Forfatter: Stephen King
Originaltitel: On Writing (Dansk titel: Om at skrive)
Udgivelsesår: 2010 (første udgave: 2000)
Genre: Erindringer/fagbog
Forlag: Scribner
Antal sider: 291
"Finally the nurse called my mother in from the waiting room, and the two of them managed to hold me long enough for the doctor to get his needle in. I screamed so long and so loud that I can still hear it."
On Writing er muligvis den bedste bog, jeg kommer til at læse i år.
Og hvilke erindringer! Han er et hundrede og ti procent ærlig omkring både gode og svære perioder i sit liv, deriblandt perioder med alkohol- og stofmisbrug, omkring sin familie og de trange kår, han voksede op i, og også levede en del af sit voksenliv i. Kald mig bare sart, men sådan en ærlighed kan nogle gange godt vække en følelse af væmmelse i mig. Det gjorde den også her. Men alt var fortalt med en fortælleteknisk elegance og smagfuld intelligens, der helt fik mig til at se igennem væmmelsen og glemme at blive forarget. I stedet blev jeg bare rørt. Bjergtaget, fascineret og rørt.
"And no matter how much I want to encourage the man or woman trying for the first time to write seriously, I can't lie and say there are no bad writers. Sorry, but there are lots of bad writers."
Den anden del, som fylder noget mere end første del, er en lang række små, enkle kapitler, hvor Stephen King fortæller alt hvad han ved om at skrive godt. Det var egentlig på grund af dette, at jeg havde fået anbefalet bogen, og den skuffede bestemt heller ikke på den front. Anden del er lige så fantastisk velskrevet som første del. Og hvis du kan lide at skrive, så er denne bog den rene guldgrube. Det synes jeg i hvert fald. Stephen King har en ret organisk, og samtidig pragmatisk, tilgang til det at skrive. Ingen plotskemaer, spændingskurver og alt det sædvanlige junk. På en måde gør han det hele så enkelt - og alligevel så svært. Måske vil du slet ikke kunne se dig selv i hans tilgang. Men jeg kan huske, at det var nogenlunde sådan, jeg tænkte om det at skrive dengang jeg var barn, og ikke vidste ret meget andet om det, end at jeg havde lyst til det.
"If you substitute "Oh sugar!" for "Oh shit!" because you're thinking about the Legion of Decency, you are breaking the unspoken contract that exists between writer and reader - your promise to express the truth of how people act and talk through the medium of a made-up story."Jeg har engang hørt en forfatter sige: "Alle de forfattere jeg kender, har svært ved at skrive." Jeg forstår, hvad han mener. Jeg har også svært ved at skrive. Hvis jeg skal være ærlig, så er hele denne blog nok en overspringshandling for ikke at skulle skrive en "rigtig" bog. Men ikke Stephen King. Jeg tror ikke, han kunne lade være med at skrive fiktion, om det så gjaldt hans liv. Det er vist bare den måde, hans sjæl trækker vejret på.
Som du måske kan fornemme, kan jeg slet ikke få armene ned. Det er lidt sjovt, for jeg tror ikke, jeg kan komme i tanke om særlig mange personer, der er mere forskellige fra mig selv end Stephen King. Jeg beundrer ham for hans ærlighed og evne til at hvile i sig selv, (hvori forskellen nok ligger). Der er virkelig ikke noget pis med ham. Alligevel er der mange af hans værdier, jeg personligt tager afstand fra, også selvom jeg ikke nødvendigvis kan komme med overbevisende argumenter imod dem. Beklager, Stephen. Jeg er nok bare ikke så stærk en person som dig.
Selvom jeg var helt vild med denne bog, var det ikke en, jeg bare slugte på nul komma fem. Jeg læste lidt ad gangen, og nogle gange lå den på hylden i flere uger eller måneder, før jeg fik lyst til at læse videre. Jeg tror, det er fordi den gjorde så stort indtryk på mig, og var så indholdsrig, at jeg var nødt til at tage mig god tid til at fordøje den undervejs, bid for bid.
Der er ingen tvivl om, at Stephen King er gjort af et helt særligt stof, både som menneske og forfatter. Det har denne bog overbevist mig om. Den har også overbevist mig om at jeg simpelthen må læse bare én af hans fiktionsbøger. Hvilket er et problem, for jeg er virkelig bange for at læse den slags Meget Skræmmende Gysere. Ønsk mig held og lykke!
Hvad er den bedste Stephen King-bog, du har læst?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar