"Soldaterne" (Talon 3) af Julie Kagawa

Originaltitel: Soldier
Forfatter: Julie Kagawa
Udgivelsesår: 2017
Genre: Fantasy/YA/Kærlighed
Forlag: HarperCollins Nordic
Antal sider: 335

Denne bog er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Tredje del af Talon-sagaen, Soldaterne, udkom i Danmark den 1. marts 2017. Serien, der er skrevet af amerikanske Julie Kagawa, omfatter i alt fem bind.

I Soldaterne kommer vi igen i selskab med de kendte hovedpersoner fra bind et og to, Ember, Riley, Dante og Garret. De befinder sig stadig midt i den århundreder gamle, skjulte krig mellem dragernes magtsyge organisation Talon og dens modstandere, den retskafne Sankt Georgs Orden, der består af menneskelige soldater. Midt i kampens hede er Ember stadig i tvivl om hvorvidt hun føler sig mest som drage eller mest som menneske - og har svært ved at gennemskue, hvad det betyder for hendes forhold til Garret og Riley, der begge er forelsket i hende. Samtidig følger vi Dantes vej op gennem rækkerne i Talon. Men I denne bog melder en ny spiller sig også på banen i det hæsblæsende kapløb på tid og taktik, nemlig den asiatiske drage Jade. Og grufulde hemmeligheder fra både Garrets og Dante og Embers fortid dukker op til overfladen.

Forestil dig en historie om drager, der kan forvandle sig til mennesker, og i hemmelighed har levet side om side med os i århundreder. Lige her midt i vores moderne samfund. Fedt ikke? Denne grundlæggende ide synes jeg er noget af det bedste ved Talon-sagaen, og dermed også denne bog. Drager, der forvandles til mennesker har vi set flere vellykkede eksempler på i litteratur og film, fx Eustace i Narnia og Haku i Chihiro og heksene. Men i Talon-sagaen møder vi altså fænomenet i en helt anden skala, og det er godt fundet på.

Soldaterne rammer, ligesom de foregående bind i serien, målgruppen godt. Det gælder både de temaer, historien berører, såsom forelskelse, identitet og selvstændighed, samt personernes sprog og væremåde. Og selvom det klassiske trekantsdrama fylder forholdsvis meget i historien, synes jeg der var passende langt imellem scener med kys og kram, så det blev ikke for meget af det gode. Der er også tale om forholdsvis uskyldige kys og kram, som alle kan være med på.

Desværre har jeg nok mere negativt end positivt at sige om bogens sprog og komposition. Jeg oplevede gennemgående sproget som temmelig stift og klodset, og stort set uden variationer, sproglige billeder, eller andre ting, der normalt gør en bog lækker og interessant at læse. Mange steder skinner den originale, engelske grammatik så meget igennem, at læseren nærmest selv skal gøre halvdelen af oversættelsesarbejdet. Dog er det blevet bedre i forhold til bind et og to, hvor jeg ind imellem havde lyst til at kaste bogen fra mig i frustration over antallet af grammatiske fejl. Men her i bind tre er der stadig en hel del stavefejl og grammatiske uskønheder. Og det synes jeg, er et problem, for hvordan skal unge udvikle et godt sprog, hvis ikke de møder det i de bøger, de læser? Det er ikke nemt at være forlag i Danmark, det ved jeg godt. Der skal sælges rigtig mange bøger, for at tingene kan løbe rundt. Alligevel synes jeg, det er at skyde sig selv i foden at sende bøger på gaden, der er ikke er bedre redigeret og korrekturlæst, end Talon-sagaen. For ganske vist kan det holde udsalgsprisen nede, hvor teenagere og studerende kan være med, men det gør bogen til en blandet fornøjelse at læse, og en del af målgruppen er måske ikke engang opmærksom på problemet, og ved ikke, hvad de bliver snydt for.

Julie Kagawa er 3-5 måneder om at skrive en bog. Jeg ville ønske, hun var villig til at bruge 6-10 måneder, og dermed få tid til at gøre noget ud af den sproglige del. Det er selvfølgelig klart at noget af originalsprogets skønhed let går tabt, når der skal oversættes, men jeg tror ikke kun, det er det, der er problemet her.

Hvad angår bogens komposition, så er den delt op i kapitler, hvor de fire hovedpersoner på skift får lov at agere jeg-fortællere. En af udfordringerne med at have flere jeg-fortællere er, at gøre hver fortællers stemme så individuel, at de let kan skelnes fra hinanden, især når de geografisk opholder sig på samme sted. Det er ikke helt lykkedes for Kagawa her i Soldaterne. Det skete ofte at jeg kort efter et kapitelskift måtte bladre tilbage og tjekke, hvis hoved jeg var inde i lige nu. Det samme gjorde sig gældende i bind et og to. Med Talon-sagaen er det dog også første gang, Kagawa forsøger sig med flere fortælleperspektiver, så vi kan jo håbe, hun bliver bedre til det med tiden. Jeg har heldigvis set værre tilfælde.

