søndag den 25. marts 2018

Tolkien Reading Day 2018


Glædelig Tolkien Reading Day!

I dag, den 25. marts, samme dag som Frodo kastede ringen i Dommedagsbjerget, afholdes den årlige, internationale Tolkien Reading Day. Årets tema er Home and Hearth: the many ways of being a Hobbit.

Dagen indbyder naturligvis til at læse alt hvad du lyster af Tolkiens forfatterskab, både fiktion og fagtekster. Jeg er stadig i gang med Silmarillion som jeg derfor vil fortsætte med at nyde langsomt, bid for bid. Mytesamlingen, der danner grundlag for Ringenes Herre, er nemlig temmelig tung lekture, men den er også måske det mest fremragende eksempel på Tolkiens uovertrufne fantasi, fortælleevne og forståelse for sprog og kultur.

Den udgave af Silmarillion som er vist på billedet, har jeg fået af min far, fra hans egen reol, sammen med det kort over Beleriand bøgerne ligger på. Den opslåede bog er David Day's Guide to Tolkien's World - a Bestiary. Den har jeg fået i fødselsdagsgave af min mor for nogle år siden, og den er fuld af flotte illustrationer, men desværre er der ikke så mange af dem der er i farver.

Hvis du vil vide lidt mere om mit forhold til Tolkien, kan du læse denne anmeldelse. På et tidspunkt vil jeg også skrive et indlæg, hvor jeg viser dig min særlige Tolkien-hylde i reolen, og alle de bøger der står på den.

Tolkien Reading Day er stiftet af The Tolkien Society i England. Du kan læse mere om klubben og dagen på deres hjemmeside.

fredag den 9. marts 2018

Opsamling #7 - del 2

Fordi jeg havde læst så mange bøger siden sidste opsamling, valgte jeg at dele dette indlæg op i to. (Du finder første del ved at klikke her.) Nu kommer så anden del, hvor jeg beskriver de seneste fem bøger, jeg har læst: To meget forskellige fantasy-bøger, en YA juleromance, en roman om ondskab samt en bog om det at skrive.


Let It Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Denne bog købte jeg brugt af en anden bogblogger sidst på efteråret, og selv om der også var mange andre bøger, jeg gerne ville læse på det tidspunkt, syntes jeg det var oplagt at læse den op til jul. Det gjorde jeg så, og det har jeg ikke fortrudt. Det er tre romantiske YA-noveller, der hver har sine hovedpersoner, og som alligevel hænger lidt sammen i et større perspektiv. Det er alle nogle søde, sjove og velskrevne historier, men den, jeg allerbedst kunne lide, var den af Maureen Johnson. Det overraskede mig lidt, for jeg plejer jo at prise alt, hvad John Green laver, til skyerne. Der var nu heller ikke noget i vejen med John Greens historie. Det var den jeg næstbedst kunne lide, og den var meget typisk John Green. Men efter min mening bare ikke hans bedste værk. I hvert fald fik jeg lyst til at læse mere af Maureen Johnson. Jeg må lige se, hvor jeg kan klemme hende ind henne på min TBR ...

Carlo Chuchios gyldne drøm af Lloyd Alexander
Dette var en bog, jeg hele vejen igennem havde svært ved at lægge fra mig. På flere punkter mindede den mig om Paulo Coelhos Alkymisten. Carlo Chuchio var bare meget bedre! Jeg har skrevet en særskilt anmeldelse af den i dette indlæg.

Mødet ved milepælen af Sigurd Hoel
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive Mødet ved milepælen. Den er i hvert fald en Meget Alvorlig Bog. Den er også en bog, der tager sig god tid, og det varer lidt før man kommer ordentlig ind i historien. Jeg ved egentlig heller ikke om 'historien' er det rigtige ord. Der er ikke noget plot som sådan. Den handler mere om et emne, eller et spørgsmål: Hvor kommer det onde fra? Hvorfor bliver mennesker nazister? Alligevel er der et væld af personer og masser af små (og nogle store) begivenheder og flashbacks.

