne behov.

Jeg kan desuden varmt anbefale at lytte til denne podcast, hvor Jesper Nøddesbo lader sig interviewe af journalist Jacob Panum under en cykeltur gennem Barcelonas gader. I løbet af interviewet kommer de to herrer ind på mange af de samme ting, som bogen handler om.

--- --- ---

Silas: Sebastians arv af Cecil Bødker
Som barn slugte jeg Silas-bøgerne på stribe. Jeg købte bind 1-3 i serien for et par år siden, da de kom i nye udgaver (desværre har Gyldendal ikke besluttet at udgive resten af serien i disse nye udgaver), og genlæste dem med stor fornøjelse. Denne bog, som er nummer ti i serien, fik jeg for nylig af min mor, fordi hun havde to af den. Jeg håber, det vil lykkes for os at skaffe hele serien, for de bøger kan altså bare noget særligt.

--- --- ---

Vindens Navn og Dragedræberen af Patrick Rothfuss (Dragedræberkrøniken bind 1 og 2)
At læse disse bøger var som at åbne Pandoras æske. De er fantastiske, og jeg vil ikke sige, du ikke skal læse dem, for det skal du. De fortjener al den ros, de har fået; det er fantasy af den mest veludførte slags, hvor det ikke er fantasy'en som genre, der danner grundlag for bogen, men selve historien og karaktererne. Det er en fantastisk historie, som bare tilfældigvis er i fantasy-form. Så selvom du ikke normalt er til fantasy, men du synes at en actionfyldt, original coming-of-age historie om en usædvanlig begavet ung mand lyder OK, så vil jeg varmt anbefale dig denne serie. Men ak og ve, jeg gik selv i gang med denne serie i den tro, at den kun omfattede to bind, og at jeg altså stod med den samlede historie i hænderne. Men historien var bare langt fra slut, da jeg var færdig, så jeg undersøgte sagen nærmere og fandt for det første ud af, at disse to bind tilsammen svarer til hele første bind i den originale engelske udgave, hvor der indtil videre er udkommet to bind (The Name of the Wind og The Wise Man's Fear) ud af en planlagt trilogi. Det der med at dele engelske bøger op i to bind når de udgives på dansk er et nummer forlaget Tellerup ofte benytter sig af, og det er mildest talt ret forvirrende. The Wise Man's Fear er således endnu ikke tilgængelig på dansk, og jeg har ikke kunnet finde noget tegn på at de bliver det på noget tidspunkt. Men jeg har ikke noget imod at læse resten af historien på engelsk, det er ikke det, der er det værste. Det værste er, at det tredje bind i den originale trilogi har ladet vente på sig siden 2011! 2011, guys! Angiveligt er forfatteren gået i stå, og arbejder i øjeblikket på andre værker. Så jeg kan virkelig blive i tvivl, om jeg nogensinde får resten af denne fantastiske historie om den usædvanlige unge mand, Kvothe. Jeg kan ikke fortryde, at jeg har læst begyndelsen, for det er virkelig nogle af de bedste bøger, jeg har læst i flere år. Men at blive snydt for slutningen, muligvis, er uudholdeligt! Patrick Rothfuss, det er bare med at få fingeren ud ...

--- --- ---

Og vi kom over havet af Julie Otsuka (lydbog)
Denne bog valgte jeg mere eller mindre tilfældigt ud fra, hvad der var ledigt på e-reolen under genren historisk fiktion. Jeg foretrækker normalt papirbøger eller e-bøger frem for lydbøger, men lydbøger er nu engang en meget fin løsning, når jeg både har lyst til at strikke og at læse på én gang.

Og vi kom over havet handler om en gruppe unge, japanske kvinder, der ankommer til USA som postordrebrude i 1919. De er blevet lovet guld og grønne skove af deres kommende ægtemænd, som de aldrig har mødt, men så snart de går fra borde, brister illusionen. Et endnu hårdere liv end det, de har forladt, venter forude. Men at vende hjem er umuligt. Læseren følger kvindernes skæbne i modgang og medgang helt frem til 1942, hvor USA vælger at sætte hele den japanske befolkning i interneringslejre af frygt for spionage.

Der er noget lidt specielt ved denne bog, og det er, at den er fortalt gennem en kollektiv, alvidende vi-fortæller. Man følger aldrig nogen af kvinderne hver for sig. De optræder nærmest som en samlet bevidsthed. I begyndelsen var jeg lidt skeptisk overfor, hvordan det ville fungere, men det blev aldrig det irritationsmoment, jeg havde frygtet. Det eneste jeg opfattede som en ulempe var, at jeg aldrig kom tæt på nogen af personerne, for der var jo ingen hovedpersoner (og dermed heller ikke noget håndgribeligt plot). Derfor var der altid en vis distance mellem mig og alle disse kvinder. Det var spændende at høre om den tilværelse, de havde, på godt og ondt, og alt dette beskrev bogen også rigtig godt. Ikke mindst ved hjælp af et godt sprog og gode, litterære fortælletricks. Men jeg kunne ikke blive grebet af historien på samme måde som med en bog med en eller flere hovedpersoner og et egentligt plot.


