torsdag den 15. februar 2018

Læsemål 2018

På mange måder vil mine læsemål for dette år være en naturlig fortsættelse af mine læsemål for det forgangne år. Nogle af de mål, jeg ikke fik opfyldt i 2017 vil jeg fortsat holde fast i, måske i en lidt anden form, andre vælger jeg helt at opgive, fordi de ikke virker så relevante for mig mere.

Fra min bullet journal

I 2018 vil jeg:
  • Læse mindst 25 bøger i alt
  • Læse mindst to Pulitzer-vindere
  • Læse mindst to science fiction-klassikere
  • Læse mindst to bøger, der handler om noget i den virkelige verden
  • Læse flere bøger for voksne end sidste år (dvs. mere end 8)
  • Læse mindst én bog fra hvert kontinent i verden (ifm. Reading the World-udfordringen)
  • Læse mindst én biografi
  • Nedbringe antallet af ulæste bøger i min reol så meget som muligt (Jeg har i dag for første gang nogensinde talt hvor mange der faktisk er - ikke medregnet diverse opslagsbøger og lignende - og resultatet var et chokerende 94 styks. Dog kan jeg se, hvis jeg skal være ærlig overfor mig selv, at der nok er en del, jeg aldrig vil få læst. Så måske skulle jeg begynde med at sortere ud med hård hånd, og så tage den derfra)
Jeg har ikke noget mål for, hvor mange børne-, YA- og fantasybøger, jeg agter at læse. De plejer at komme i overflod helt af sig selv!

Desuden vælger jeg officielt at droppe indlægsserien TBR-liste #. Jeg synes det er lidt fjollet at lave disse indlæg, for det første fordi jeg sjældent holder mig 100% til de TBR-lister, jeg laver, og for det andet fordi jeg ofte gentager mig selv fra indlæg til indlæg. Derfor vil jeg nu nøjes med at lave jævnlige opsamlinger, hvor jeg jo også sagtens kan fortælle om, hvorfor jeg valgte de pågældende bøger.

Kan du lide at sætte dig læsemål? Plejer du at opnå dem eller ej? Læg gerne en kommentar herunder, så jeg kan se, du har været forbi :)

søndag den 11. februar 2018

Tilbageblik på læseåret 2017


Endnu et år er gået, og det har budt på mange gode og nogle få mindre gode læseoplevelser. I dette indlæg vil jeg tage et kig på min statistik fra goodreads, supplere den lidt med min egen statistik, og til sidst se på, hvor mange af mine læsemål for 2017, jeg fik opfyldt (jeg har på fornemmelsen, at det langt fra er dem alle sammen!).

Goodreads statistik for 2017
Her er et direkte link til statistikken samt listen over alle de læste bøger på goodreads, hvis du vil have alle detaljer med. Ellers opsummerer jeg de vigtigste punkter her:

Jeg har læst 31 bøger (ud af et mål på 20), hvilke er løbet op i 9.549 sider. Det er jeg godt tilfreds med.

Den korteste bog var Esben af Knud Erik Pedersen (95 sider), den længste var Harry Potter and the Order of the Phoenix (766 sider).

Den mest populære bog, jeg har læst, er Harry Potter and the Philosopher's Stone (læst af 5.976.958 andre mennesker), den mindst populære var Sommersonater af Bodil Sangill (læst af 0 andre mennesker - ifølge goodreads - det er jeg nu ret sikker på ikke er sandt).

Min egen statistik for 2017
Jeg har læst 11 bøger af mandlige forfattere, og 22 bøger af kvindelige forfattere. Hov, siger den opmærksomme læser. Det giver da mere end 31 bøger i alt! Ja, men det er fordi, jeg har læst to bøger, som var skrevet af mandlige og kvindelige forfattere i fællesskab, (Gemina og Let it Snow). Jeg har slet ikke tænkt over forfatterens køn i de øjeblikke, hvor jeg har valgt at læse bøgerne. Men jeg er egentlig ikke så overrasket over, at fordelingen er blevet som den er blevet. Som kvinde er det nok ikke så mærkeligt at jeg læser lidt flere bøger af kvindelige forfattere. Men jeg holder altså også meget af at læse bøger af mandlige forfattere, og synes faktisk det er vigtigt at læse bøger skrevet af begge køn - ligesom jeg synes det er vigtigt at læse bøger af mennesker fra forskellige kulturer osv. Måske skulle jeg skrive et indlæg, engang, om, hvordan jeg oplever forskellen mellem mandlige og kvindelige forfattere. Hvis du har gjort dig nogen tanker om emnet, må du meget gerne lægge en kommentar herunder.