Historien har på en måde tre forskellige gear, den bevæger sig fremad i. Der er et gear der hedder action, et der hedder spænding, og et der hedder i-tvivl-om-følelser. Ud over nogle spredte flashbacks, der giver baggrundsinformation, bevæger historien sig næsten kun rundt i disse tre gear. Der er sparet på beskrivelserne. Det giver en følelse af, at tingene gentager sig og karakterernes tanker kører i ring, og det bliver noget ensformigt og langtrukkent, før vi når til det sidste store opgør allerbagerst i bogen. Især kunne personernes indre, følelsesmæssige konflikter godt gøres en del kortere, uden noget væsentligt gik tabt. For at bryde ensformigheden kunne forfatteren også godt have brugt flere ord på at udfolde noget af al den skønne lore, der ligger bag dragerne som mytologisk væsen. Det er noget, der meget kort dukker op hist og pist i historien, for så blot at blive trumfet igen af action- og spændingsmomenterne, og det er jo lidt ærgerligt.

Men tilbage til nogle af de ting, Soldaterne faktisk gør rigtig godt. Action- og kampscenerne er vellykkede. Desuden har Kagawa i organisationen Talon skabt en skurk, der både er hjerteløs, ond, magtfuld og ikke mindst mystisk. Det mest skræmmende ved dem er, at vi endnu aldrig rigtigt har fået at se, hvor langt deres magt rækker - men det er langt. Og i dette bind fremstår Talon lige så mastodontiske og nådesløse som altid, samtidig med at Rileys undergrund blot synes mere og mere sårbar. Det er en gribende kamp mellem David og Goliat.

Desuden har jeg lige fra begyndelsen været begejstret for bøgernes evne til at belyse en konflikt fra flere vinkler. Vi ser tingene både fra dragernes og Sankt Georgs Ordenens synspunkt, og begge parter har deres egne bevæggrunde og tror selv, de gør det rigtige. Historien viser også, hvordan splittelser mellem grupper ofte er baseret på usande og unuancerede billeder, parterne har dannet sig af hinanden.

Talons ekstreme magtsyge, uigennemsigtighed og trang til at udføre tankekontrol såvel som etisk uforsvarlige eksperimenter på deres egen race, ledte mine tanker hen på situationen i Nordkorea, en situation, jeg vil betegne som en af verdens absolut største kriser i nyere tid. Det er rigtig fint at bogen tager sådanne dilemmaer op, og det bliver spændende at se, om serien har noget videre at sige om dem i de kommende to bøger.

Kan du lide action og spænding skal du også nok få dit behov dækket i Soldaterne. For selvom der var afsnit, jeg fandt langtrukne, var der stadig den overordnede spænding, som holdt mig fangen indtil sidste side. Hvis jeg skulle karakterisere bogen med ét ord, ville jeg nok vælge "spænding." For Kagawa forstår virkelig at opbygge og vedligeholde spænding. Desværre til en grad, så spændingsknappen bliver trykket helt i bund, mens visse andre knapper nærmest forbliver urørte.

Da jeg hørte Julie Kagawa tale om sine bøger sidste år, oplevede jeg hende som utrolig inspirerende, og jeg syntes, hun havde rigtig mange fornuftige ting at sige i diskussionen om YA fantasy-genren. Derfor havde jeg måske forventet lidt mere af Talon-sagaen, end hvad jeg fandt. Samlet set er min vurdering, at: 1) bøgerne sprogligt ikke har meget at byde på, 2) Plottet og historien er okay, men ikke noget ud over det sædvanlige, og 3) de vigtige temaer drukner hurtigt i mere underholdende elementer som kærlighed og spænding.

Hvis du vil læse denne bog, så skal du gøre det mest for underholdningens skyld. Det er i hvert fald ikke en bog, der rigtigt rørte mig eller satte nogen tanker i gang hos mig. Og så vil jeg nok anbefale at læse serien på engelsk, hvis det er en mulighed for dig.

Generel opdatering

Punkt 1: Jeg er her stadig!

Punkt 2: Jeg er i gang med at genlæse Harry Potter, og det er bare SÅ dejligt! Da jeg nåede til det sted, hvor Harry første gang ankommer til Hogwarts, fik jeg en klump i halsen. Det var som om, jeg selv kom tilbage til Hogwarts efter at have været væk i mange år, og minderne om alle de stunder, både glade og smertelige, jeg har tilbragt på det slot i selskab med Harry, Ron og Hermione, vældede frem. Det gik også op for mig på ny, hvor dygtig en forfatter J.K. Rowling er. Bøgerne er velkomponerede, sproget er flydende og intelligent, handlingen rummer både spænding, humor og alvor. Det er ikke så sært at historien om Harry er blevet et verdensomspændende fænomen og et symbol på åbenhed, fællesskab og en masse andre positive værdier for min generation. Jeg er på ny blevet bevidst om, hvor stort indtryk de bøger gjorde på mig første gang, jeg læste dem, og hvordan de har været med til at forme mig som person i løbet af de snart tyve år, der er gået siden da. I dagens anledning har jeg gravet en enormt gammel YouTube-video op med (ja, du gættede det) mit store forbillede John Green, der blandt meget andet godt, taler om sin entusiasme for Harry Potter. Se den, hvis du keder dig. Den varer tre et halvt minut. Og se evt. også hans bror, Hank Green (der også er mit store forbillede), synge en sang fra 2013, hvor han forsøger at overtale J.K. Rowling til at skrive flere bøger.

Punkt 3: Jeg har nu genlæst de første tre Harry Potter-bøger, men ser mig nødsaget til at tage en lille pause inden jeg fortsætter med bog fire. Harper Collins Nordic har nemlig været flinke at sende mig et anmeldereksemplar af Soldaterne, bind tre i Julie Kagawas ungdomsfantasyserie Sagaen om Talon. Denne bog har jeg også glædet mig til at læse, og jeg er allerede godt i gang, så den bliver sandsynligvis en af de næste bøger, jeg anmelder.

Punkt 4: Om cirka halvanden måned, nemlig den 29. april 2017, løber Dewey's 24-Hour Readathon endnu engang af stablen, og jeg agter at deltage i dette halvårlige læsemaraton for første gang. Jeg regner ikke med at kunne holde mig vågen og læse alle fireogtyve timer, for jeg har altså brug for min nattesøvn, men jeg glæder mig til at have en hel lørdag, hvor jeg ikke skal lave andet end at læse, og selvfølgelig følge med i de løbende udfordringer og heppe på andre deltagere. Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har planer om også at deltage. For mere information, besøg 24hourreadathon.com.

There be dragons: Julie Kagawa på Odense Hovedbibliotek

Tirsdag den 27. september 2016 gæstede den amerikanske YA (Young Adult) forfatter Julie Kagawa Odense Hovedbibliotek. Besøget var en del af en turné i Europa, hvor hun fik mulighed for at møde sine mange læsere og fortælle om sig selv, det at være forfatter, og sin nyeste bog på dansk Oprørerne, der er andet bind i serien Sagaen om Talon.

Julie Kagawa er født i 1982 og har siden sin forfatterdebut i 2010 skrevet ikke mindre end 15 bøger (plus det løse). Desuden dyrker hun kampsport fire gange om ugen, og da hun trådte frem på podiet, der var stillet op til anledningen, fik jeg da også straks indtryk af at her stod der en pige med fart på. Hun var klædt i t-shirt, jeans, sneakers og ikke mindst et varmt, bredt smil.

Julie Kagawa bliver interviewet på scenen

Jeg havde endnu ikke læst nogen af Julie Kagawas bøger, men jeg fik alligevel enormt meget ud af foredraget. Ikke mindst var Julie fuld af selvironisk humor, men hun fortalte også en hel del om sin skriveproces, hvoraf jeg kunne nikke genkendende til meget, og tage ved lære af resten.

Hun fortalte blandt andet at hun som teenager blev utrolig inspireret af Terry Brooks' fantasyserie The Shannara Chronicles (så der var lige endnu en serie til TBR-listen), og at hun holder meget af, hvad hun kaldte "the ultimate noble sacrifice," altså det at en karakter går i døden for at redde verden, eller hvad der nu er på spil i historien. Hun understregede bl.a. denne pointe ved at sige, at hvis hun havde skrevet Harry Potter (som hun syntes var en fantastisk historie), ville Harry være død i slutningen! Hun sagde også, at selv om hun ikke har særlig meget tid til selv at læse længere, er hun fan af bl.a. Neil Gaiman, Leigh Bardugo og Cassandra Claires bøger - så hun har i hvert fald god smag.

Julie er meget glad for YA fantasygenren, og har svært ved at se sig selv skrive i en anden genre - det skulle da lige være, hvis hun skulle prøve kræfter med YA sci-fi. Hun forsvarede varmt YA genren generelt, og argumenterede for, at YA bøger ofte er lige så komplekse, hvis ikke mere, end bøger skrevet til voksne. Hun fortalte desuden, at når hun fortæller andre at hun er YA forfatter, spørger de somme tider om ikke, hun skulle prøve at skrive nogle "rigtige" bøger - hvortil hun ynder at svare: "I modsætning til imaginære bøger ... ?"

