Opsamling #8

Dette indlæg handler om mine fem seneste læseoplevelser. Hvis du vil se flere indlæg af denne type, så klik på "Andre indlæg" i menuen foroven og rul ned til "Opsamling."

Det er ikke meget tid, jeg har brugt på at læse siden foråret kom. Jeg har prioriteret at være udenfor og motionere, og at pusle i haven. I skrivende stund er jeg faktisk kommet to bøger bagud med min Goodreads Reading Challenge, der lyder på 25 bøger i løbet af 2018. Men mon ikke jeg får det indhentet i løbet af efteråret?

Men langt om længe er det altså alligevel blevet til fem nye bøger, jeg kan fortælle om: En YA-roman, en kvinderoman, en børneklassiker, en fransk roman fra 1931 og et atlas, som er meget mere end det. Og imens jeg skrev dette indlæg, viste det sig som så ofte før, at jeg havde så meget at sige om nogle af bøgerne, at de var nødt til at få en selvstændig anmeldelse først.

Dette billede er fra Gyldendals hjemmeside.

The Hate U Give af Angie Thomas
16-årige Starr er fanget mellem to verdener. Hun bor i ghettoen, men går på en dyr privatskole for hvide. Da hun bliver vidne til et mord på sin barndomsven, begynder begge disse verdener lige så stille at styrte i grus.

Ghetto, politivold, narko, bandekrig. Familie, basketball, sneakers og kærlighed. Denne bog har næsten det hele, endda en god portion Harry Potter-referencer, hvilket så sandelig var en glædelig overraskelse. Starrs historie er både gribende, sjov og ikke mindst relevant. For hvordan kan man bryde en ond cirkel, som er så stor og magtfuld, at ingen kan overskue den? Læs hele min anmeldelse her.

Konkyliesamlerne af Rosamunde Pilcher
En dejlig, lang roman med mange vidt forskellige karakterer, og et spændende tilbageblik i historien. Handler blandt andet om, hvor svært det kan være, at sige fra over for dem, man elsker, også selv om man har mange års livserfaring med sig - men også om, hvor nødvendigt det er. Læs hele min anmeldelse her.

Mio, min Mio af Astrid Lindgren
Det er af Astrid Lindgren og det er et eventyr, så naturligvis kan jeg ikke få armene ned, haha. Denne klassiker er en smuk, smuk historie, som både børn og voksne kan nyde. Den både rammer mig i hjertet og giver mig stof til eftertanke. På bibliotek.dk står der, at den for børn fra 6 år og op. Og jeg tror helt sikkert at børn på 6-7 år vil kunne lide historien på grund af dens handling og karakterer. Men lidt større børn og barnlige sjæle vil kunne hente endnu mere i bogens temaer og konflikter. Som så ofte med Astrid Lindgren kommer det søde med det sure. Selv de bedste stunder i livet rummer en fjern undertone af melankoli, som aldrig helt forsvinder. Og også Mio må acceptere, at selv de højeste ønsker har en pris.

Hvis du kan lide Brødrene Løvehjerte vil du sandsynligvis også kunne lide Mio, min Mio. Men der er stor forskel på stilen i de to bøger. Mio, min Mio minder mere om et klassisk eventyr, selvom den selvfølgelig er længere, (150 sider). Man får ikke så meget baggrund på karaktererne, de fremstår mere som arketyper end egentlige karakterer. Sproget er ofte formularisk og rummer mange gentagelser. Disse ting er efter min mening med til at give historien dens særlige magi, men hvis man som læser havde forventet noget andet, kan jeg godt forestille mig, at man vil opleve historien lidt kedelig og langtrukken. Men jeg synes som sagt den er skøn!

Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky
Denne bog fik jeg i julegave, og i den anledning skrev jeg dette indlæg, hvor jeg forklarer hvad bogen er for en størrelse. Og faktisk har jeg ikke så meget at tilføje til det, jeg skrev dengang, for den levede bestemt op til mine forventninger.