Indlæsningen var okay, tempoet lidt lavt.

Opsamling #9

Vi er kommet et godt stykke ind i november, og jeg må sige, at det for alvor er blevet læsevejr igen. Dette indlæg handler om mine fem seneste læseoplevelser. Hvis du vil se flere indlæg af denne type, så klik på "Andre indlæg" i menuen foroven og rul ned til "Opsamling."

Fagre nye elektronverden af Ira Levin
Her er et glimrende eksempel på, at man i en oversættelse somme tider giver en bog en helt anden titel, end den havde på originalsproget. Originaltitlen på Fagre nye elektronverden er nemlig This Perfect Day. Så den er ikke så ligetil at genkende.

Men forestil dig et tidspunkt i fremtiden, hvor så godt som al frihed såvel som al moral er kastet over bord for ét eneste mål: Effektivitet. Én stor computer styrer hele jorden. Styrer alle mennesker. Udvisker alle deres forskelle. Den bestemmer hvad du skal hedde, hvor du skal bo, hvad og hvornår du skal spise, hvad du skal have på, hvornår du skal sove, hvad du skal lave, hvad du må se og høre, og endda hvornår du skal dø. For fællesskabets bedste. Eller hvad?

Ansporet af mindet om sin rebelske bedstefar, beslutter hovedpersonen Chip at finde ud af, om der er et alternativ. Om der et sted, hvor computeren ikke længere kan nå ham. Det bliver en kamp som med tiden kommer til at koste Chip stort set alting - hvis han da kan siges at have noget at tabe. Undervejs møder han både kærlighed, bedrag og et hobetal af etiske dilemmaer.

Bogen har formået at sætte tydelige spor i mig. Sproget var ikke noget ud over det sædvanlige, men jeg blev enormt grebet af historien, ikke mindst på grund af dens aktuelle emne og uforudsigelige plot. Den har stået i min reol i årevis, så jeg er rigtig glad for, at jeg endelig fik den læst.

Kong Salomons miner af Henry Rider Haggard
Jeg går sjældent af vejen for en god eventyrhistorie, og det samme gælder klassikere. Så det er rigtig ofte sket, når jeg har besøgt en genbrugsbutik eller lignende, at denne bog har stået på hylden og råbt, mere og mere insisterende: "Læs mig. Læs mig!" Til sidst måtte jeg give efter. Jeg mener, selve forfatterens navn emmer jo af viktoriansk eventyrstemning ...

Fortællestilen og sproget er meget typisk for en bog udgivet i 1885, dvs. det kan forekomme lidt trægt og tørt. Men for mig er det jo bare en del af charmen. Bogen er også tydeligt præget af den britiske imperialisme, hvilket var meget interessant at se. Selve historien var både spændende og humoristisk, og det var en fornøjelse at følge hovedpersonen Allan Quartermain samt hans venner og fjender gennem alle de farer og strabadser der møder dem i deres søgen efter Kong Salomos sagnomspundne, kæmpe skat.

Efter endt læsning gik jeg på nettet efter lidt baggrundsinformation om forfatteren. Han har haft et særdeles spændende liv og selv oplevet sin del af eventyr i den afrikanske vildmark. Han har skrevet mange bøger, og regnes desuden som ophavsmand til den såkaldte Lost World-genre.

Klitten synger af sol af Richard Holm
Denne bog er også af lidt ældre dato, men dog fra denne side af år 1900. (1942, genudgivet i 1960). Den indgår i serien Hjemmets bøger fra Lohses Forlag. Lohse er et kristent forlag som jeg kender ganske godt, så det var lidt sjovt at læse en ældre udgivelse derfra.

Bogen lånte jeg af en veninde, som havde købt den i en genbrugsbutik. Bagsideteksten kalder den en sømandsroman, og nævner at forfatteren selv kender til livet på søen. Romanen handler om drengen Oscar, der -- trods sine store boglige evner -- drømmer om at komme til søs. Som voksen får han sit ønske opfyldt, og da han sejler omkring på verdenshavene, møder han mennesker af meget forskellig slags. Hjemmefra er han blevet opdraget med kristne værdier, men da han og hans kammerater bliver ramt af arbejdsløshed og fattigdom får han sværere og sværere ved at holde fast i troen på, at Gud vil ham det godt her i livet. Som årene går, driver han længere og længere væk fra sit barndomshjem, både geografisk og åndeligt, indtil han tyve år senere praktisk talt ikke kan komme længere væk og har mistet alt. Hvordan vil Gud kalde ham tilbage til sin familie og det liv som respekteret styrmand, han engang drømte om? Er der stadig en vej, og vil han overhovedet lytte?

Jeg syntes historien var godt nok skrevet, om end en smule langtrukken ind imellem. Den var dog også temmelig sentimental, især i prologen. Trods det ville jeg gerne vide, hvad der skete med Oscar, og sproget var også nemt at læse, så der var nu ingen fare for at gå i stå. Især i sidste halvdel af bogen, hvor Oscars åndelige kamp bliver mere og mere udfoldet, syntes jeg virkelig der var noget at hente. Dette emne behandlede romanen faktisk bedre og mere dybdegående end visse lignende bøger udgivet i dag. Sidst men ikke mindst var historien sprinklet med et lille drys af god gammeldags romantik, hvilket klædte den rigtig godt.

Fantastic Beasts and Where to Find Them: The original screenplay af J.K. Rowling
Jeg har ikke læst særlig mange filmmanuskripter, så det var rigtig interessant at stifte bedre bekendtskab med den genre i Fantastic Beasts. Desværre begik jeg samme fejl, som jeg har gjort så mange gange før: At se filmen inden jeg læste bogen.

At se filmen var heldigvis ikke nogen fejl i sig selv - slet ikke! Den var faktisk meget bedre end jeg havde forventet (og langt bedre end Harry Potter-filmene). Historien var bare rigtig godt skruet sammen, og vidnede tydeligt om J.K. Rowlings talent, som vi kender det fra Harry Potter-bøgerne. Og jeg var helt vild med den mere voksne vinkel og al den nye information, vi får om den magiske verden. Jeg har set filmen to eller tre gange i alt, og det var derfor svært at lade være med at genkalde mig billederne direkte derfra, mens jeg læste. Det virker utilfredsstillende for mig, fordi jeg ikke rigtig får motioneret min fantasi sådan som jeg ellers gerne vil, når jeg læser. Det er jo noget af det bedste ved at læse bøger. Men ikke desto mindre bød læsningen af denne bog på endnu et dejligt gensyn med historien og dens karakterer. Desuden er den meget flot sat op med smukke illustrationer.

Min geniale veninde af Elena Ferrante
Jeg hørte om denne bog for et par år siden, hvor den praktisk talt var på alles læber. Jo mere, jeg hørte om den, des mere blev jeg klar over, at det var en bog, jeg burde læse, både på grund af indholdet -- bogen handler om et meget nært men også sprængfarligt venskab mellem to piger -- såvel som rygtet om, hvor velskrevet den var. Selvfølgelig var det også ekstra spændende, at den var skrevet under pseudonym. Jeg ved godt, at det på nuværende tidspunkt er sluppet ud, hvem forfatteren i virkeligheden er, men jeg vil gerne undgå at vide det, indtil jeg har læst resten af serien.

For nylig kom bogen så ind på min radar som et forslag på e-reolen, da jeg ledte efter en lydbog, jeg kunne strikke til, og så tænkte jeg: "Nu er det tiden!"

Jeg kunne så godt lide denne roman! Den er meget gribende, og jeg kan virkelig godt forstå, at alle har snakket om den. Forfatteren indfanger til punkt og prikke alle de små facetter og nuancer, der kan præge et venindeforhold og en piges tankeverden, lige fra barnsben til næsten-voksen-alderen. Og i næste bog i serien, sikkert også helt-voksen-alderen. Mange gange under læsningen sad jeg og tænkte ved mig selv: "Det her må være noget, forfatteren selv har oplevet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at tænke sig til det her!"

Historien fortælles af Elena, den ene af pigerne, der optræder som jegfortæller. Og selv om historien egentlig handler lige meget om begge pigerne, er det ofte Elenas temmelig specielle veninde Lila, der løber med størstedelen af opmærksomheden - læserens såvel som bogens øvrige karakterers.

Pigerne vokser op i en fattig bydel i Napoli i 1950'erne og 60'erne. Jeg kan ikke sige, jeg ved meget om Italien på den tid, så for mig var denne setting en spændende kilde til ny viden. Der hersker barske forhold, og pigerne bliver da også udsat for lidt af hvert. Men selv om det hele virker meget realistisk, er det alligevel ikke skrevet på den der tunge måde, vi kender fra socialrealismen. Fokus ligger nok lidt mere på Elena og Lilas indre liv og deres opfattelse af verden, som selvfølgelig på mange punkter er præget af deres omgivelser, men ikke på alle.

Jeg vil helt sikkert læse resten af serien, og jeg tror faktisk, jeg vil læse dem i bogform frem for at lytte til dem. For det første er oplæserens stemme noget monoton og hakkende, og for det andet optræder der så mange karakterer i historien, at det faktisk er vanskeligt at holde styr på hvem, der er hvem, når man ikke har mulighed for at hæfte et ordbillede på navnets lyd.

Opsamling #8

Dette indlæg handler om mine fem seneste læseoplevelser. Hvis du vil se flere indlæg af denne type, så klik på "Andre indlæg" i menuen foroven og rul ned til "Opsamling."

Det er ikke meget tid, jeg har brugt på at læse siden foråret kom. Jeg har prioriteret at være udenfor og motionere, og at pusle i haven. I skrivende stund er jeg faktisk kommet to bøger bagud med min Goodreads Reading Challenge, der lyder på 25 bøger i løbet af 2018. Men mon ikke jeg får det indhentet i løbet af efteråret?

Men langt om længe er det altså alligevel blevet til fem nye bøger, jeg kan fortælle om: En YA-roman, en kvinderoman, en børneklassiker, en fransk roman fra 1931 og et atlas, som er meget mere end det. Og imens jeg skrev dette indlæg, viste det sig som så ofte før, at jeg havde så meget at sige om nogle af bøgerne, at de var nødt til at få en selvstændig anmeldelse først.

Dette billede er fra Gyldendals hjemmeside.

The Hate U Give af Angie Thomas
16-årige Starr er fanget mellem to verdener. Hun bor i ghettoen, men går på en dyr privatskole for hvide. Da hun bliver vidne til et mord på sin barndomsven, begynder begge disse verdener lige så stille at styrte i grus.

Ghetto, politivold, narko, bandekrig. Familie, basketball, sneakers og kærlighed. Denne bog har næsten det hele, endda en god portion Harry Potter-referencer, hvilket så sandelig var en glædelig overraskelse. Starrs historie er både gribende, sjov og ikke mindst relevant. For hvordan kan man bryde en ond cirkel, som er så stor og magtfuld, at ingen kan overskue den? Læs hele min anmeldelse her.

Konkyliesamlerne af Rosamunde Pilcher
En dejlig, lang roman med mange vidt forskellige karakterer, og et spændende tilbageblik i historien. Handler blandt andet om, hvor svært det kan være, at sige fra over for dem, man elsker, også selv om man har mange års livserfaring med sig - men også om, hvor nødvendigt det er. Læs hele min anmeldelse her.

Mio, min Mio af Astrid Lindgren
Det er af Astrid Lindgren og det er et eventyr, så naturligvis kan jeg ikke få armene ned, haha. Denne klassiker er en smuk, smuk historie, som både børn og voksne kan nyde. Den både rammer mig i hjertet og giver mig stof til eftertanke. På bibliotek.dk står der, at den for børn fra 6 år og op. Og jeg tror helt sikkert at børn på 6-7 år vil kunne lide historien på grund af dens handling og karakterer. Men lidt større børn og barnlige sjæle vil kunne hente endnu mere i bogens temaer og konflikter. Som så ofte med Astrid Lindgren kommer det søde med det sure. Selv de bedste stunder i livet rummer en fjern undertone af melankoli, som aldrig helt forsvinder. Og også Mio må acceptere, at selv de højeste ønsker har en pris.

Hvis du kan lide Brødrene Løvehjerte vil du sandsynligvis også kunne lide Mio, min Mio. Men der er stor forskel på stilen i de to bøger. Mio, min Mio minder mere om et klassisk eventyr, selvom den selvfølgelig er længere, (150 sider). Man får ikke så meget baggrund på karaktererne, de fremstår mere som arketyper end egentlige karakterer. Sproget er ofte formularisk og rummer mange gentagelser. Disse ting er efter min mening med til at give historien dens særlige magi, men hvis man som læser havde forventet noget andet, kan jeg godt forestille mig, at man vil opleve historien lidt kedelig og langtrukken. Men jeg synes som sagt den er skøn!

Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky
Denne bog fik jeg i julegave, og i den anledning skrev jeg dette indlæg, hvor jeg forklarer hvad bogen er for en størrelse. Og faktisk har jeg ikke så meget at tilføje til det, jeg skrev dengang, for den levede bestemt op til mine forventninger.

Dog så jeg en anden anmelder (der også godt kunne lide bogen), sige at den var hurtigt læst, og at han ikke havde taget mere end et par timer om at komme igennem den. Og det kan da godt være, men jeg vil nu sige, at det er synd og skam at læse Atlas over afsidesliggende øer på den måde. Jeg mistænker førnævnte anmelder for kun at have læst teksterne og kastet et forholdsvis hurtigt blik på kortene (og sikkert skøjtet let hen over faktaboksene). Jeg lagde imidlertid stor vægt på at læse og tolke faktaboksene, inden jeg læste teksten, og brugte en del tid på at studere de håndtegnede kort bagefter, for til sidst at tolke alle tre dele som en helhed.

Teksterne er også både komprimerede og fragmenterede - men ikke så lidt spændende - så derfor var jeg også nogle gange nødt til at lave lidt research på nettet, for ligesom at få hele historien med. På den måde kunne jeg jo ikke læse om mere end to-tre øer på én aften, både på grund af tiden der gik med det, men også fordi der simpelt hen var så mange ting at forholde sig til på bare få sider. Så hvis du giver dig i kast med denne bog, så snyd ikke dig selv for halvdelen af indholdet.

Flyvere i natten af Antoine de Saint-Exupéry
Denne bog er skrevet i 1931 af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry, som også har skrevet klassikeren Den lille prins (en af mine all-time favourites). Men hvor Den lille prins er en bog for både børn og voksne, er denne lille roman altså kun for voksne.

Bogen er ikke særlig lang, faktisk kan man godt argumentere for, at den "bare" er en novelle, og ikke en roman. Handlingen foregår mestendels på en flyveplads i Buenos Aires, Argentina. Den handler om den postflyvning der fandt sted over Patagonien på den tid, og som Saint-Exupéry selv spillede en central rolle i.

Bogen var desværre ikke så actionpræget som jeg havde håbet. Den handler mere om de forskellige personers tanker om de risikofyldte flyvninger, end om selve flyvningerne. Forfatterens kærlighed til flyvning er dog meget tydelig, og det kunne jeg godt lide. Ellers handlede bogen meget om lederskab og ansvar, og det at sætte sine personlige ønsker og behov til side for noget større. I den henseende afspejler den en helt anden tid end den, vi lever i nu.

Sproget, især i forbindelse med beskrivelserne, er imidlertid noget af det smukkeste og mest poetiske, jeg nogensinde er stødt på. Jeg synes bogen er værd at læse alene for det.

Hvis du har læst nogen af ovenstående bøger, vil jeg meget gerne høre om din oplevelse i kommentarerne herunder. Hvis ikke, så fortæl mig hvilken du bedst kunne tænke dig at læse og hvorfor.

Opsamling #7 - del 2

Fordi jeg havde læst så mange bøger siden sidste opsamling, valgte jeg at dele dette indlæg op i to. (Du finder første del ved at klikke her.) Nu kommer så anden del, hvor jeg beskriver de seneste fem bøger, jeg har læst: To meget forskellige fantasy-bøger, en YA juleromance, en roman om ondskab samt en bog om det at skrive.

Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Denne bog købte jeg brugt af en anden bogblogger sidst på efteråret, og selv om der også var mange andre bøger, jeg gerne ville læse på det tidspunkt, syntes jeg det var oplagt at læse den op til jul. Det gjorde jeg så, og det har jeg ikke fortrudt. Det er tre romantiske YA-noveller, der hver har sine hovedpersoner, og som alligevel hænger lidt sammen i et større perspektiv. Det er alle nogle søde, sjove og velskrevne historier, men den, jeg allerbedst kunne lide, var den af Maureen Johnson. Det overraskede mig lidt, for jeg plejer jo at prise alt, hvad John Green laver, til skyerne. Der var nu heller ikke noget i vejen med John Greens historie. Det var den jeg næstbedst kunne lide, og den var meget typisk John Green. Men efter min mening bare ikke hans bedste værk. I hvert fald fik jeg lyst til at læse mere af Maureen Johnson. Jeg må lige se, hvor jeg kan klemme hende ind henne på min TBR ...

Carlo Chuchios gyldne drøm af Lloyd Alexander
Dette var en bog, jeg hele vejen igennem havde svært ved at lægge fra mig. På flere punkter mindede den mig om Paulo Coelhos Alkymisten. Carlo Chuchio var bare meget bedre! Jeg har skrevet en særskilt anmeldelse af den i dette indlæg.

Mødet ved milepælen af Sigurd Hoel
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive Mødet ved milepælen. Den er i hvert fald en Meget Alvorlig Bog. Den er også en bog, der tager sig god tid, og det varer lidt før man kommer ordentlig ind i historien. Jeg ved egentlig heller ikke om 'historien' er det rigtige ord. Der er ikke noget plot som sådan. Den handler mere om et emne, eller et spørgsmål: Hvor kommer det onde fra? Hvorfor bliver mennesker nazister? Alligevel er der et væld af personer og masser af små (og nogle store) begivenheder og flashbacks.

