Opsamling #7 - del 1

Jeg har læst hele ti bøger/serier siden jeg skrev Opsamling #6. For overskuelighedens skyld besluttede jeg derfor at dele dette indlæg op i to. Her kommer en kort omtale af de første fem bøger - fem bøger, der sjovt nok næsten ikke kunne være mere forskellige.

Anne Franks dagbog af Annelies Marie Frank
Dette er nok en af verdens mest kendte bøger, og jeg har også allerede skrevet en anmeldelse af den, som du kan læse her. Den er, ikke overraskende, en meget unik læseoplevelse, og jeg er glad for, at jeg har fået den læst.

Rhett and Link's Book of Mythicality
af Rhett McLaughlin og Link Neal
Denne bog har jeg lyttet som lydbog, derfor er den ikke med på billedet. Oprindelig havde jeg planer om at skrive en formel anmeldelse af den, for jeg var meget begejstret for den. Måske husker du, at jeg omtalte den i forbindelse med Dewey's Readathon i efteråret. Men tiden var ikke til det på det tidspunkt, og nu er der løbet for meget vand under broen siden.

Rhett & Link er to fyre sidst i 30'erne, der har været bedste venner lige siden de startede i skole. Alle hverdage sender de et show på YouTube ved navn Good Mythical Morning, hvor de laver alle mulige skøre ting. Dette er mit yndlingsafsnit. De skriver også nogle virkelig sjove sange. Mythicality-bogen er lige så gennemsyret af deres særegne men elskelige humor som alt andet, de laver. Egentlig er det vel en slags selvhjælpsbog med elementer af autobiografi. Det lyder jo ikke ligefrem som en bog, der kan få tårerne til at trille af grin, men det kan den faktisk.

Rhett & Links ene hovedformål med bogen er at få dig til at grine, og det andet er at dele ud af deres erfaringer om, hvordan du kan komme lidt ud af din komfortzone og lukke glæde og positivitet ind i din hverdag. Eksempler på overskrifter i bogen er, "Make a Bold Hair Choice," "Embrace Immaturity," "Eat Something That Scares You," "Invent Something Ridiculous," "Speak at Your Own Funeral," og "Say 'I Love You' Like It's Never Been Said."

Det er en meget gennemarbejdet bog skrevet med ærlighed og varme, og ikke mindst en god portion selvironi. Kan varmt anbefales, også selvom du ikke kender Rhett & Link i forvejen.

Silas-bøgerne bind et til tre af Cecil Bødker
Disse bøger læste jeg også i forbindelse med Dewey's Readathon, og det var et glædeligt gensyn med nogle personer og figurer, der gjorde dybt indtryk på mig som barn. Historierne er spændende, og Cecil Bødker er virkelig god til at skrive fra et barns perspektiv. Silas er så elskelig fordi han, lidt ligesom Pipi Langstrømpe, er et barn der i den grad ikke er fanget af sociale konventioner og tilmed er godhjertet, modig og kvik.

Jeg elsker også den verden, historierne foregår i. Den er på en måde løsrevet fra tid og sted; man fornemmer bare at det er et sted i Norden i gamle dage. I den henseende minder Silas-bøgerne meget om en af mine absolut yndlingsbørnebøger, Børnene i Kragevig af Bodil Bredsdorff. Det er et helt fantastisk miljø.

Turtles All the Way Down af John Green
Det kan være farligt at have høje forventninger til en bog, man har ventet længe på. Alligevel havde jeg meget høje forventninger til denne. Turtles er den første bog min YouTube-guru, John Green, har udgivet siden The Fault in Our Stars i 2012. Og jeg vidste at denne bog ville handle om et emne, der berører mig meget, nemlig hvordan det er at leve med den psykiske lidelse OCD. Det er John Green rigtig god til at sætte ord på. Men han er først og fremmest en virkelig dygtig forfatter. Det var 100% historien, der drev bogen, ikke noget mere eller mindre skjult, bagvedliggende agenda.

Bogen handler om den 16-årige pige Aza, hvis veninde overtaler hende til sammen at efterforske en lokal rigmands forsvinden. Historien har alle de ting, en John Green-bog plejer at have, så hvis du kunne lide hans forrige, vil du sikkert også kunne lide denne her. Jeg vil helt sikkert læse den igen. Den indfriede virkelig alle forventninger, nogle gange på en ret overraskende måde.

Pride and Prejudice af Jane Austen
Jeg holder virkelig meget af Jane Austen. Som lettere anglofil og med hang til både klassikere og (ordentlige) kærlighedshistorier er det svært at lade være. Det er tredje gang, jeg har læst denne bog, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den udmærkede filmatisering med Jennifer Ehle og Colin Firth i hovedrollerne. Selvfølgelig er det altid dejligt med en sød og intelligent kærlighedshistorie, men det gode ved Austen er, at hendes historier altid rummer så meget mere end det. Hendes underspillede humor er fantastisk, og hendes forståelse af forskellige personligheder og deres samklang - eller mangel på samme - er simpelthen sublim. Heltinden i Pride and Prejudice, Elizabeth Bennet, er en af mine store rollemodeller.

