Opsamling #4

For dig der ikke har læst nogen af mine tidligere indlæg i denne kategori, vil jeg lige forklare princippet: Jeg laver TBR-lister med ti bøger ad gangen. Det er ti bøger, som jeg på det pågældende tidspunkt forestiller mig, at jeg vil læse som det næste, men for det meste falder jeg også over andre bøger i mellemtiden, som jeg får lyst til at læse. Når jeg har læst mindst fem af bøgerne på listen, samler jeg op på, hvad jeg har læst alt i alt, og giver derefter mig selv lov til at starte på en frisk og lave en ny liste. Indtil nu har jeg lavet både opsamlingen og TBR-listen i samme indlæg, men fordi det blev nogle meget lange indlæg, vælger jeg nu at skille dem ad, så de kommer hver for sig.

Siden sidst, som var helt tilbage i midten af juli, har jeg læst otte bøger/serier, hvoraf hele syv stod på min liste, så set på den måde har jeg faktisk været overraskende målrettet. Hvad denne statistik så ikke medregner er, at jeg lige nu er i gang med tre andre bøger, der ikke stod på listen, men jeg er ikke kommet længere i dem end at jeg godt kan tillade mig at sætte dem på min nye liste :)

De bøger, jeg har læst er:

Krigsdagbøger 1939-1945 af Astrid Lindgren
Astrid Lindgrens dagbøger fra krigstiden var en unik læseoplevelse. Astrid Lindgren er et af mine store forbilleder, så det var selvfølgelig spændende at lære hende bedre at kende gennem hendes dagbøger. Dagbøgernes store fokus er krigens gang rundt om i verden, men der bliver også plads til lidt noter om Astrids egen hverdag. Bogen er en helt unik kilde til 2. verdenskrig og dagligdagen for almindelige mennesker i Sverige på den tid. Krigen er en tid som er fuld af sorg og grusomheder, men vi skylder os selv og vores forfædre, der gennemlevede den, at stille os ansigt til ansigt med den nu og da, så vi ikke glemmer at livet kan se helt anderledes ud end det gør for os lige nu, og denne bog er en god måde at gøre det på. Læs evt. hele min anmeldelse her.

Nordmosen af Arnaldur Indridason
Denne krimi lånte jeg af min søster. Jeg fortalte hende en dag, at jeg normalt ikke læste moderne krimier fordi jeg var bange for at de var for barske og blodige. Så tog hun denne her med til mig, og efter nogle uger tog jeg mig sammen og gik i gang - den var heldigvis ikke særlig tyk. Og jeg kunne faktisk rigtig godt lide den. Det var et frisk pust at læse en bog, der foregik på Island, en nation, der altid har fascineret mig. Handlingen rummede ganske vist nogle barske hændelser (svært at undgå i en krimi), men de var ikke særlig udpenslede i beskrivelsen, så det var helt fint. Historien var fængende, og hovedpersonen, kriminalkommisær Erlendur, var meget troværdig. Han mindede mig lidt om kriminalkommisær Barnaby, hvilket både var godt og skidt, fordi Barnaby er hyggelig, men også noget man har set før. Jeg kunne godt tænke mig at læse flere bøger i serien på et tidspunkt.

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr
Også en stor læseoplevelse. Bogen har fortjent sin Pulitzer, især for det poetiske sprog og den stemningsfulde verden, den bygger op. Det var en smuk historie. Lige da jeg havde læst bogen, var jeg dog temmelig skuffet over slutningen, og det er jeg stadig lidt, selvom jeg prøver at acceptere forfatterens valg. Det er virkelig træls at slutningen skal få lov at ødelægge så fantastisk en bog for mig, så jeg forsøger af al magt at hæfte mig ved alle de gode ting i historien. Forfatterens beskrivelse af en den blinde pige Marie Laures oplevelse af verden var helt fantastisk. Og jeg holdt meget af de to hovedpersoner, og også af Marie-Laures far og onkel. Læs evt. hele min anmeldelse af bogen her.

Illuminae af Amie Kaufmann og Jay Kristoff
Denne bog er en YA sci-fi og første bind i serien The Illuminae Files. Den var så fed! Den er komponeret ud fra found footage-princippet, hvor læseren selv skal få historien til at give mening ud fra en masse tilsyneladende adskilte dele, i dette tilfælde forskellige emails, chatsamtaler, logfiler, transskriptioner af interviews/afhøringer og optagelser fra sikkerhedskameraer. I begyndelsen syntes jeg at denne form gjorde det svært for mig som læser at komme tæt på personerne, men det blev bedre hen ad vejen. Bogens grafiske element var et helt kapitel for sig, og bidrog i sig selv til fortællingen af historien. Desuden var bogen sjov og dejligt politisk ukorrekt, og også en lille smule barsk. Den rummede et betydeligt, men dog ikke altoverskyggende element af romantik. Både den kvindelige og mandlige hovedperson havde deres svage og stærke sider, og jeg kunne ikke lade være med at holde af dem til trods for, at de af udseende og karaktertype var lidt klichéprægede. Jeg var i hvert fald vild med historien og den måde, den blev fortalt på, og vil helt klart gerne læse fortsættelsen, der udkommer i USA om få dage.