Julie Kagawa svarer på spørgsmål fra publikum

En sidste ting, der slog mig som noget særligt og absolut cool ved Julie Kagawa var, at hun bl.a. nævnte computerspil og anime som nogle af sine store interessefelter og ikke mindst inspirationskilder til sine historier. Det tror jeg ikke, mange forfattere ville indrømme med så stor selvsikkerhed som Julie gjorde. Det var derfor også en af de ting, jeg valgte at spørge til, da jeg senere, under signeringen, fik mulighed for at veksle et par ord med hende. Hun sagde til mig, at computerspil jo "bare" er endnu en måde at fortælle en historie på, og det kan jeg kun være enig i. Faktisk synes jeg computerspil gør mere end at fortælle en historie ...

Arrangementet var et samarbejde mellem Julie Kagawas danske forlægger Harper Collins Nordic, Bog og Idé og biblioteket. Efter foredraget, mens Julie tog sig en kort pause før hun stillede op til signering, blev der uddelt goodiebags fra Bog og Idé. Posen, der i sig selv var super flot med det seje, gyldne dragemotiv, der også pryder omslaget på Sagaen om Talon, indeholdt følgende:

• Et eksemplar af den nye malebog til Harry Potter spin-off filmen "Fantastiske skabninger og hvor de findes." En rigtig flot gave, som jeg tror, jeg måske vil give videre til en af mine gode veninder, der er kæmpe potterfan, og som jeg regner med at skulle ind og se filmen sammen med i november. Jeg har ikke selv så meget tid til malebøger, men hvis jeg skulle have en, tror jeg, jeg ville foretrække en med billeder af blomster og mønstre og den slags.
• Et kladdehæfte stribet i lyserødt og guld. Lækkert! Selvom jeg prøver at skære lidt ned på lyserøde ting i mit liv, kan jeg aldrig få for mange kladdehæfter.
• En lyserød blyant med påskriften "Kan kun skrive søde ord." Som sagt, jeg prøver at skære ned på det lyserøde, men alligevel en fin gave. Jeg kan heller aldrig få nok skriveredskaber (skriv, skriv, skriv!)
• Et katalog og et sommerfugleformet stykke fyldt chokolade fra Summerbird. Mums!
• Tre vareprøver og en rabatkupon fra The Body Shop. Passer mig fint. Handler der en gang imellem.
• En rabatkupon fra Hunkemöller, som jeg ganske givet ikke får brugt. Tror ikke, jeg nogensinde har handlet i den butik.
• En reklameflyer fra en eller anden kaffebar. Jeg nævner den egentlig kun, fordi den lå i posen.

Da jeg havde kigget i goodie-bag'en, besluttede jeg mig for at købe de to Talon-bøger der var til salg (dog irriterede det mig, at der tilsyneladende ikke var hardback-udgaver), og stillede mig derefter i kø til signeringen. Køen var lang, så undervejs var der mulighed for at sludre lidt med dem, jeg stod ved siden af, og med de flinke arrangører. Endelig blev det også min tur. Jeg fik en lille snak med Julie og hun signerede mine bøger, som dermed blev til endnu et relikvie i samlingen af bogskatte. Det havde været sådan en god aften, at jeg ikke kunne lade være med at sige ja tak til at få taget et billede sammen med hende. To søde piger, der stod bag mig i køen, hjalp med at få taget billedet, og derfor kan I her nedenfor se mit blege, fjogede fjæs (bare rolig, der er sikkert længe til, at det sker igen.)

Jeg føler mig taknemlig og velsignet ved at få chancen for at møde Julie Kagawa. Hun virker som en gæv og selvsikker pige, der i kraft af både sin intelligente og muntre personlighed såvel som sine bøger er et virkelig godt forbillede for sine læsere, unge såvel som ikke helt så unge. Hun er 100% autentisk og ikke bange for at udtrykke sin egen mening. Samtidig er hun ydmyg omkring sit talent og ifølge sin forlægger parat til at ofre masser af tid og kræfter på sine læsere. Jeg har bare lyst til at sende hende et stort kram, fordi det var så dejligt at møde hende. Når jeg har tygget mig igennem Talon-bøgerne kunne det være spændende at prøve kræfter med hendes første serie Iron Fey. Den er endnu ikke udgivet på dansk, men det er også ved at være på tide, jeg læser nogle engelske bøger igen.

Første bind i Sagaen om Talon, signeret af forfatteren

Som altid bliver jeg glad for et "hej" i kommentarfeltet - bare så jeg kan se, at du har været forbi. Mit næste indlæg kommer til at handle om en ekstra bonus, jeg oplevede til arrangementet. Det viste sig nemlig at jeg netop havde vundet en konkurrence hos en af de andre bogbloggere, Amanda (Frk. Litteratur), som også var mødt op, og havde medbragt den skønne præmie til mig. Så læs med i næste indlæg og se, hvad den indeholdt.