Da jeg nåede cirka midtvejs måtte den lige ligge på hylden et par måneder, før jeg havde mod på at fortsætte, men jeg havde også gang i en del bøger på én gang. Jeg var ikke sikker på, jeg ville blive færdig, men jeg tror, jeg alligevel vendte tilbage til den dels fordi jeg gerne ville se om den havde et svar på sit spørgsmål, dels fordi den faktisk var virkelig godt skrevet. Den første og den sidste tredjedel syntes jeg dog var mest spændende og vedkommende. De handlede hovedsagelig om hovedpersonens modstandsarbejde. Den midterste del handlede meget om hans studietid og de piger han var sammen med, og jeg syntes ikke det alt sammen var lige relevant.

Hvis du kan lide at læse bøger, der ikke fremstiller mennesker som glansbilleder, men bare sådan som de er, med gode og dårlige intentioner, styrker og svagheder, så er denne bog et godt bud.

Monstre (Død verden bind 1) af Louise Haiberg
Det var egentlig slet ikke meningen, jeg ville være gået i gang med denne serie. Jeg læser ikke helt så mange fantasybøger for tiden end jeg tidligere har gjort, og selv om jeg godt kan lide Louise Haibergs skrivestil, havde jeg egentlig tænkt mig at vente et stykke tid før jeg gjorde mig bekendt med hendes forfatterskab ud over Dæmondræber-trilogien. Og i så fald ville jeg nok have valgt Dinea som den næste bog.

Men jeg havde brug for at lytte til en lydbog, og e-reolen ville af en eller anden grund ikke virke på min telefon. Så kom jeg i tanke om at forlaget Tellerup havde lagt Monstre ud som gratis lydbog på YouTube. Altså begyndte jeg at lytte. Begyndelsen var faktisk ret spændende. Gennem første halvdel af bogen glædede jeg mig over at genfinde den skrivestil, jeg havde sat så meget pris på i Dæmondræberen. Jeg kan også godt lide zombiehistorier, og det var rigtig hyggeligt at denne virkede til at trække på alle de tilhørende genrekonventioner. Det eneste minus var, at det hele virkede en lille smule klichépræget, men det var ikke noget, der generede mig så meget. Jeg var trods alt godt underholdt.

Men så tog historien en drejning som kom helt bag på mig, om som jeg havde lidt svært ved at forlige mig med hele vejen frem til slutningen. Så samlet set var jeg ikke ovenud begejstret. Jeg har dog på fornemmelsen, at det drejer sig om personlig smag, så hvis du elsker fantasy, vil jeg bestemt ikke fraråde dig at gå i gang med denne serie.

Når det så er sagt, så er jeg alligevel lidt nysgerrig efter at få svar på de mange spørgsmål denne første del af trilogien stiller. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan det går Nera og Aiden, og selvfølgelig om/hvordan det lykkes menneskeheden at overvinde zombietruslen til sidst. Så måske fortsætter jeg på et tidspunkt. Men det bliver sandsynligvis som biblioteksbøger, og ikke nogen jeg vælger at bruge penge og reolplads på.

Til sidst vil jeg dog tilføje, at en ting, jeg rigtig godt kunne lide ved hovedpersonen Nera, var hendes dagbog, og ikke mindst de tanker hun gjorde sig om sit eget og sine venners eftermæle. Disse elementer gav historien en vis dybde, og var det, der allermest gav Nera personlighed.

On Writing af Stephen King
Denne bog består af to dele. Første del rummer en række erindringer fra forfatterens liv, lige fra barndommen til voksenlivet. Den anden handler om det at skrive, og ikke mindst om, hvordan man skriver godt.

Jeg er sikker på, at når jeg på et tidspunkt kigger tilbage på 2018, vil denne bog stå som en af de bedste jeg har læst, hvis ikke den bedste. Jeg har skrevet en separat anmeldelse af den, som du kan læse ved at klikke her.