Hvis du har læst nogle af disse bøger, vil jeg meget gerne høre i en kommentar herunder, hvad du syntes om dem. Og hvis ikke, er du stadig meget velkommen til at skrive en lille hilsen, bare så jeg kan se, du har været her :) God læselyst!

"Anne Franks dagbog"

Forfatter: Annelies Marie Frank
Originaltitel: De Dagboeken van Anne Frank
Udgivelsesår: 1993
Genre: Erindringer
Forlag: Aschehoug
Antal sider: 304

"Vi kan ikke gøre andet end så roligt som muligt at afvente enden på denne misère. Både jøder og kristne venter, hele Jordkloden venter, og mange venter på døden."

Når nogen spørger mig hvad jeg er i gang med at læse, og jeg så fortæller dem titlen, eventuelt efterfulgt af en lille forklaring om, hvad det er for en slags bog, er det næste spørgsmål som regel, "er den god?" Og det er jo i mange tilfælde også det mest naturlige at spørge om. Den, der spørger vil sikkert gerne have mulighed for at vurdere, om bogen er noget for ham/hende, og om den er værd at bruge tid på.

Der kan være mange forskellige grunde til at man vælger at vurdere en bog som god. Nogle gange er det fordi plottet bare er skruet mesterligt sammen. Andre gange kan det være fordi sproget er poetisk og flydende. Det kan være, vi møder nogle karakterer, der er så dybe og godt beskrevne, at vi næsten tror, de er virkelige. Det kan også være at historien er så gribende og rørende at vi bare bliver revet fuldstændig med. Ofte vil det nok være en kombination af disse og eventuelt andre ting.

Der findes også nogle bøger, hvor det ikke på samme måde giver mening at spørge om den er god. I hvert fald skal vi så forstå begrebet "god" på en lidt anden måde. Og det er fordi, at værket i kraft af sin egen natur er hævet over de kriterier, vi normalt bedømmer ud fra. Sådan en bog er Anne Franks dagbog.

"Ja, Kitty, Anne er et meget mærkeligt barn, men jeg lever også i en mærkelig tid og under endnu mærkeligere forhold."

I Amsterdam i juni 1942, til sin tretten-års fødselsdag, får den jødiske pige Anne Frank en dagbog. En hel bog fyldt med blanke sider. Hun bliver enormt glad for den. På trods af, at hun er en populær pige, føler hun sig ensom, og håber, dagbogen vil blive en slags erstatning for en fortrolig veninde. Hun begynder at fortælle dagbogen, som hun giver navnet Kitty, om sig selv og sine tanker, sin familie, sin skole og sine venner, både med alvor og humor. Det bliver hurtigt tydeligt, at Anne har en usædvanlig god observationsevne, er meget (selv-)reflekterende for en pige på sin alder. Man fornemmer også hvilke værdier, der præger familien Franks hjem. Anne har mange forholdsvis moderne synspunkter på ting som uddannelse, ligestilling og personlig frihed.

Mindre end en måned senere går familien, der består af Anne, hendes mor og far, samt storesøsteren Margot, under jorden for ikke at blive ofre for nazisternes jødeforfølgelser. De flytter ind i "Baghuset," som bliver deres hjem de næste to år. Her lever de i skjul sammen med en anden jødisk familie, van Daan, samt en enlig mand, Dussel. Der hersker de strengeste sikkerhedsregler. I dagtimerne tør de ikke lave den mindste støj. De kan aldrig gå udenfor, og maden er ringe og ikke særlig varieret. Dermed bliver der vendt op og ned på Annes tilværelse, men hun fortsætter ufortrødent med at skrive dagbog.

Hovedvægten ligger på Annes indre liv. Hun skriver om sine egne tanker, glæder og frustrationer og sin personlige udvikling. Forholdet til familien betyder meget for hende. Hun gengiver også ofte forskellige episoder fra livet i Baghuset, både de muntre og de konfliktprægede. Hun gør sig mange mere eller minde typiske teenage-tanker hvad angår drenge og seksualitet. Men også den politiske situation får nogle ord med på vejen i ny og næ.

"Den der er glad, vil også gøre andre glade."

Annes dagbog rummer sandsynligvis ikke hele sandheden om livet i Baghuset. Men som en rød tråd gennem alle brevene løber hendes ukuelige positivitet. På trods af alt det onde der sker omkring hende, insisterer hun igen og igen på at fokusere på alt det smukke, der findes i verden, og på det gode, der findes i mennesker. Dette budskab har givet håb og trøst til mange læsere, deriblandt Nelson Mandela, dengang han sad i fængsel på Robben Island.

Anne Franks dagbog er enestående. At gå under jorden var for hendes familie et slags selvvalgt fangenskab. De valgte en midlertidig indespærring i håb om en dag igen at kunne leve i frihed. Desværre kom de fleste af dem aldrig til at opleve det. Men gennem Annes dagbog kan vi opleve lidt af, hvordan det var at være dem, en jødisk familie under anden verdenskrig, og om hvordan det er at være en teenagepige, hvis liv, fremtid, håb og drømme fra den ene dag til den anden bliver forvandlet til glasmosaikker, der hvert øjeblik kan splintres og gå tabt for evigt.