Da jeg nåede cirka midtvejs måtte den lige ligge på hylden et par måneder, før jeg havde mod på at fortsætte, men jeg havde også gang i en del bøger på én gang. Jeg var ikke sikker på, jeg ville blive færdig, men jeg tror, jeg alligevel vendte tilbage til den dels fordi jeg gerne ville se om den havde et svar på sit spørgsmål, dels fordi den faktisk var virkelig godt skrevet. Den første og den sidste tredjedel syntes jeg dog var mest spændende og vedkommende. De handlede hovedsagelig om hovedpersonens modstandsarbejde. Den midterste del handlede meget om hans studietid og de piger han var sammen med, og jeg syntes ikke det alt sammen var lige relevant.

Hvis du kan lide at læse bøger, der ikke fremstiller mennesker som glansbilleder, men bare sådan som de er, med gode og dårlige intentioner, styrker og svagheder, så er denne bog et godt bud.

Monstre (Død verden bind 1) af Louise Haiberg
Det var egentlig slet ikke meningen, jeg ville være gået i gang med denne serie. Jeg læser ikke helt så mange fantasybøger for tiden end jeg tidligere har gjort, og selv om jeg godt kan lide Louise Haibergs skrivestil, havde jeg egentlig tænkt mig at vente et stykke tid før jeg gjorde mig bekendt med hendes forfatterskab ud over Dæmondræber-trilogien. Og i så fald ville jeg nok have valgt Dinea som den næste bog.

Men jeg havde brug for at lytte til en lydbog, og e-reolen ville af en eller anden grund ikke virke på min telefon. Så kom jeg i tanke om at forlaget Tellerup havde lagt Monstre ud som gratis lydbog på YouTube. Altså begyndte jeg at lytte. Begyndelsen var faktisk ret spændende. Gennem første halvdel af bogen glædede jeg mig over at genfinde den skrivestil, jeg havde sat så meget pris på i Dæmondræberen. Jeg kan også godt lide zombiehistorier, og det var rigtig hyggeligt at denne virkede til at trække på alle de tilhørende genrekonventioner. Det eneste minus var, at det hele virkede en lille smule klichépræget, men det var ikke noget, der generede mig så meget. Jeg var trods alt godt underholdt.

Men så tog historien en drejning som kom helt bag på mig, om som jeg havde lidt svært ved at forlige mig med hele vejen frem til slutningen. Så samlet set var jeg ikke ovenud begejstret. Jeg har dog på fornemmelsen, at det drejer sig om personlig smag, så hvis du elsker fantasy, vil jeg bestemt ikke fraråde dig at gå i gang med denne serie.

Når det så er sagt, så er jeg alligevel lidt nysgerrig efter at få svar på de mange spørgsmål denne første del af trilogien stiller. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan det går Nera og Aiden, og selvfølgelig om/hvordan det lykkes menneskeheden at overvinde zombietruslen til sidst. Så måske fortsætter jeg på et tidspunkt. Men det bliver sandsynligvis som biblioteksbøger, og ikke nogen jeg vælger at bruge penge og reolplads på.

Til sidst vil jeg dog tilføje, at en ting, jeg rigtig godt kunne lide ved hovedpersonen Nera, var hendes dagbog, og ikke mindst de tanker hun gjorde sig om sit eget og sine venners eftermæle. Disse elementer gav historien en vis dybde, og var det, der allermest gav Nera personlighed.

On Writing af Stephen King
Denne bog består af to dele. Første del rummer en række erindringer fra forfatterens liv, lige fra barndommen til voksenlivet. Den anden handler om det at skrive, og ikke mindst om, hvordan man skriver godt.

Jeg er sikker på, at når jeg på et tidspunkt kigger tilbage på 2018, vil denne bog stå som en af de bedste jeg har læst, hvis ikke den bedste. Jeg har skrevet en separat anmeldelse af den, som du kan læse ved at klikke her.

Det var altså de fem bøger. Hvis du har læst nogen af dem, hører jeg meget gerne om din oplevelse i kommentarerne herunder. Det vil også være hyggeligt, hvis du bare skriver hej.

Opsamling #5

Sidste gang, jeg lavede en opsamling, var midt i oktober, så det er på høje tid, at jeg får gjort det igen. Ellers glemmer jeg vist helt, hvad jeg syntes om de forskellige bøger.

Den To-Be-Read liste, jeg lavede dengang, ser nu således ud:

Som det fremgår, har jeg lavet ni ud af tolv hak. Derudover har jeg læst ni andre bøger (hvoraf nogle dog er i samme serie som dem på listen). Den samlede opsummering kommer her:

Den faldne djævel (Den store djævlekrig, bind 6) af Kenneth Bøgh Andersen
Dette var en fantastisk afslutning på en lige så fantastisk serie. Kenneth Bøgh Andersen kan altså skrive så det er en fryd, og samtidig fortælle en historie, der både er sjov og gør indtryk dybt ind i sjælen. Jeg overvejede at skrive en anmeldelse, men det er der jo så mange andre, der har gjort. Og i hvert fald havde jeg ikke noget væsentligt at tilføje til Den Lille Bogblogs udmærkede anmeldelse.