Det var altså de fem bøger. Hvis du har læst nogen af dem, hører jeg meget gerne om din oplevelse i kommentarerne herunder. Det vil også være hyggeligt, hvis du bare skriver hej.

søndag den 4. marts 2018

"On Writing" af Stephen King


Forfatter: Stephen King
Originaltitel: On Writing (Dansk titel: Om at skrive)
Udgivelsesår: 2010 (første udgave: 2000)
Genre: Erindringer/fagbog
Forlag: Scribner
Antal sider: 291
"Finally the nurse called my mother in from the waiting room, and the two of them managed to hold me long enough for the doctor to get his needle in. I screamed so long and so loud that I can still hear it." 
On Writing er muligvis den bedste bog, jeg kommer til at læse i år.

Det er en bog, jeg har fået anbefalet fra flere pålidelige kilder, og den består af to dele. Første del indeholder nogle nøje udvalgte erindringer fra forfatterens liv, lige fra den tidlige barndom til voksenlivet. Erindringer som - ifølge ham selv - måske kan fortælle noget om, hvordan en forfatter formes.

Og hvilke erindringer! Han er et hundrede og ti procent ærlig omkring både gode og svære perioder i sit liv, deriblandt perioder med alkohol- og stofmisbrug, omkring sin familie og de trange kår, han voksede op i, og også levede en del af sit voksenliv i. Kald mig bare sart, men sådan en ærlighed kan nogle gange godt vække en følelse af væmmelse i mig. Det gjorde den også her. Men alt var fortalt med en fortælleteknisk elegance og smagfuld intelligens, der helt fik mig til at se igennem væmmelsen og glemme at blive forarget. I stedet blev jeg bare rørt. Bjergtaget, fascineret og rørt.
"And no matter how much I want to encourage the man or woman trying for the first time to write seriously, I can't lie and say there are no bad writers. Sorry, but there are lots of bad writers."
Den anden del, som fylder noget mere end første del, er en lang række små, enkle kapitler, hvor Stephen King fortæller alt hvad han ved om at skrive godt. Det var egentlig på grund af dette, at jeg havde fået anbefalet bogen, og den skuffede bestemt heller ikke på den front. Anden del er lige så fantastisk velskrevet som første del. Og hvis du kan lide at skrive, så er denne bog den rene guldgrube. Det synes jeg i hvert fald. Stephen King har en ret organisk, og samtidig pragmatisk, tilgang til det at skrive. Ingen plotskemaer, spændingskurver og alt det sædvanlige junk. På en måde gør han det hele så enkelt - og alligevel så svært. Måske vil du slet ikke kunne se dig selv i hans tilgang. Men jeg kan huske, at det var nogenlunde sådan, jeg tænkte om det at skrive dengang jeg var barn, og ikke vidste ret meget andet om det, end at jeg havde lyst til det.
"If you substitute "Oh sugar!" for "Oh shit!" because you're thinking about the Legion of Decency, you are breaking the unspoken contract that exists between writer and reader - your promise to express the truth of how people act and talk through the medium of a made-up story."
Jeg har engang hørt en forfatter sige: "Alle de forfattere jeg kender, har svært ved at skrive." Jeg forstår, hvad han mener. Jeg har også svært ved at skrive. Hvis jeg skal være ærlig, så er hele denne blog nok en overspringshandling for ikke at skulle skrive en "rigtig" bog. Men ikke Stephen King. Jeg tror ikke, han kunne lade være med at skrive fiktion, om det så gjaldt hans liv. Det er vist bare den måde, hans sjæl trækker vejret på.

Som du måske kan fornemme, kan jeg slet ikke få armene ned. Det er lidt sjovt, for jeg tror ikke, jeg kan komme i tanke om særlig mange personer, der er mere forskellige fra mig selv end Stephen King. Jeg beundrer ham for hans ærlighed og evne til at hvile i sig selv, (hvori forskellen nok ligger). Der er virkelig ikke noget pis med ham. Alligevel er der mange af hans værdier, jeg personligt tager afstand fra, også selvom jeg ikke nødvendigvis kan komme med overbevisende argumenter imod dem. Beklager, Stephen. Jeg er nok bare ikke så stærk en person som dig.