Jeg har læst 19 bøger, som jeg syntes var fantastiske, 9 som jeg syntes var rigtig gode, og 2 som jeg syntes var okay. Jeg må være god til at vælge bøger!

Jeg har læst 17 bøger på dansk og 14 bøger på engelsk. Denne fordeling er jeg også meget godt tilfreds med. Jeg vil gerne udvikle mit modersmål samtidig med at jeg vedligeholder et højt niveau på engelsk, og i begge sammenhænge er læsning jo en nøgleaktivitet.

Jeg har læst 10 bøger udgivet i Danmark, 8 bøger udgivet i USA, 12 bøger udgivet i England og 1 bog udgivet i Holland. Faktisk er jeg lidt skuffet over, at jeg ikke har læst bøger fra mere end fire lande på et år. Det burde jeg kunne gøre bedre.

Jeg har læst 15 børnebøger, 7 young adult-bøger og 9 voksenbøger. Ved første øjekast syntes jeg, der var en voldsom overvægt af børnebøger, men så kom jeg til at tænke på, at de fleste af dem er serier, og mange af dem ikke var særlig lange, fx Esben-bøgerne og Silas-bøgerne. Desuden har jeg talt alle Harry Potter-bøgerne som børnebøger, selvom man sagtens kunne argumentere for, at de 2-3 sidste i den serie hører til YA-genren.

Sidst men ikke mindst kommer fordelingen af medier. Jeg har læst 26 papirbøger, 2 e-bøger og 3 lydbøger. Tidligere var jeg meget glad for e-bøger, som jeg læste på min Kindle, men som tallene viser, foretrækker jeg for tiden "rigtige" bøger. Jeg er ret overrasket over, at jeg har hørt hele 3 lydbøger sidste år. Det må være en personlig rekord. Den ene af dem (Moln - jorden husker) var nu også rent faktisk en papirbog, men eftersom min mand læste den højt for mig, syntes jeg det gav bedst mening at tælle den som en lydbog. Det gode ved lydbøger er, at man kan lave noget andet samtidig (fx strikke), men bortset fra det, synes jeg altså ikke, de er særligt praktiske. Hvis man falder i søvn, hvilket er ekstremt sandsynligt for mit vedkommende, er det svært at finde tilbage til, hvor man var, og man kan ikke selv bestemme læsehastigheden, eller læse en sætning to gange, eller strege et citat under. Det er heller ikke altid at oplæseren fx lægger trykket i sætningerne samme sted, som jeg ville have gjort. Sådan noget kan godt gå mig på nerverne.

Opfyldelse af læsemål for 2017
  • Genlæse hele Harry Potter-serien (på engelsk)
    Dette mål har jeg nået - og hvor var det dog en skøn oplevelse!
  • Genlæse Jane Eyre af Charlotte Brontë på (engelsk)
    Dette mål har jeg ikke nået. Dog har jeg genlæst Pride and Prejudice (Stolthed og fordom), som også er en bog fra den romantiske periode i England, som jeg holder meget af.
  • Læse flere gamle klassikere end sidste år
    I 2016 læste jeg højst 3 bøger som kan betegnes klassikere, og i 2017 er det kommet op på 4, så dette mål er lige akkurat opnået.
     
  • Læse færre bøger inden for YA-fantasy end sidste år
    2016: 8 YA-fantasybøger (og 7 andre YA-bøger).
    2017: 4 YA-fantasybøger (og 3 andre YA-bøger).
    Jeg tror egentlig mit mål var generelt at læse færre YA-bøger, og det har jeg i hvert fald opnået.
  • Læse nogle "almindelige" romaner
    Jeg har læst 4 bøger, som jeg vil betegne "almindelige" romaner (YA-bøger ikke medregnet), og det er jeg godt tilfreds med. Mål opnået!
  • Læse mindst to science-fiction-klassikere
    Jeg satte dette mål fordi jeg gerne vil lære Sci-Fi-genren bedre at kende. Desværre har jeg kun fået læst én Sci-Fi-bog, og det var en helt ny udgivelse (Gemina). Ikke opnået.
  • Læse mindst to Pulitzer-vindere
    Antal: 0. Ikke opnået.
  • Læse mindst fem bøger fra min reol, som jeg aldrig har læst før
    Antal læst: 10. Mål opnået!
  • Læse mindst tre bøger inden for genren historisk fiktion
    Antal: 1? Ikke opnået.
  • Få en god start på udfordringen "Reading the World." En god start vil for mig være at læse mellem 5 og 10 bøger, fra lige så mange lande, gerne fordelt på mindst 3 kontinenter.
    Jeg har læst bøger fra 4 lande og 2 kontinenter. Faktisk må jeg indrømme, at jeg ikke har skænket "Reading the World" særlig mange tanker i løbet af året. Så derfor: ikke opnået. Men jeg ser det som et livslangt projekt, og har på ingen måde i sinde at opgive det. 2017 var nok bare ikke det rigtige tidspunkt.
Sådan har 2017 i bøger altså set ud for mig, og jeg synes alt i alt at det har været et godt læseår. Det generer mig ikke så meget at jeg ikke fik opfyldt alle mine læsemål. De var alligevel ret ambitiøse. Jeg har selvfølgelig allerede nogle ideer til, hvad jeg vil have som mål for 2018, så det kommer der nok et indlæg om inden længe.

Jeg håber også, du har haft et godt læseår. Og hvis du er kommet hertil uden at miste interessen, fortjener du en medalje! Glem ikke at lægge en kommentar og fortæl mig, hvordan du oplever forskellen på at læse mandlige og kvindelige forfattere. Hvad er de forskellige køn gode til, hver for sig? Hvad karakteriserer deres måde at skrive på?

fredag den 2. februar 2018

Julegavebøger 2017

Sent er bedre end aldrig, ikke sandt? Derfor vil jeg i dette indlæg præsentere de bøger, jeg fik i julegave. Jeg fik to bøger: Mio min Mio af Astrid Lindgren, og Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky. Den første havde jeg ønsket mig, og fik, af min svigermor. Den anden havde jeg aldrig hørt om før, men var en overraskelse fra min far og hans kone. Jeg blev rigtig glad for dem begge to.

Mio min Mio
Denne bog behøver måske ikke en særlig lang præsentation. Der er tale om en klassiker fra den kendte, svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. (Interesserer du dig for Astrid Lindgren, så læs evt. min anmeldelse af hendes Krigsdagbøger). Den handler om drengen Bo fra Stockholm, der kommer til en anden verden, hvor han bliver prins og får navnet Mio samt alt, hvad han har drømt om. Men i nabolandet bor den onde ridder Kato, og det tyder på, at det er Mio, der må tage kampen op mod ham.

Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har læst denne bog som barn. Måske finder jeg ud af det, når jeg går i gang med den nu, hvilket jeg glæder mig meget til.

Bogen er en hardback, udgivet af Gyldendal og har en masse fine illustrationer tegnet af Mikkel Sommer. Den udkom første gang i 1954.


Atlas over afsidesliggende øer
Denne bog er altså noget ud over det sædvanlige. Den er skrevet, designet og illustreret af den tyske forfatter Judith Schalansky, født 1980 i DDR og uddannet i kunsthistorie og kommunikationsdesign i Berlin. Hun har til dato udgivet fire bøger af vidt forskellig genre. To af dem - dette atlas samt romanen Giraffens hals har begge vundet designprisen "Årets smukkeste bog" i Tyskland. Og når jeg bladrer igennem denne bog, forstår jeg det godt. Det er slet ikke til at fatte, at hun har tegnet de smukke og præcise kort i hånden, men det er ikke desto mindre sandt. Hele det grafiske udtryk er også bare helt vildt flot. Denne danske udgave er udgivet på Forlaget Vandkunsten.


Atlasset har en undertitel, der understreger dets personlige karakter: Halvtreds øer, som jeg aldrig har været på og aldrig vil komme til. I forordet skriver Schalansky blandt andet om sin fascination af kort og globusser. Her kommer lige et citat:
"Selvfølgelig svarer en globus snarere til Jorden end kortsamlingen i et atlas og er desuden i stand til at sprede vemodig stemning af udlængsel i teenageres værelser. Men kugleformen er lige så genial som prekær. Jordens frit svævende skikkelse har ingen kanter, kender hverken op eller ned, hverken begyndelse eller ende og lader altid den ene side være skjult."
De halvtreds øer er delt op efter hvilket hav, de ligger i, og hver af dem har sit eget opslag i bogen med kort, fakta om placering, størrelse, indbyggertal, afstande til andre øer/lande og årstal for, hvornår øen blev opdaget, samt evt. andre større begivenheder. Og så er der en tekst, men det er alt for fattigt at sige, at teksten er en beskrivelse af den pågældende ø. Det er gribende, stemningsfulde, drømmende, faktuelle fortællinger. De fortæller dog ikke hele historien, men giver én lyst til at finde ud af mere på egen hånd. Jeg kan slet ikke vente med for alvor at gå om bord i denne bog.

fredag den 26. januar 2018

"Carlo Chuchios gyldne drøm" af Lloyd Alexander


Forfatter: Lloyd Alexander
Originaltitel: The Golden Dream of Carlo Chuchio
Udgivelsesår: 2011 (orig. 2007)
Genre: Fantasy
Forlag: Forlaget Flachs
Antal sider: 327
"Til sidst sov jeg, så dybt og fast som aldrig før. Jeg vågnede udhvilet, styrket og i højt humør. Indtil jeg opdagede noget. Bortset fra mine underbukser var jeg nøgen. Min kappe, taske, hver en trevl - væk. Det var Baksheesh også."
Denne bog købte jeg på Bogforum 2016. Det var ikke en bog, jeg havde planlagt at købe - faktisk havde jeg aldrig hørt om den før - men jeg kunne med glædelig overraskelse genkende forfatterens navn, og måtte uden tvivl se nærmere på den. (Af Lloyd Alexander har jeg tidligere læst serien Kampen om Landet Prydain, hvilken jeg rigtig godt kunne lide, og har skrevet lidt om i dette indlæg.) Carlo Chuchios gyldne drøm kostede kun 30 kroner, så jeg kunne ikke lade den ligge. Siden da har den stået og pyntet i reolen indtil en dag i december, hvor jeg lige netop havde lyst til at læse sådan en historie, som jeg fornemmede gemte sig mellem siderne på denne bog - fuld af spænding og mystik.

Jeg var heller ikke nået ret langt ind i bogen, før det blev tydeligt, at dette var indbegrebet af en rigtig røverhistorie. Hovedpersonen, den unge Carlo, smides på porten af sin onkel, der endelig har fået nok af hans uduelighed. Det kan heller ikke benægtes at Carlo er lidt af et fjols, det kan han godt selv se. Selvom han gør sit bedste, ender tingene ofte med ballade og ulykker.

Carlo må altså forlade sin hjemby Magenta. Og det går hverken værre eller bedre end at han finder et skattekort skjult i en bog. En bog som han dagen forinden har fået foræret ganske gratis af en mystisk boghandler, som han aldrig havde set før på den ellers så velkendte markedsplads. Da Carlo prøver at finde boghandleren igen, er han borte, og ingen har hørt om ham. Carlo beslutter selvfølgelig at lede efter skatten. Måske kan han en dag vende tilbage til Magenta som en rig mand.

Kortet fører ham til landet Keshavar, hvor han møder nogle skumle typer, deriblandt den løgnagtige, sleske og dovne Baksheesh, som Carlo mere eller mindre frivilligt ansætter som kameldriver. Med på rejsen kommer også en smuk og ilter pige ved navn Shira, der er blevet bortført af slavehandlere og nu forsøger at finde hjem. På deres vej møder de en fjerde rejsefælle: Salamon, en gammel, rar mand med en fortræffelig evne til at glædes og forundres over selv de mindste ting.
"Kharr-loh," sagde hun, "der er en ting mere, du skal vide. Og du skal forstå det nu. En dag vil jeg forlade dig."
Carlo og hans venners rejse bliver lang og farefuld. De møder både venlige, gavmilde mennesker, en hel del luskebukse, såvel som mordere og forbrydere af den værste slags. Hele tiden må de være snilde, hurtige og beslutsomme. Det store spørgsmål er selvfølgelig: Er skatten overhovedet virkelig?

Jeg var helt vild med den her bog. Den er et herlig historie, som finder sted i en verden der minder meget om det virkelige Mellemøsten i gamle dage. Den er bare tilsat et blidt drys af eventyr og magi, som man næsten ikke bemærker, men som er med til at gøre historien til noget unikt. Lloyd Alexander benytter mange arabiske udtryk, der er med til at give historien indlevelse og troværdighed, og som får bogen til at virke velresearchet.

Sproget er generelt rigtig godt, varieret og flydende. Dog har Baksheesh nogle replikker, der kan være lidt vanskelige at hakke sig igennem, men til gengæld er de virkelig sjove, så jeg syntes det var besværet værd. Der var også et par steder, hvor jeg havde fornemmelsen af, at jeg som oversætter ville have valgt en anden løsning, men det kunne have været meget værre. Den eneste rigtig irriterende ting ved bogen var, at den af en eller anden uforklarlig grund benyttede den engelske form for citationstegn ved direkte tale, hvor hvert nyt afsnit indledes med et nyt citationstegn, selv om det er den samme person, der taler. Det var forvirrende.

Når man kommer et stykke ind i bogen begynder man at ane, at dette ikke bare er en overfladisk, underholdende historie. Den er ganske vist mesterligt fortalt med masser af humor og fjollede karakterer og bizarre hændelser. Men man skal ikke kradse særlig meget i overfladen før en dybere mening viser sig at være til stede.