Kongens krucifix (Nøglens vogtere, bind 3) af Lene Dybdahl
Denne bog er slutningen på endnu en fantasytrilogi for børn og unge, som jeg synes rigtig godt om. Jeg har skrevet separate anmeldelser af alle tre bøger, og du kan finde linkene under "anmeldelser" i menuen, men her er lige et hurtigt link, så du kan læse mere om bind 3.

Tir-Näzrals arving (Stjernekrønikerne, bind 1) af Mads Schack-Lindhardt
Jeg valgte at læse og anmelde denne fantasyroman på opfordring fra forfatteren, og det var heldigvis også en ret god læseoplevelse. Så vidt jeg ved, arbejder forfatteren i øjeblikket på at få udgivet bind 2, og jeg ser frem til at se, hvordan historien kommer til at udvikle sig. Du kan evt. klikke her og læse hele anmeldelsen.

Sjælens pris (Dæmonherskerens arving, bind 3) af Haidi Wigger Klaris
Selvom de to foregående bind i serien ikke var 100% mig, valgte jeg alligevel at bede forlaget om et anmeldereksemplar af denne bog. Jeg ville i hvert fald gerne vide, hvordan historien sluttede, og som jeg også skrev i anmeldelsen, er der faktisk også meget godt at hente, hvis bare man ikke har forventninger om et spændende og udfordrende sprog eller et kompliceret plot.

Frændeløs af Hector Malot
At spørge andre mennesker om deres yndlingsbøger kan være en god strategi til at opdage nye bøger og genrer. Da jeg spurgte en af mine veninder, hvad hendes yndlingsbog var, svarede hun "Frændeløs." Jeg havde ikke engang hørt om denne børnebog, selvom den er en klassiker, men heldigvis gav hun mig lov til at låne den. Det er en lille, sød historie, som er velegnet til højtlæsning for børn, og jeg kan sagtens forestille mig, hvorfor den gjorde indtryk på min veninde, da hun var lille, på samme måde som Brødrene Løvehjerte har gjort ved mig.

De forsvundne levn (Fallen, bind 4), af Lauren Kate
Fallen-serien er en paranormal kærlighedshistorie målrettet teenagepiger, og har været rigtig guilty pleasure-læsning for mig. Luce og Daniels kærlighedsforhold er ekstremt romantisk og meget følelsesbaseret og dramatisk, og selvfølgelig er de begge to unge og smukke (det vil sige, teknisk set er Daniel, som jo er en engel, tusindvis af år gammel. Men han ligner en, der er på alder med Luce, så derfor kalder vi ham ikke pædofil). Det er lige før, det bliver for meget af det gode, selv for mig. Men noget, som jeg syntes, gjorde denne serie til noget særligt, er den melankolske stemning, de fine beskrivelser og det rolige fortælletempo. Bind fire var mindst lige så godt som de foregående. Jeg ved, der er flere bøger i serien, men lige for tiden trænger jeg til at læse noget andet end YA, så dette er et godt sted at stoppe, eller i det mindste holde pause, fordi serien efter bind 4 får nye hovedpersoner.

Dæmondræberen, trilogi af Louise Haiberg
Denne serie er lidt ligesom hovedpersonen Dominic selv: Hård udenpå, men blød indeni. Disse tre murstensromaner rummer en del flere bandeord, vold, blod og voksent indhold, end hvad jeg plejer at læse. Jeg måtte også lige overveje en ekstra gang, om de nu også var noget for mig. Men det var de overraskende nok. Der er mange barske hændelser, og bogen handler meget om det onde og det gode i os alle. Jeg blev stillet ansigt til ansigt med ondskaben og lidelsen -- ting, det ellers kan være nemt at lukke øjnene for. Disse ting gør, at jeg siger historien er hård udenpå. Det, der gør den blød indeni er, at under den hårde skal, er historien en helt klassisk beretning om det gode mod det onde, hvor de traditionelt gode værdier står i centrum. Hvis ikke det havde været sådan, ville bøgerne nok ikke lige have været mig. Derudover vil jeg sige, at Louise Haiberg er virkelig dygtig til karakterudvikling, og jeg kan forestille mig, hun også har måttet lave en hel del historisk research for at skrive denne serie.

Løgnens træ af Frances Hardinge
Denne YA-roman, der foregår i 1800-tallet, og handler om en pige, der forsøger at opklare mordet på sin egen far, er en af de bedste bøger, jeg har læst længe. Den har rigtig meget af byde på, både hvad angår sprog, tematik, plot, karakterer osv. Den har vundet prisen Costa Book of the Year i 2015, en pris der gives til bøger skrevet af forfattere baseret i UK og Irland, og jeg synes prisen er yderst velfortjent. Læs hele min anmeldelse af bogen ved at klikke her.

Vi andre bor her bare af Patrick Ness
Her er endnu en standalone, som var en fornøjelse af læse, og jeg burde have skrevet en ordentlig anmeldelse af den, men fandt bare ikke tid til det. Patrick Ness har virkelig fingeren på pulsen når det drejer sig om, hvad der faktisk foregår inde i hovedet på teenagere, og så skriver han også brandgodt. Desuden har han en god fantasi og en skarp iagttagelsesevne. Bogen er rå og ærlig (men ikke på en socialrealistisk måde) og udtrykker et syn på teenagere som hele mennesker med reelle problemer, og mange relevante emner kommer under behandling, fx venskab, seksualitet, livsværdier og psykisk sygdom. Samtidig er det en af den slags bøger, der får én til at se, at der altid er et glimt af håb et eller andet sted ude i horisonten, og at fællesskab kan opstå under de mest uventede forhold.

Harry Potter, bind 1-3, af J.K. Rowling
At genlæse hele Harry Potter-serien på originalsproget er et af mine overordnede læsemål for 2017, og det har været med den største gensynsglæde, at jeg nu er kommet igennem de tre første bøger. Jeg har savnet Harry, Ron, Hermione og deres skole og deres familie og venner mere end jeg anede. Mange skønne detaljer var blevet glemt i årenes løb, men bliver nu genopdaget. Glæder mig som et lille barn til at fortsætte med bind 4-7.

Dragerne, Oprørerne og Soldaterne (Sagaen om Talon, bind 1-3), af Julie Kagawa
Dette er en YA fantasyserie som er blevet meget rost, men som har skuffet mig en lille smule. Bøgernes præmis er original, og det er en meget actionpacked og spændende historie, men sprogligt har den ikke meget at byde på, især ikke den danske oversættelse. Der kommer to bind mere i serien, og sandsynligvis vil jeg læse dem, om ikke andet så bare for at finde ud af, hvordan det hele ender. Klik her for at læse hele min anmeldelse.

Nøglen til Cecilie og Sommersonater (Cecilie, bind 1 og 2) af Bodil Sangill
Disse to bøger handler om den 20-årige Cecilie, der er adoptivbarn og har oplevet en del svigt i sin barndom. Hun arbejder som kassedame ved købmanden og har ikke den store selvtillid. Men så arver hun et hus af sine gamle voksenvenner og begynder at sy billedtæpper, og lidt efter lidt kommer hun tættere på at finde sig selv og sine talenter. Og måske også Gud. Og måske også kærligheden. I bagsideteksten beskrives forfatterens skrivestil som "eftertænksom," og efter at have læst bind 1, syntes jeg, det var en stor underdrivelse. Der skete nærmest ingenting i historien, og det meste af tiden befandt man sig inde i Cecilies hoved. Men det var faktisk en rar afveksling. I bind to var det som om, der begyndte at ske lidt mere, men det blev stadigvæk fortalt på en meget udramatisk måde. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har læst en bog, hvor forfatteren har benyttet sig af så få dramatiske virkemidler, og det tager jeg virkelig hatten af for, for det gjorde på ingen måde historien kedelig. Det er også denne komplet udramatiske skrivestil, der forhindrer mig i at kalde Cecilies historie for en "sød" historie. Jeg vil hellere sige, det er en god historie. Det eneste, der irriterede mig lidt ved disse to bøger var, at sproget lød noget gammeldags i mine ører, også i dialogerne, som jo skulle forestille at foregå mellem nutidens unge. Men bortset fra det, er jeg virkelig glad for at have læst dem. Især kunne jeg godt lide at bøgerne også i høj grad er en hyldest til den kreative proces og det kreative sind. Jeg ved ikke, om der kommer flere bøger i serien, men hvis der gør, vil jeg helt klart læse dem.

Det blev næsten til en hel anmeldelse af Cecilie-bøgerne, men det er også dem, eller i hvert fald nummer to af dem, jeg har mest i frisk erindring.

Jeg håber, du er blevet inspireret af at høre lidt om mine seneste læseoplevelser. Næste indlæg her på bloggen kommer sandsynligvis til at handle om min næste TBR-liste. Jeg skal bare lige have den skrevet ... :)

Jeg glæder mig stadig til Dewey's 24-hour Readathon den 29. april. Hvis du ikke kender til dette internationale læsearrangement endnu, så har forfatter Katja L. Berger skrevet en fin introduktion til det på sin blog. Hun har selv deltaget flere gange. Du kan også gå direkte til Readathon'ets hjemmeside.

Har du selv læst nogle af de ovennævnte bøger, eller vil du høre mere om dem, så læg endelig en kommentar. Også, hvis du bare har lyst til at sige hej.