Selvom jeg var helt vild med denne bog, var det ikke en, jeg bare slugte på nul komma fem. Jeg læste lidt ad gangen, og nogle gange lå den på hylden i flere uger eller måneder, før jeg fik lyst til at læse videre. Jeg tror, det er fordi den gjorde så stort indtryk på mig, og var så indholdsrig, at jeg var nødt til at tage mig god tid til at fordøje den undervejs, bid for bid.

Der er ingen tvivl om, at Stephen King er gjort af et helt særligt stof, både som menneske og forfatter. Det har denne bog overbevist mig om. Den har også overbevist mig om at jeg simpelthen  læse bare én af hans fiktionsbøger. Hvilket er et problem, for jeg er virkelig bange for at læse den slags Meget Skræmmende Gysere. Ønsk mig held og lykke!

Hvad er den bedste Stephen King-bog, du har læst?

søndag den 25. februar 2018

Opsamling #7 - del 1

Jeg har læst hele ti bøger/serier siden jeg skrev Opsamling #6. For overskuelighedens skyld besluttede jeg derfor at dele dette indlæg op i to. Her kommer en kort omtale af de første fem bøger - fem bøger, der sjovt nok næsten ikke kunne være mere forskellige.


Anne Franks dagbog af Annelies Marie Frank
Dette er nok en af verdens mest kendte bøger, og jeg har også allerede skrevet en anmeldelse af den, som du kan læse her. Den er, ikke overraskende, en meget unik læseoplevelse, og jeg er glad for, at jeg har fået den læst.

Rhett and Link's Book of Mythicality
af Rhett McLaughlin og Link Neal
Denne bog har jeg lyttet som lydbog, derfor er den ikke med på billedet. Oprindelig havde jeg planer om at skrive en formel anmeldelse af den, for jeg var meget begejstret for den. Måske husker du, at jeg omtalte den i forbindelse med Dewey's Readathon i efteråret. Men tiden var ikke til det på det tidspunkt, og nu er der løbet for meget vand under broen siden.

Rhett & Link er to fyre sidst i 30'erne, der har været bedste venner lige siden de startede i skole. Alle hverdage sender de et show på YouTube ved navn Good Mythical Morning, hvor de laver alle mulige skøre ting. Dette er mit yndlingsafsnit. De skriver også nogle virkelig sjove sangeMythicality-bogen er lige så gennemsyret af deres særegne men elskelige humor som alt andet, de laver. Egentlig er det vel en slags selvhjælpsbog med elementer af autobiografi. Det lyder jo ikke ligefrem som en bog, der kan få tårerne til at trille af grin, men det kan den faktisk.

Rhett & Links ene hovedformål med bogen er at få dig til at grine, og det andet er at dele ud af deres erfaringer om, hvordan du kan komme lidt ud af din komfortzone og lukke glæde og positivitet ind i din hverdag. Eksempler på overskrifter i bogen er, "Make a Bold Hair Choice," "Embrace Immaturity," "Eat Something That Scares You," "Invent Something Ridiculous," "Speak at Your Own Funeral," og "Say 'I Love You' Like It's Never Been Said."

Det er en meget gennemarbejdet bog skrevet med ærlighed og varme, og ikke mindst en god portion selvironi. Kan varmt anbefales, også selvom du ikke kender Rhett & Link i forvejen.

Silas-bøgerne bind et til tre af Cecil Bødker
Disse bøger læste jeg også i forbindelse med Dewey's Readathon, og det var et glædeligt gensyn med nogle personer og figurer, der gjorde dybt indtryk på mig som barn. Historierne er spændende, og Cecil Bødker er virkelig god til at skrive fra et barns perspektiv. Silas er så elskelig fordi han, lidt ligesom Pipi Langstrømpe, er et barn der i den grad ikke er fanget af sociale konventioner og tilmed er godhjertet, modig og kvik.

Jeg elsker også den verden, historierne foregår i. Den er på en måde løsrevet fra tid og sted; man fornemmer bare at det er et sted i Norden i gamle dage. I den henseende minder Silas-bøgerne meget om en af mine absolut yndlingsbørnebøger, Børnene i Kragevig af Bodil Bredsdorff. Det er et helt fantastisk miljø.

Turtles All the Way Down af John Green
Det kan være farligt at have høje forventninger til en bog, man har ventet længe på. Alligevel havde jeg meget høje forventninger til denne. Turtles er den første bog min YouTube-guru, John Green, har udgivet siden The Fault in Our Stars i 2012. Og jeg vidste at denne bog ville handle om et emne, der berører mig meget, nemlig hvordan det er at leve med den psykiske lidelse OCD. Det er John Green rigtig god til at sætte ord på. Men han er først og fremmest en virkelig dygtig forfatter. Det var 100% historien, der drev bogen, ikke noget mere eller mindre skjult, bagvedliggende agenda.

Bogen handler om den 16-årige pige Aza, hvis veninde overtaler hende til sammen at efterforske en lokal rigmands forsvinden. Historien har alle de ting, en John Green-bog plejer at have, så hvis du kunne lide hans forrige, vil du sikkert også kunne lide denne her. Jeg vil helt sikkert læse den igen. Den indfriede virkelig alle forventninger, nogle gange på en ret overraskende måde.

Pride and Prejudice af Jane Austen
Jeg holder virkelig meget af Jane Austen. Som lettere anglofil og med hang til både klassikere og (ordentlige) kærlighedshistorier er det svært at lade være. Det er tredje gang, jeg har læst denne bog, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den udmærkede filmatisering med Jennifer Ehle og Colin Firth i hovedrollerne. Selvfølgelig er det altid dejligt med en sød og intelligent kærlighedshistorie, men det gode ved Austen er, at hendes historier altid rummer så meget mere end det. Hendes underspillede humor er fantastisk, og hendes forståelse af forskellige personligheder og deres samklang - eller mangel på samme - er simpelthen sublim. Heltinden i Pride and Prejudice, Elizabeth Bennet, er en af mine store rollemodeller.

Hvis du har læst nogle af disse bøger, vil jeg meget gerne høre i en kommentar herunder, hvad du syntes om dem. Og hvis ikke, er du stadig meget velkommen til at skrive en lille hilsen, bare så jeg kan se, du har været her :) God læselyst!

torsdag den 15. februar 2018

Læsemål 2018

På mange måder vil mine læsemål for dette år være en naturlig fortsættelse af mine læsemål for det forgangne år. Nogle af de mål, jeg ikke fik opfyldt i 2017 vil jeg fortsat holde fast i, måske i en lidt anden form, andre vælger jeg helt at opgive, fordi de ikke virker så relevante for mig mere.

Fra min bullet journal

I 2018 vil jeg:
  • Læse mindst 25 bøger i alt
  • Læse mindst to Pulitzer-vindere
  • Læse mindst to science fiction-klassikere
  • Læse mindst to bøger, der handler om noget i den virkelige verden
  • Læse flere bøger for voksne end sidste år (dvs. mere end 8)
  • Læse mindst én bog fra hvert kontinent i verden (ifm. Reading the World-udfordringen)
  • Læse mindst én biografi
  • Nedbringe antallet af ulæste bøger i min reol så meget som muligt (Jeg har i dag for første gang nogensinde talt hvor mange der faktisk er - ikke medregnet diverse opslagsbøger og lignende - og resultatet var et chokerende 94 styks. Dog kan jeg se, hvis jeg skal være ærlig overfor mig selv, at der nok er en del, jeg aldrig vil få læst. Så måske skulle jeg begynde med at sortere ud med hård hånd, og så tage den derfra)
Jeg har ikke noget mål for, hvor mange børne-, YA- og fantasybøger, jeg agter at læse. De plejer at komme i overflod helt af sig selv!

Desuden vælger jeg officielt at droppe indlægsserien TBR-liste #. Jeg synes det er lidt fjollet at lave disse indlæg, for det første fordi jeg sjældent holder mig 100% til de TBR-lister, jeg laver, og for det andet fordi jeg ofte gentager mig selv fra indlæg til indlæg. Derfor vil jeg nu nøjes med at lave jævnlige opsamlinger, hvor jeg jo også sagtens kan fortælle om, hvorfor jeg valgte de pågældende bøger.

Kan du lide at sætte dig læsemål? Plejer du at opnå dem eller ej? Læg gerne en kommentar herunder, så jeg kan se, du har været forbi :)

søndag den 11. februar 2018

Tilbageblik på læseåret 2017


Endnu et år er gået, og det har budt på mange gode og nogle få mindre gode læseoplevelser. I dette indlæg vil jeg tage et kig på min statistik fra goodreads, supplere den lidt med min egen statistik, og til sidst se på, hvor mange af mine læsemål for 2017, jeg fik opfyldt (jeg har på fornemmelsen, at det langt fra er dem alle sammen!).

Goodreads statistik for 2017
Her er et direkte link til statistikken samt listen over alle de læste bøger på goodreads, hvis du vil have alle detaljer med. Ellers opsummerer jeg de vigtigste punkter her:

Jeg har læst 31 bøger (ud af et mål på 20), hvilke er løbet op i 9.549 sider. Det er jeg godt tilfreds med.

Den korteste bog var Esben af Knud Erik Pedersen (95 sider), den længste var Harry Potter and the Order of the Phoenix (766 sider).

Den mest populære bog, jeg har læst, er Harry Potter and the Philosopher's Stone (læst af 5.976.958 andre mennesker), den mindst populære var Sommersonater af Bodil Sangill (læst af 0 andre mennesker - ifølge goodreads - det er jeg nu ret sikker på ikke er sandt).

Min egen statistik for 2017
Jeg har læst 11 bøger af mandlige forfattere, og 22 bøger af kvindelige forfattere. Hov, siger den opmærksomme læser. Det giver da mere end 31 bøger i alt! Ja, men det er fordi, jeg har læst to bøger, som var skrevet af mandlige og kvindelige forfattere i fællesskab, (Gemina og Let it Snow). Jeg har slet ikke tænkt over forfatterens køn i de øjeblikke, hvor jeg har valgt at læse bøgerne. Men jeg er egentlig ikke så overrasket over, at fordelingen er blevet som den er blevet. Som kvinde er det nok ikke så mærkeligt at jeg læser lidt flere bøger af kvindelige forfattere. Men jeg holder altså også meget af at læse bøger af mandlige forfattere, og synes faktisk det er vigtigt at læse bøger skrevet af begge køn - ligesom jeg synes det er vigtigt at læse bøger af mennesker fra forskellige kulturer osv. Måske skulle jeg skrive et indlæg, engang, om, hvordan jeg oplever forskellen mellem mandlige og kvindelige forfattere. Hvis du har gjort dig nogen tanker om emnet, må du meget gerne lægge en kommentar herunder.

Jeg har læst 19 bøger, som jeg syntes var fantastiske, 9 som jeg syntes var rigtig gode, og 2 som jeg syntes var okay. Jeg må være god til at vælge bøger!

Jeg har læst 17 bøger på dansk og 14 bøger på engelsk. Denne fordeling er jeg også meget godt tilfreds med. Jeg vil gerne udvikle mit modersmål samtidig med at jeg vedligeholder et højt niveau på engelsk, og i begge sammenhænge er læsning jo en nøgleaktivitet.

Jeg har læst 10 bøger udgivet i Danmark, 8 bøger udgivet i USA, 12 bøger udgivet i England og 1 bog udgivet i Holland. Faktisk er jeg lidt skuffet over, at jeg ikke har læst bøger fra mere end fire lande på et år. Det burde jeg kunne gøre bedre.