Carlo bliver vidne til ting, han ville ønske, han ikke havde set, og må træffe beslutninger, der har altafgørende betydning, ikke bare for ham selv, men også for dem, der rejser sammen med ham. Han må spørge sig selv, hvad det i virkeligheden er, han søger, og lære at acceptere, at tingene nogle gange ikke er, og heller ikke kan blive, som man ønsker dem. Carlos rejse kommer til at handle om meget mere end bare en søgen efter en skat, og bliver til en dannelsesrejse for ham selv såvel som for læseren.

Jeg vil sige, bogens målgruppe både er teenagere og voksne med et åbent sind.

Carlo Chuchios gyldne drøm er en historie, der giver mere end den lover. Bogen er virkelig godt skruet sammen. Den har alt det, en god historie skal have, og læseren føres igennem fortællingen med fuldstændig sikker hånd. Lloyd Alexander, der døde i 2007, (Carlo Chuchio var hans sidste udgivelse), var en virkelig dygtig forfatter, som jeg sagtens kunne finde på at læse mere af i fremtiden.

onsdag den 25. oktober 2017

"Anne Franks dagbog"


Forfatter: Annelies Marie Frank
Originaltitel: De Dagboeken van Anne Frank
Udgivelsesår: 1993
Genre: Erindringer
Forlag: Aschehoug
Antal sider: 304

"Vi kan ikke gøre andet end så roligt som muligt at afvente enden på denne misère. Både jøder og kristne venter, hele Jordkloden venter, og mange venter på døden."

Når nogen spørger mig hvad jeg er i gang med at læse, og jeg så fortæller dem titlen, eventuelt efterfulgt af en lille forklaring om, hvad det er for en slags bog, er det næste spørgsmål som regel, "er den god?" Og det er jo i mange tilfælde også det mest naturlige at spørge om. Den, der spørger vil sikkert gerne have mulighed for at vurdere, om bogen er noget for ham/hende, og om den er værd at bruge tid på.

Der kan være mange forskellige grunde til at man vælger at vurdere en bog som god. Nogle gange er det fordi plottet bare er skruet mesterligt sammen. Andre gange kan det være fordi sproget er poetisk og flydende. Det kan være, vi møder nogle karakterer, der er så dybe og godt beskrevne, at vi næsten tror, de er virkelige. Det kan også være at historien er så gribende og rørende at vi bare bliver revet fuldstændig med. Ofte vil det nok være en kombination af disse og eventuelt andre ting.

Der findes også nogle bøger, hvor det ikke på samme måde giver mening at spørge om den er god. I hvert fald skal vi så forstå begrebet "god" på en lidt anden måde. Og det er fordi, at værket i kraft af sin egen natur er hævet over de kriterier, vi normalt bedømmer ud fra. Sådan en bog er Anne Franks dagbog.

"Ja, Kitty, Anne er et meget mærkeligt barn, men jeg lever også i en mærkelig tid og under endnu mærkeligere forhold."

I Amsterdam i juni 1942, til sin tretten-års fødselsdag, får den jødiske pige Anne Frank en dagbog. En hel bog fyldt med blanke sider. Hun bliver enormt glad for den. På trods af, at hun er en populær pige, føler hun sig ensom, og håber, dagbogen vil blive en slags erstatning for en fortrolig veninde. Hun begynder at fortælle dagbogen, som hun giver navnet Kitty, om sig selv og sine tanker, sin familie, sin skole og sine venner, både med alvor og humor. Det bliver hurtigt tydeligt, at Anne har en usædvanlig god observationsevne, er meget (selv-)reflekterende for en pige på sin alder. Man fornemmer også hvilke værdier, der præger familien Franks hjem. Anne har mange forholdsvis moderne synspunkter på ting som uddannelse, ligestilling og personlig frihed.

Mindre end en måned senere går familien, der består af Anne, hendes mor og far, samt storesøsteren Margot, under jorden for ikke at blive ofre for nazisternes jødeforfølgelser. De flytter ind i "Baghuset," som bliver deres hjem de næste to år. Her lever de i skjul sammen med en anden jødisk familie, van Daan, samt en enlig mand, Dussel. Der hersker de strengeste sikkerhedsregler. I dagtimerne tør de ikke lave den mindste støj. De kan aldrig gå udenfor, og maden er ringe og ikke særlig varieret. Dermed bliver der vendt op og ned på Annes tilværelse, men hun fortsætter ufortrødent med at skrive dagbog.

Hovedvægten ligger på Annes indre liv. Hun skriver om sine egne tanker, glæder og frustrationer og sin personlige udvikling. Forholdet til familien betyder meget for hende. Hun gengiver også ofte forskellige episoder fra livet i Baghuset, både de muntre og de konfliktprægede. Hun gør sig mange mere eller minde typiske teenage-tanker hvad angår drenge og seksualitet. Men også den politiske situation får nogle ord med på vejen i ny og næ.

"Den der er glad, vil også gøre andre glade."

Annes dagbog rummer sandsynligvis ikke hele sandheden om livet i Baghuset. Men som en rød tråd gennem alle brevene løber hendes ukuelige positivitet. På trods af alt det onde der sker omkring hende, insisterer hun igen og igen på at fokusere på alt det smukke, der findes i verden, og på det gode, der findes i mennesker. Dette budskab har givet håb og trøst til mange læsere, deriblandt Nelson Mandela, dengang han sad i fængsel på Robben Island.

Anne Franks dagbog er enestående. At gå under jorden var for hendes familie et slags selvvalgt fangenskab. De valgte en midlertidig indespærring i håb om en dag igen at kunne leve i frihed. Desværre kom de fleste af dem aldrig til at opleve det. Men gennem Annes dagbog kan vi opleve lidt af, hvordan det var at være dem, en jødisk familie under anden verdenskrig, og om hvordan det er at være en teenagepige, hvis liv, fremtid, håb og drømme fra den ene dag til den anden bliver forvandlet til glasmosaikker, der hvert øjeblik kan splintres og gå tabt for evigt.

lørdag den 21. oktober 2017

Dewey's Readathon Oktober 2017

Dette indlæg vil løbende blive opdateret indtil slutningen på Dewey's Readathon i morgen kl. 14.00.

Lørdag kl. 11.03 - forberedelser og forventninger
Så oprandt dagen, den 21. oktober, hvor alle læseheste med god samvittighed kan tilbringe et døgn fordybet i de bøger, de allerbedst kan lide. Lige nu er der 1.458 deltagere, der har meldt sig til på Readathon'ets hjemmeside, og hvor er det en inspirerende tanke, at jeg er med i så stor en læsefest!


Jeg har haft meget travlt her i efterårsferien, og har ikke nået at planlægge min deltagelse i ret mange detaljer. Men jeg havde besluttet mig for at begynde på mindst en ny bog til Readathon'et, som skulle være min Readathon-bog. Jeg havde både John Greens Turtles All the Way Down og Rosamunde Pilchers Konkylie-samlerne i tankerne, men Turtles er stadig ikke blevet afsendt (skal lige have fat i bookdepository.com, for de burde have sendt den for længst, og jeg kan snart ikke vente længere!!), og da jeg vågnede i morges havde jeg faktisk også lidt mere lyst til at gå i gang med en børnebog. Efter en tur rundt i hjemmets bogreoler har jeg nu plukket fire kandidater ud:
  • Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker (Silas serien bind 1)
  • Konkylie-samlerne af Rosamunde Pilcher
  • Vindens navn af Patrick Rothfuss
  • Fantastic Beasts and Where to Find Them: The Original Screenplay af J.K. Rowling
Desuden er der to bøger, jeg allerede er i gang med, som jeg også har tænkt på, jeg kunne snuppe et kapitel eller to i, til afveksling. Det er Stephen King's On Writing, som jeg ofte har nævnt, og Rhett and Link's Book of Mythicality, som jeg ikke har nævnt før. Rhett and Link er to fyre, der har et underholdende show på YouTube, der hedder Good Mythical Morning. Jeg har fulgt dem i et par år. I starten syntes jeg de var ret mærkelige, men nu er jeg kommet til at holde meget af deres humor og de ting, de laver. Jeg er allerede over halvvejs i bogen, som jeg lytter som lydbog, og sandsynligvis vil jeg skrive en anmeldelse af den, når jeg engang er blevet færdig. Den er rigtig god.

Jeg har planer om at bage vafler i løbet af dagen, og hvis jeg er heldig, kan jeg nok overtale the hubs til at købe lidt snacks ind til mig, når han ordner dagens indkøb. Så jeg tror ikke, jeg går ned på kalorier :)

Jeg håber, I andre, der deltager, også er oplagte og godt forberedte, og ikke mindst at I har udvalgt nogle rigtig gode bøger. God læselyst.

Lørdag kl. 14.01
Ligesom i april har jeg begyndt Readathon'et med at donere et beløb til eventets officielle indsamling til organisationen Room to Read. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme :) Du kan finde indsamlingen på Readathon'ets hjemmeside under menupunktet Give! eller komme direkte til samme sted ved at klikke her.

Derudover er vaffeldejen næsten færdig og kan snart stå og trække et par timer indtil det bliver tid til vaffelpause.

Det betyder at øjeblikket nu er kommet, hvor jeg skal vælge, hvilken bog, jeg vil gå i gang med. I næste opdatering skriver jeg sikkert mere om, hvad jeg vælger, og hvorfor.

Lørdag kl. 15.34
Jeg har læst de første fire kapitler af Silas. Jeg har ikke læst den siden jeg var barn, og havde du spurgt mig for et par timer siden, om jeg kunne huske nogen detaljer fra den, ville jeg have sagt klart nej. Alligevel føles historien så velkendt. På hver eneste side sker der ting, som jeg ved, jeg har læst før, uden dog rigtigt at kunne huske det. Det er lidt som når man drømmer den samme drøm to gange, eller har dejavu.

En af kattene lader til at ville holde mig med selskab på sofaen. Max hygge. Men maven er begyndt at rumle, så nu tror jeg, det er tid til at bage vafler!


Lørdag kl. 17.43
Mens jeg bagte vafler, dækkede min søde ægtemand et flot kaffebord. Vaflerne blev rigtig lækre, og der blev endda en lille stak til fryseren.


Jeg har nu læst to kapitler mere i Silas og lyttet til et kapitel i The Book of Mythicality. Kan også mærke, at jeg ikke har fået helt nok søvn de sidste par dage, så overvejer om en lille lur inden aftensmaden er en god investering?

Lørdag kl. 20.57
Jeg lyttede et kapitel mere i Mythicality, hvorefter jeg sov en god times tid mens min søde, bedre halvdel lavede aftensmad. Jeg tror, det var en god ide med den lur, for nu går det rigtig godt med læsningen igen. Er netop nået til kapitel ti i Silas, og hvor er den bare god!

Jeg har ikke deltaget i nogen minichallenges indtil videre, og gør det sandsynligvis heller ikke til dette Readathon. Jeg vil hellere fokusere på bare at læse. Jeg har heller ikke kigget særlig meget på andre deltageres opdateringer, men jeg regner med at besøge og kommentere deres indlæg når eventet er forbi.

Lørdag kl. 22.48
Siden sidste opdatering har jeg nu færdiggjort både Rhett and Link's Book of Mythicality og Silas og den sorte hoppe. Jeg hygger mig så meget med historien om Silas, at jeg besluttede mig for at fortsætte med næste bog i den serie, Silas og Ben-Godik. Den er jeg nu ca. en fjerdedel inde i, og den er mindst lige så spændende som den første.


Men jeg trænger også til en lille pause nu, og vil derfor forberede mig på at gå til køjs. Måske vil jeg snuppe et kapitel eller to mere inden jeg lægger mig til at sove, men jeg skriver nok ikke flere opdateringer før i morgen formiddag.

Fortsat god læselyst til jer, der fortsætter ud på de små timer!

Søndag kl. 10.10
Jeg kunne ikke se nogen grund til at forsømme bibellæsningen på grund af Readathon, så inden jeg stod op i dag, læste jeg de tretten sidste kapitler i Første Mosebog. Det er historien om israelitternes stamfader Jakobs søn Josef, der af misundelse bliver solgt som slave af sine brødre i Kana'an og kommer til Egypten. Der går det ham imidlertid godt (han bliver så godt som konge over hele landet), så mange år senere, under en stor hungersnød, bliver han forsonet med brødrene og får sin far (som har savnet ham meget) at se igen inden han dør, og alle er glade.


Efter nu at have fået morgenmad og et dejligt, varmt brusebad, fortsætter jeg med Silas og Ben-Godik. Jeg er meget spændt på, hvordan Silas og hans ven mon redder den lille dreng Jef fra hestekragen, der har taget ham til fange og bruger ham som slave.

Søndag kl. 12.27
Uha, jeg synes tiden begynder at gå hurtigere og hurtigere, og klokken nærmer sig 14.00 med hastige skridt. De sidste par timer har jeg siddet i sofaen og nydt et par gode kopper te og cookies, mens jeg læste videre i Silas. Nu, efter en hurtigt frokost bestående af to stykker rugbrød med røget filet, en tomat og nogle agurkeskiver, er jeg parat til at sluge de sidste 30-35 sider. Bliver jeg færdig inden kl. 14.00, tager jeg sandsynligvis et par sider i On Writing.

Jeg ønsker alle en god slutspurt!

Søndag kl. 14.09
Det er ikke helt nemt at forstå lige nu, men Dewey's Readathon October 2017 er nu forbi. Mit hoved summer af alle de forskellige historier, karakterer, tanker og indtryk, de læste bøger har efterladt sig derinde.

Jeg blev færdig med andet bind i Silas-serien, Silas og Ben-Godik, og nåede også et godt stykke videre i On Writing, inden alarmen på telefonen lød, og det blev tid til at stoppe, strække mig, og tælle sammen hvor mange sider jeg havde læst i hver bog.