Dangerous Games af Teri Terry
Denne bog findes kun som e-bog og er ikke oversat til dansk. Den er egentlig en novella, det man på dansk ville kalde en kortroman, og en fortsættelse til YA-romanen Mind Games. Jeg ville gerne læse den fordi jeg var rigtig glad for Mind Games og generelt er vild med Teri Terrys måde at skrive bøger på. Teri Terry har udtalt at det egentlig slet ikke var meningen, der skulle være nogen fortsættelse til Mind Games, men at denne historie alligevel dukkede op i hendes hoved og insisterede på at komme ud. Derfor skrev hun den, og den har så fået lov at udkomme som e-bog. Jeg kunne godt mærke at manuskriptet måske ikke var helt lige så gennemarbejdet som hendes "rigtige" romaner, men det var en rigtig god lille historie, der åbnede nogle overraskende perspektiver på Mind Games, og jeg er glad for, jeg valgte at læse den.

Den gyldne nøgle og Visigotens hjem af Lene Dybdahl (Nøglens vogtere bind 1 og 2)
Nøglens vogtere er en serie, som jeg vist ikke behøver sige særlig meget om. Det er en herlig omgang low fantasy for større børn og barnlige sjæle. Jeg har allerede skrevet en ret begejstret anmeldelse af bind 1 her, og min anmeldelse af bind to ligger faktisk også klar. Jeg mangler bare at få taget nogle billeder før jeg kan lægge den ud, men det bliver først i næste uge, for jeg skal lige have skaffet en bestemt rekvisit til det lille photoshoot. Men jeg glæder mig til at tage billederne, for jeg tror, de bliver gode. Bind 3, Kongens krucifix, kommer helt sikkert med på næste TBR.

Mediedidaktik i teori og praksis af Stig Toke Gissel
Dette er en fagbog, der handler om undervisningen i medier i danskfaget i folkeskolen. Jeg læste dele af bogen da jeg gik på seminariet, og det var fedt nu at få den læst i sin helhed og i en ny, revideret udgave. Det er en bog, som jeg vil anbefale til alle, der beskæftiger sig med multimodale tekster såsom tegneserier, film, hjemmesider og computerspil, uanset om det er i undervisningsøjemed eller ej. Bogen er grundig og graver helt ned i de underliggende teorier, så læseren opnår en virkelig god forståelse for disse teksters virkemidler. Samtidig er den enormt velstruktureret, overskuelig og skrevet i et både præcist og let forståeligt sprog.

Walden: Livet i skovene af Henry David Thoreau
Jeg læste denne klassiker som en del af min research til en roman, jeg er i gang med at oversætte. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive en separat anmeldelse af den, men da jeg nåede til dette punkt i indlægget, viste det sig alligevel at jeg havde så meget at sige om den, at jeg var nødt til at give den et indlæg for sig selv. Derfor kommer der inden for overskuelig fremtid en anmeldelse, så hold øje, hvis du interesserer dig for filosofiske klassikere.

Tak fordi du læste med. Hvis du har læst nogen af ovenstående bøger, vil jeg meget gerne høre, hvad du syntes om dem. Og hvis ikke, så skriv bare en kommentar alligevel, så jeg kan se, du har været forbi.

"Krigsdagbøger 1939-1945" af Astrid Lindgren

 

Forfatter: Astrid Lindgren
Udgivelsesår: 2016
Genre: Dagbog/historisk
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 361

"[6. august 1943] Da jeg tænkte på 'Ulvens' besætning, og da jeg læste Agapits bog, forsøgte jeg at forestille mig, at jeg havde Lars på den sunkne ubåd (dengang man troede, de sad levende på havets bund) eller med feber og betændte sår på et krigssygehus , og bare indbildningen var nok til skabe en smerte inde i mig, som ikke var til at bære! Hvordan føles det så ikke for dem, for hvem det ikke er indbildning, men grum virkelighed? Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos."

I 1939, da Astrid Lindgren var 32 år, brød anden verdenskrig ud. Hun besluttede sig for at begynde at skrive dagbog for at danne og fastholde et overblik over krigens gang. På det tidspunkt var hun endnu ikke kendt forfatter, "bare" en ung husmor og kontorist. I løbet af krigen fyldte hun sytten læderindbundne notesbøger med notater, avisudklip osv. Dagbøgerne lå indtil 2013 i en vasketøjskurv i Astrids hjem i Stockholm. Sidste år, i anledning af 70-året for krigens afslutning, blev dagbøgerne udgivet i Sverige og blev, for første gang, gjort tilgængelige for offentligheden. Og i år blev de så udgivet på dansk.

Selve bogen er en flot hardbackudgivelse i høj kvalitet med flotte scanninger af mange af de sider fra dagbøgerne, hvor Astrid har sat avisudklip o.lign. ind. Der er også adskillige fotografier af Astrid og hendes familie, taget i løbet af krigsårene. Selve dagbogsteksten er selvfølgelig transkriberet, og jeg er ikke faldet over en eneste trykfejl. Den eneste kritik, jeg har af udgaven er, at papirkvaliteten er så god, at bogen er så tung, at jeg somme tider fik ondt i hænderne af at sidde med den.

Hvad angår selve indholdet af dagbogen, så er hovedtemaet krigen, dens gang i hele verden, de politiske spændinger der driver den og de tragedier den medfører, både i og udenfor Sverige. Her udviser Astrid et forbløffende klarsyn og en imponerende evne til at forholde sig selvstændigt og kritisk til det politiske spil og mediernes udlægning heraf, som langt overgår, hvad man kan forvente af en husmor på hendes tid. I forvejen så jeg op til Astrid Lindgren som forfatter, men denne dagbog viste mig for alvor, hvor stort et forbillede hun i det hele taget er som menneske. Hendes optegnelser danner et billede af en yderst intelligent, handlekraftig, selvsikker og empatisk kvinde. Dette gælder både indholdet og den sproglige stil. Selv om hun endnu ikke var kendt forfatter, er hendes sprog levende og har en rigtig god syntaks til trods for, at teksten er skrevet i hånden og stort set ikke redigeret.

"[20. marts 1944] Det, som i øjeblikket er mest bemærkelsesværdigt, er fredsforhandlingerne mellem Finland og Rusland. De har været i gang længe nu og fører tilsyneladende ikke til noget resultat. Finnerne nægter at give sig trods pres fra England og USA. Det virker noget mystisk, det hele, synes jeg. Finland har kniven på struben, og snart må de vel gå ind på russernes betingelser. Kong Gustaf menes at have henvendt sig til Mannerheim og Ryti og bønfaldet dem om at forsøge at slutte fred."

Under krigen arbejdede Astrid med at foretage brevcensur for sikkerhedstjenesten. Jeg tror, det der gjorde allermest indtryk på mig i bogen var de afskrifter af breve fra arbejdet, hun ind imellem lavede og satte ind i dagbogen. Det var breve fra vidt forskellige mennesker, der på det grusomste blev berørt af krigen. Førstehåndsberetninger, der ellers aldrig ville have set dagens lys. Men også i sig selv oplever jeg dagbogen som en helt unik kilde til krigen. Den giver et indblik fra en ganske særlig vinkel, som ikke findes i nogen historiebog - et autentisk glimt fra et menneske i en situation ud over det sædvanlige.

Glimt fra hverdagen i familien Lindgrens liv dukker også jævnligt op, men oftest som en form for sidebemærkninger. Hun fortæller fx kort om, hvordan hendes børn klarer sig i skolen, hvordan familien fejrer jul og fødselsdage, og hvad hver især får i gave.

På sin vis er bogen noget tung at læse, da den jo side op og side ned rummer optegnelser af krigens gang og den politiske situation. Det tog mig omkring to måneder at læse den, men det var bestemt hele besværet værd.

Avisudklippene, der jo er scanninger af originalerne, er ikke oversat til dansk, så dem skimmede jeg blot, da jeg ikke er så stærk til svensk. Bogen er delt op sådan, at der er et afsnit med tekst og et afsnit med scanninger for hvert krigsår. Derfor anbefaler jeg at bruge to bogmærker under læsningen, da man ofte har brug for at bladre frem og tilbage mellem teksten og scanningerne. Desuden findes der bagerst i bogen et personregister, som er vældig nyttigt. Der er to forord: Et skrevet af den svenske forfatter Kerstin Ekman og et skrevet af redaktøren af den svenske udgave, samt et efterskrift af Astrid Lindgrens datter Karin Nyman. Disse tre paratekster er overskuelige og sætter dagbogen ind i en god forståelsesramme.

Selv om Astrid under krigen sikkert aldrig havde forestillet sig, at hendes dagbog kunne være relevant for andre, er de i dag blevet til en udgivelse, der vil være til inspiration og gavn for mange. Gennem denne bog har jeg fået lov at opleve anden verdenskrig på en måde, der er mere levende, vedkommende og autentisk end nogensinde før. Samtidig er jeg kommet tæt på en bemærkelsesværdig kvinde. Jeg vil varmt anbefale bogen til alle, der er interesseret i anden verdenskrig eller Astrid Lindgren.