Jeg har læst 15 børnebøger, 7 young adult-bøger og 9 voksenbøger. Ved første øjekast syntes jeg, der var en voldsom overvægt af børnebøger, men så kom jeg til at tænke på, at de fleste af dem er serier, og mange af dem ikke var særlig lange, fx Esben-bøgerne og Silas-bøgerne. Desuden har jeg talt alle Harry Potter-bøgerne som børnebøger, selvom man sagtens kunne argumentere for, at de 2-3 sidste i den serie hører til YA-genren.

Sidst men ikke mindst kommer fordelingen af medier. Jeg har læst 26 papirbøger, 2 e-bøger og 3 lydbøger. Tidligere var jeg meget glad for e-bøger, som jeg læste på min Kindle, men som tallene viser, foretrækker jeg for tiden "rigtige" bøger. Jeg er ret overrasket over, at jeg har hørt hele 3 lydbøger sidste år. Det må være en personlig rekord. Den ene af dem (Moln - jorden husker) var nu også rent faktisk en papirbog, men eftersom min mand læste den højt for mig, syntes jeg det gav bedst mening at tælle den som en lydbog. Det gode ved lydbøger er, at man kan lave noget andet samtidig (fx strikke), men bortset fra det, synes jeg altså ikke, de er særligt praktiske. Hvis man falder i søvn, hvilket er ekstremt sandsynligt for mit vedkommende, er det svært at finde tilbage til, hvor man var, og man kan ikke selv bestemme læsehastigheden, eller læse en sætning to gange, eller strege et citat under. Det er heller ikke altid at oplæseren fx lægger trykket i sætningerne samme sted, som jeg ville have gjort. Sådan noget kan godt gå mig på nerverne.

Opfyldelse af læsemål for 2017
  • Genlæse hele Harry Potter-serien (på engelsk)
    Dette mål har jeg nået - og hvor var det dog en skøn oplevelse!
  • Genlæse Jane Eyre af Charlotte Brontë på (engelsk)
    Dette mål har jeg ikke nået. Dog har jeg genlæst Pride and Prejudice (Stolthed og fordom), som også er en bog fra den romantiske periode i England, som jeg holder meget af.
  • Læse flere gamle klassikere end sidste år
    I 2016 læste jeg højst 3 bøger som kan betegnes klassikere, og i 2017 er det kommet op på 4, så dette mål er lige akkurat opnået.
     
  • Læse færre bøger inden for YA-fantasy end sidste år
    2016: 8 YA-fantasybøger (og 7 andre YA-bøger).
    2017: 4 YA-fantasybøger (og 3 andre YA-bøger).
    Jeg tror egentlig mit mål var generelt at læse færre YA-bøger, og det har jeg i hvert fald opnået.
  • Læse nogle "almindelige" romaner
    Jeg har læst 4 bøger, som jeg vil betegne "almindelige" romaner (YA-bøger ikke medregnet), og det er jeg godt tilfreds med. Mål opnået!
  • Læse mindst to science-fiction-klassikere
    Jeg satte dette mål fordi jeg gerne vil lære Sci-Fi-genren bedre at kende. Desværre har jeg kun fået læst én Sci-Fi-bog, og det var en helt ny udgivelse (Gemina). Ikke opnået.
  • Læse mindst to Pulitzer-vindere
    Antal: 0. Ikke opnået.
  • Læse mindst fem bøger fra min reol, som jeg aldrig har læst før
    Antal læst: 10. Mål opnået!
  • Læse mindst tre bøger inden for genren historisk fiktion
    Antal: 1? Ikke opnået.
  • Få en god start på udfordringen "Reading the World." En god start vil for mig være at læse mellem 5 og 10 bøger, fra lige så mange lande, gerne fordelt på mindst 3 kontinenter.
    Jeg har læst bøger fra 4 lande og 2 kontinenter. Faktisk må jeg indrømme, at jeg ikke har skænket "Reading the World" særlig mange tanker i løbet af året. Så derfor: ikke opnået. Men jeg ser det som et livslangt projekt, og har på ingen måde i sinde at opgive det. 2017 var nok bare ikke det rigtige tidspunkt.
Sådan har 2017 i bøger altså set ud for mig, og jeg synes alt i alt at det har været et godt læseår. Det generer mig ikke så meget at jeg ikke fik opfyldt alle mine læsemål. De var alligevel ret ambitiøse. Jeg har selvfølgelig allerede nogle ideer til, hvad jeg vil have som mål for 2018, så det kommer der nok et indlæg om inden længe.