Resultatet er som følger:

  • Silas og den sorte hoppe: 177 sider
  • Silas og Ben-Godik: 212 sider
  • Rhett and Link's Book of Mythicality: 41 sider*
  • Bibelen: 13 sider
  • On Writing: 23 sider
I alt: 466 sider.

*Jeg ved ikke præcist hvor mange sider, jeg har læst i Mythicality, fordi det var en lydbog, men baseret på bogens samlede sideantal (272) og det antal kapitler, jeg har lyttet (3 ud af 20), anslår jeg at det må være ca. 41 sider.

Det er et resultat, jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg er også glad for, at jeg trods alt fik åbnet fem forskellige bøger, selvom jeg kun skiftede læsestof på tidspunkter, hvor det føltes naturligt.

Den tredje bog i Silas-serien står stadig i reolen (serien er meget længere end det, men jeg køber sandsynligvis ikke resten, hvis ikke Gyldendal fortsætter med at udgive dem i de nye udgaver). Den må jeg så læse i løbet af de næste par uger.

Når denne sidste opdatering er skrevet, er det tid til at vende tilbage til virkeligheden og hvad den har at byde på af vasketøj, rengøring og madlavning, men heldigvis også opmærksomt samvær med ham den dejlige, og vores to katte. Vejret ser ikke så ringe ud, så måske kan de sidste timer af efterårsferien også byde på lidt udendørs aktivitet. Det vil i hvert fald gøre godt med lidt motion og en stor mundfuld frisk luft.


Jeg håber også at I andre deltagere har fået fyldt hovedet med historier og ideer, der vil glæde og inspirere jer i ugen, der kommer. Jeg glæder mig til at læse om jeres døgn. Tak for en fantastisk læsefest.

tirsdag den 10. oktober 2017

Generel opdatering


Dewey's Readathon
Allerede om to uger er der igen Dewey's Readathon, og jeg regner med at deltage. Har du ikke hørt om Dewey's Readathon før, så er det en online event, hvor læseheste over hele verden sætter 24 timer af deres liv af til at læse så meget som de overhovedet kan. Readathonet bliver afholdt hvert halve år, og man kan deltage i forskellige mini-udfordringer og vinde præmier, hvis man tilmelder sig på hjemmesiden.

Denne gang har Dewey's Readathon 10-års jubilæum, så mon ikke det kommer til at blive en fest ud over det sædvanlige?

Der er et vigtigt spørgsmål vedrørende Readathon, som jeg endnu ikke har haft tid til at overveje så meget, og det er selvfølgelig hvilke bøger, jeg skal læse til eventet. Det er ikke sikkert, jeg finder ud af det, før dagen kommer. Men hvis Turtles All the Way Down kommer med posten inden, er den et godt bud.

Skildpadder hele vejen ned
er den danske titel på John Greens nye bog, der udkommer i dag, og som jeg glæder mig virkelig meget til at læse. Jeg forudbestilte den på engelsk for mere end to måneder siden via Book Depository, og har ventet utålmodigt lige siden. Jeg har endnu ikke fået besked om, at den er afsendt, men håber den kommer meget snart.

Heldigvis har John Green lagt en video op, hvor han læser første kapitel højt. Jeg tror lige, jeg skal ind og høre det igen ...

Lige nu læser jeg ...
Jeg er netop blevet færdig med Anne Franks dagbog for nogle dage siden. Det betyder at jeg er kommet ned på tre "aktive" bøger (= bøger, jeg er i gang med). Den første er On Writing af Stephen King. Jeg læste første del af bogen, der er en slags autobiografi, for to-tre måneder siden, og holdt så pause, da jeg var kommet et lille stykke ind i anden del, der handler om det at skrive. Men jeg tror, det er tid til, at få læst den færdig, eller i det mindste tage en bid mere.

Den anden er Silmarillion af Tolkien, som jeg også har været i gang med længe. Den har en utrolig mættet handling, som også bedst glider ned i mindre bidder. Men skøn, skøn læsning.

Den tredje er Mødet ved Milepælen af den norske forfatter Sigurd Hoel. Og det er nok den mest normale bog, jeg er i gang med for øjeblikket. Ikke at det siger særlig meget. Faktisk er den også lidt speciel, for der er ikke så meget handling, men rigtig mange tanker. Dog er det rigtig spændende tanker, fx om, hvor det onde kommer fra, hvad der gør mennesker til nazister, og den slags. Ikke just hyggelæsning, tænker du måske, men den er rigtig godt og smukt skrevet, så det er alligevel en nydelse at læse.