Dog så jeg en anden anmelder (der også godt kunne lide bogen), sige at den var hurtigt læst, og at han ikke havde taget mere end et par timer om at komme igennem den. Og det kan da godt være, men jeg vil nu sige, at det er synd og skam at læse Atlas over afsidesliggende øer på den måde. Jeg mistænker førnævnte anmelder for kun at have læst teksterne og kastet et forholdsvis hurtigt blik på kortene (og sikkert skøjtet let hen over faktaboksene). Jeg lagde imidlertid stor vægt på at læse og tolke faktaboksene, inden jeg læste teksten, og brugte en del tid på at studere de håndtegnede kort bagefter, for til sidst at tolke alle tre dele som en helhed.

Teksterne er også både komprimerede og fragmenterede - men ikke så lidt spændende - så derfor var jeg også nogle gange nødt til at lave lidt research på nettet, for ligesom at få hele historien med. På den måde kunne jeg jo ikke læse om mere end to-tre øer på én aften, både på grund af tiden der gik med det, men også fordi der simpelt hen var så mange ting at forholde sig til på bare få sider. Så hvis du giver dig i kast med denne bog, så snyd ikke dig selv for halvdelen af indholdet.

Flyvere i natten af Antoine de Saint-Exupéry
Denne bog er skrevet i 1931 af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry, som også har skrevet klassikeren Den lille prins (en af mine all-time favourites). Men hvor Den lille prins er en bog for både børn og voksne, er denne lille roman altså kun for voksne.

Bogen er ikke særlig lang, faktisk kan man godt argumentere for, at den "bare" er en novelle, og ikke en roman. Handlingen foregår mestendels på en flyveplads i Buenos Aires, Argentina. Den handler om den postflyvning der fandt sted over Patagonien på den tid, og som Saint-Exupéry selv spillede en central rolle i.

Bogen var desværre ikke så actionpræget som jeg havde håbet. Den handler mere om de forskellige personers tanker om de risikofyldte flyvninger, end om selve flyvningerne. Forfatterens kærlighed til flyvning er dog meget tydelig, og det kunne jeg godt lide. Ellers handlede bogen meget om lederskab og ansvar, og det at sætte sine personlige ønsker og behov til side for noget større. I den henseende afspejler den en helt anden tid end den, vi lever i nu.

Sproget, især i forbindelse med beskrivelserne, er imidlertid noget af det smukkeste og mest poetiske, jeg nogensinde er stødt på. Jeg synes bogen er værd at læse alene for det.

Hvis du har læst nogen af ovenstående bøger, vil jeg meget gerne høre om din oplevelse i kommentarerne herunder. Hvis ikke, så fortæl mig hvilken du bedst kunne tænke dig at læse og hvorfor.

Julegavebøger 2017

Sent er bedre end aldrig, ikke sandt? Derfor vil jeg i dette indlæg præsentere de bøger, jeg fik i julegave. Jeg fik to bøger: Mio min Mio af Astrid Lindgren, og Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky. Den første havde jeg ønsket mig, og fik, af min svigermor. Den anden havde jeg aldrig hørt om før, men var en overraskelse fra min far og hans kone. Jeg blev rigtig glad for dem begge to.

Mio min Mio
Denne bog behøver måske ikke en særlig lang præsentation. Der er tale om en klassiker fra den kendte, svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. (Interesserer du dig for Astrid Lindgren, så læs evt. min anmeldelse af hendes Krigsdagbøger). Den handler om drengen Bo fra Stockholm, der kommer til en anden verden, hvor han bliver prins og får navnet Mio samt alt, hvad han har drømt om. Men i nabolandet bor den onde ridder Kato, og det tyder på, at det er Mio, der må tage kampen op mod ham.

Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har læst denne bog som barn. Måske finder jeg ud af det, når jeg går i gang med den nu, hvilket jeg glæder mig meget til.

Bogen er en hardback, udgivet af Gyldendal og har en masse fine illustrationer tegnet af Mikkel Sommer. Den udkom første gang i 1954.

Atlas over afsidesliggende øer
Denne bog er altså noget ud over det sædvanlige. Den er skrevet, designet og illustreret af den tyske forfatter Judith Schalansky, født 1980 i DDR og uddannet i kunsthistorie og kommunikationsdesign i Berlin. Hun har til dato udgivet fire bøger af vidt forskellig genre. To af dem - dette atlas samt romanen Giraffens hals har begge vundet designprisen "Årets smukkeste bog" i Tyskland. Og når jeg bladrer igennem denne bog, forstår jeg det godt. Det er slet ikke til at fatte, at hun har tegnet de smukke og præcise kort i hånden, men det er ikke desto mindre sandt. Hele det grafiske udtryk er også bare helt vildt flot. Denne danske udgave er udgivet på Forlaget Vandkunsten.

Atlasset har en undertitel, der understreger dets personlige karakter: Halvtreds øer, som jeg aldrig har været på og aldrig vil komme til. I forordet skriver Schalansky blandt andet om sin fascination af kort og globusser. Her kommer lige et citat:

"Selvfølgelig svarer en globus snarere til Jorden end kortsamlingen i et atlas og er desuden i stand til at sprede vemodig stemning af udlængsel i teenageres værelser. Men kugleformen er lige så genial som prekær. Jordens frit svævende skikkelse har ingen kanter, kender hverken op eller ned, hverken begyndelse eller ende og lader altid den ene side være skjult."

De halvtreds øer er delt op efter hvilket hav, de ligger i, og hver af dem har sit eget opslag i bogen med kort, fakta om placering, størrelse, indbyggertal, afstande til andre øer/lande og årstal for, hvornår øen blev opdaget, samt evt. andre større begivenheder. Og så er der en tekst, men det er alt for fattigt at sige, at teksten er en beskrivelse af den pågældende ø. Det er gribende, stemningsfulde, drømmende, faktuelle fortællinger. De fortæller dog ikke hele historien, men giver én lyst til at finde ud af mere på egen hånd. Jeg kan slet ikke vente med for alvor at gå om bord i denne bog.

Julens firkantede gaver

Denne jul var jeg så heldig at få fire af den slags gaver, vi læseheste bedst kan lide: Den flade, firkantede slags, der viser sig at indeholde en rigtig spændende bog. To af dem havde jeg ønsket mig, og de andre to var overraskelser, jeg aldrig havde hørt om før. Men alle fire er rigtig interessante på hver sin måde, og derfor får de nu hver især en lille præsentation.

Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Originaltitel: The Riddle of the Sands. Denne roman var en af overraskelserne, og jeg fik den af min far og hans kone. Den er udgivet i 1903 og handler om afværgelsen af en tysk invasion af Storbritannien. Bagsideteksten rummer især to oplysninger, der gør mig nysgerrig efter at komme i gang. Den ene er, at bogen var Winston Churchills yndlingsroman (og pligtlæsning i det engelske admiralitet). Den anden er, at der i tidernes løb er gjort adskillige forsøg på at afdække om bogens handling er virkelig eller fiktiv, men at det aldrig har været muligt at finde frem til et endegyldigt svar. Så der er jo lagt op til det helt store mysterium, og det er sikkert ikke en bog, hjernen bliver færdig med før længe efter, man har vendt den sidste side. Denne udgave er fra forlaget Thaning & Appel.

On Writing af Stephen King
Dette var en af de bøger, jeg havde ønsket mig, og jeg fik den af min elskede ægtemand. Jeg ønskede mig den fordi jeg i 2017 håber at komme endnu tættere på min drøm om at blive forfatter, og jeg har fået denne bog anbefalet af flere forskellige forfattere, og også af min meget litteraturelskende engelskunderviser fra lærerseminariet. En amerikansk anmelder har kaldt bogen "den bedste bog om skrivning. Nogensinde." Jeg håber, vedkommende har ret. Det, som jeg synes var interessant ved netop denne bog er, at den er lige så meget en selvbiografi som en bog om skrivning. Jeg må indrømme at jeg stort set ingenting har læst af Stephen King. For det første læser jeg forsvindende få krimier, og for det andet mener min søster, at King har en skrue løs. Men det kan jo være, jeg får lyst, når jeg først har læst On Writing. Under alle omstændigheder tror jeg nok, jeg vil kunne bruge hans skrivetips.

The Jane Austen Writers' Club af Rebecca Smith
Dette er endnu en bog om skrivning, men fra en helt anden vinkel end Stephen Kings. Jeg fik den som en overraskelse af min svigerinde og hendes mand, som havde fundet den i en boghandel i Bristol her i efteråret. De ved begge, hvor meget jeg holder af Jane Austen. Bagsideteksten lover, at bogen er fuld af nyttige skriveøvelser, smukke illustrationer og oplysende citater fra Jane Austens romaner og breve. Det lyder jo som rent guf. Forfatteren skriver også selv romaner, og er faktisk i slægt med Jane Austen. Et kig på de første sider afslører, at bogen er inddelt i ti kapitler, der hver handler om et særligt emne indenfor det at skrive en roman, såsom plot, miljø, karakterer, synsvinkel osv, alt sammen pakket ind i Jane Austen-tema. Og så virker det til at bogen også benytter sig af den dejlige humor, jeg holder så meget af ved Austen.

Denne dag, et liv af Jens Andersen
Denne bog skrev jeg på min ønskeliste efter at have læst Astrid Lindgrens Krigsdagbøger 1939-1945 tidligere på året, og det var min svoger og svigermor, der opfyldte dette ønske. Bogen er en biografi om Astrid Lindgren, et af mine store forbilleder, både som menneske og forfatter. Astrid Lindgren døde i 2002, og der står på bogens bagside, at dette er den første nordiske biografi om hende i 40 år. Den handler både om hendes liv og hendes forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at vide mere om hendes inspirerende, komplekse personlighed og forhåbentlig drage nytte af hendes visdom og indsigt. Bogen indledes med et citat af Astrid fra 1983: "Hvad der ikke er livets mening, det ved jeg. At skrabe penge og ting og sager sammen, at leve et kendisliv og føre sig frem på ugebladenes kendissider, at være så bange for ensomhed og stilhed, at man aldrig når i fred og ro at tænke: Hvad gør jeg med min korte stund her på jorden?"

Jeg håber, du fik noget ud af at høre om mine boglige julegaver. I hvert fald synes jeg selv, det er nogle fantastiske gaver, jeg har fået. Det næste blogindlæg, jeg har planer om at skrive, vil handle om mine generelle læsemål for 2017.

Opsamling #4

For dig der ikke har læst nogen af mine tidligere indlæg i denne kategori, vil jeg lige forklare princippet: Jeg laver TBR-lister med ti bøger ad gangen. Det er ti bøger, som jeg på det pågældende tidspunkt forestiller mig, at jeg vil læse som det næste, men for det meste falder jeg også over andre bøger i mellemtiden, som jeg får lyst til at læse. Når jeg har læst mindst fem af bøgerne på listen, samler jeg op på, hvad jeg har læst alt i alt, og giver derefter mig selv lov til at starte på en frisk og lave en ny liste. Indtil nu har jeg lavet både opsamlingen og TBR-listen i samme indlæg, men fordi det blev nogle meget lange indlæg, vælger jeg nu at skille dem ad, så de kommer hver for sig.

Siden sidst, som var helt tilbage i midten af juli, har jeg læst otte bøger/serier, hvoraf hele syv stod på min liste, så set på den måde har jeg faktisk været overraskende målrettet. Hvad denne statistik så ikke medregner er, at jeg lige nu er i gang med tre andre bøger, der ikke stod på listen, men jeg er ikke kommet længere i dem end at jeg godt kan tillade mig at sætte dem på min nye liste :)

De bøger, jeg har læst er:

Krigsdagbøger 1939-1945 af Astrid Lindgren
Astrid Lindgrens dagbøger fra krigstiden var en unik læseoplevelse. Astrid Lindgren er et af mine store forbilleder, så det var selvfølgelig spændende at lære hende bedre at kende gennem hendes dagbøger. Dagbøgernes store fokus er krigens gang rundt om i verden, men der bliver også plads til lidt noter om Astrids egen hverdag. Bogen er en helt unik kilde til 2. verdenskrig og dagligdagen for almindelige mennesker i Sverige på den tid. Krigen er en tid som er fuld af sorg og grusomheder, men vi skylder os selv og vores forfædre, der gennemlevede den, at stille os ansigt til ansigt med den nu og da, så vi ikke glemmer at livet kan se helt anderledes ud end det gør for os lige nu, og denne bog er en god måde at gøre det på. Læs evt. hele min anmeldelse her.

Nordmosen af Arnaldur Indridason
Denne krimi lånte jeg af min søster. Jeg fortalte hende en dag, at jeg normalt ikke læste moderne krimier fordi jeg var bange for at de var for barske og blodige. Så tog hun denne her med til mig, og efter nogle uger tog jeg mig sammen og gik i gang - den var heldigvis ikke særlig tyk. Og jeg kunne faktisk rigtig godt lide den. Det var et frisk pust at læse en bog, der foregik på Island, en nation, der altid har fascineret mig. Handlingen rummede ganske vist nogle barske hændelser (svært at undgå i en krimi), men de var ikke særlig udpenslede i beskrivelsen, så det var helt fint. Historien var fængende, og hovedpersonen, kriminalkommisær Erlendur, var meget troværdig. Han mindede mig lidt om kriminalkommisær Barnaby, hvilket både var godt og skidt, fordi Barnaby er hyggelig, men også noget man har set før. Jeg kunne godt tænke mig at læse flere bøger i serien på et tidspunkt.

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr
Også en stor læseoplevelse. Bogen har fortjent sin Pulitzer, især for det poetiske sprog og den stemningsfulde verden, den bygger op. Det var en smuk historie. Lige da jeg havde læst bogen, var jeg dog temmelig skuffet over slutningen, og det er jeg stadig lidt, selvom jeg prøver at acceptere forfatterens valg. Det er virkelig træls at slutningen skal få lov at ødelægge så fantastisk en bog for mig, så jeg forsøger af al magt at hæfte mig ved alle de gode ting i historien. Forfatterens beskrivelse af en den blinde pige Marie Laures oplevelse af verden var helt fantastisk. Og jeg holdt meget af de to hovedpersoner, og også af Marie-Laures far og onkel. Læs evt. hele min anmeldelse af bogen her.

Illuminae af Amie Kaufmann og Jay Kristoff
Denne bog er en YA sci-fi og første bind i serien The Illuminae Files. Den var så fed! Den er komponeret ud fra found footage-princippet, hvor læseren selv skal få historien til at give mening ud fra en masse tilsyneladende adskilte dele, i dette tilfælde forskellige emails, chatsamtaler, logfiler, transskriptioner af interviews/afhøringer og optagelser fra sikkerhedskameraer. I begyndelsen syntes jeg at denne form gjorde det svært for mig som læser at komme tæt på personerne, men det blev bedre hen ad vejen. Bogens grafiske element var et helt kapitel for sig, og bidrog i sig selv til fortællingen af historien. Desuden var bogen sjov og dejligt politisk ukorrekt, og også en lille smule barsk. Den rummede et betydeligt, men dog ikke altoverskyggende element af romantik. Både den kvindelige og mandlige hovedperson havde deres svage og stærke sider, og jeg kunne ikke lade være med at holde af dem til trods for, at de af udseende og karaktertype var lidt klichéprægede. Jeg var i hvert fald vild med historien og den måde, den blev fortalt på, og vil helt klart gerne læse fortsættelsen, der udkommer i USA om få dage.