Jeg håber også, du har haft et godt læseår. Og hvis du er kommet hertil uden at miste interessen, fortjener du en medalje! Glem ikke at lægge en kommentar og fortæl mig, hvordan du oplever forskellen på at læse mandlige og kvindelige forfattere. Hvad er de forskellige køn gode til, hver for sig? Hvad karakteriserer deres måde at skrive på?

fredag den 2. februar 2018

Julegavebøger 2017

Sent er bedre end aldrig, ikke sandt? Derfor vil jeg i dette indlæg præsentere de bøger, jeg fik i julegave. Jeg fik to bøger: Mio min Mio af Astrid Lindgren, og Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky. Den første havde jeg ønsket mig, og fik, af min svigermor. Den anden havde jeg aldrig hørt om før, men var en overraskelse fra min far og hans kone. Jeg blev rigtig glad for dem begge to.

Mio min Mio
Denne bog behøver måske ikke en særlig lang præsentation. Der er tale om en klassiker fra den kendte, svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. (Interesserer du dig for Astrid Lindgren, så læs evt. min anmeldelse af hendes Krigsdagbøger). Den handler om drengen Bo fra Stockholm, der kommer til en anden verden, hvor han bliver prins og får navnet Mio samt alt, hvad han har drømt om. Men i nabolandet bor den onde ridder Kato, og det tyder på, at det er Mio, der må tage kampen op mod ham.

Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har læst denne bog som barn. Måske finder jeg ud af det, når jeg går i gang med den nu, hvilket jeg glæder mig meget til.

Bogen er en hardback, udgivet af Gyldendal og har en masse fine illustrationer tegnet af Mikkel Sommer. Den udkom første gang i 1954.


Atlas over afsidesliggende øer
Denne bog er altså noget ud over det sædvanlige. Den er skrevet, designet og illustreret af den tyske forfatter Judith Schalansky, født 1980 i DDR og uddannet i kunsthistorie og kommunikationsdesign i Berlin. Hun har til dato udgivet fire bøger af vidt forskellig genre. To af dem - dette atlas samt romanen Giraffens hals har begge vundet designprisen "Årets smukkeste bog" i Tyskland. Og når jeg bladrer igennem denne bog, forstår jeg det godt. Det er slet ikke til at fatte, at hun har tegnet de smukke og præcise kort i hånden, men det er ikke desto mindre sandt. Hele det grafiske udtryk er også bare helt vildt flot. Denne danske udgave er udgivet på Forlaget Vandkunsten.


Atlasset har en undertitel, der understreger dets personlige karakter: Halvtreds øer, som jeg aldrig har været på og aldrig vil komme til. I forordet skriver Schalansky blandt andet om sin fascination af kort og globusser. Her kommer lige et citat:
"Selvfølgelig svarer en globus snarere til Jorden end kortsamlingen i et atlas og er desuden i stand til at sprede vemodig stemning af udlængsel i teenageres værelser. Men kugleformen er lige så genial som prekær. Jordens frit svævende skikkelse har ingen kanter, kender hverken op eller ned, hverken begyndelse eller ende og lader altid den ene side være skjult."
De halvtreds øer er delt op efter hvilket hav, de ligger i, og hver af dem har sit eget opslag i bogen med kort, fakta om placering, størrelse, indbyggertal, afstande til andre øer/lande og årstal for, hvornår øen blev opdaget, samt evt. andre større begivenheder. Og så er der en tekst, men det er alt for fattigt at sige, at teksten er en beskrivelse af den pågældende ø. Det er gribende, stemningsfulde, drømmende, faktuelle fortællinger. De fortæller dog ikke hele historien, men giver én lyst til at finde ud af mere på egen hånd. Jeg kan slet ikke vente med for alvor at gå om bord i denne bog.