Dangerous Games af Teri Terry
Denne bog findes kun som e-bog og er ikke oversat til dansk. Den er egentlig en novella, det man på dansk ville kalde en kortroman, og en fortsættelse til YA-romanen Mind Games. Jeg ville gerne læse den fordi jeg var rigtig glad for Mind Games og generelt er vild med Teri Terrys måde at skrive bøger på. Teri Terry har udtalt at det egentlig slet ikke var meningen, der skulle være nogen fortsættelse til Mind Games, men at denne historie alligevel dukkede op i hendes hoved og insisterede på at komme ud. Derfor skrev hun den, og den har så fået lov at udkomme som e-bog. Jeg kunne godt mærke at manuskriptet måske ikke var helt lige så gennemarbejdet som hendes "rigtige" romaner, men det var en rigtig god lille historie, der åbnede nogle overraskende perspektiver på Mind Games, og jeg er glad for, jeg valgte at læse den.

Den gyldne nøgle og Visigotens hjem af Lene Dybdahl (Nøglens vogtere bind 1 og 2)
Nøglens vogtere er en serie, som jeg vist ikke behøver sige særlig meget om. Det er en herlig omgang low fantasy for større børn og barnlige sjæle. Jeg har allerede skrevet en ret begejstret anmeldelse af bind 1 her, og min anmeldelse af bind to ligger faktisk også klar. Jeg mangler bare at få taget nogle billeder før jeg kan lægge den ud, men det bliver først i næste uge, for jeg skal lige have skaffet en bestemt rekvisit til det lille photoshoot. Men jeg glæder mig til at tage billederne, for jeg tror, de bliver gode. Bind 3, Kongens krucifix, kommer helt sikkert med på næste TBR.

Mediedidaktik i teori og praksis af Stig Toke Gissel
Dette er en fagbog, der handler om undervisningen i medier i danskfaget i folkeskolen. Jeg læste dele af bogen da jeg gik på seminariet, og det var fedt nu at få den læst i sin helhed og i en ny, revideret udgave. Det er en bog, som jeg vil anbefale til alle, der beskæftiger sig med multimodale tekster såsom tegneserier, film, hjemmesider og computerspil, uanset om det er i undervisningsøjemed eller ej. Bogen er grundig og graver helt ned i de underliggende teorier, så læseren opnår en virkelig god forståelse for disse teksters virkemidler. Samtidig er den enormt velstruktureret, overskuelig og skrevet i et både præcist og let forståeligt sprog.

Walden: Livet i skovene af Henry David Thoreau
Jeg læste denne klassiker som en del af min research til en roman, jeg er i gang med at oversætte. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive en separat anmeldelse af den, men da jeg nåede til dette punkt i indlægget, viste det sig alligevel at jeg havde så meget at sige om den, at jeg var nødt til at give den et indlæg for sig selv. Derfor kommer der inden for overskuelig fremtid en anmeldelse, så hold øje, hvis du interesserer dig for filosofiske klassikere.

Tak fordi du læste med. Hvis du har læst nogen af ovenstående bøger, vil jeg meget gerne høre, hvad du syntes om dem. Og hvis ikke, så skriv bare en kommentar alligevel, så jeg kan se, du har været forbi.

"Krigsdagbøger 1939-1945" af Astrid Lindgren

 

Forfatter: Astrid Lindgren
Udgivelsesår: 2016
Genre: Dagbog/historisk
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 361

"[6. august 1943] Da jeg tænkte på 'Ulvens' besætning, og da jeg læste Agapits bog, forsøgte jeg at forestille mig, at jeg havde Lars på den sunkne ubåd (dengang man troede, de sad levende på havets bund) eller med feber og betændte sår på et krigssygehus , og bare indbildningen var nok til skabe en smerte inde i mig, som ikke var til at bære! Hvordan føles det så ikke for dem, for hvem det ikke er indbildning, men grum virkelighed? Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos."

I 1939, da Astrid Lindgren var 32 år, brød anden verdenskrig ud. Hun besluttede sig for at begynde at skrive dagbog for at danne og fastholde et overblik over krigens gang. På det tidspunkt var hun endnu ikke kendt forfatter, "bare" en ung husmor og kontorist. I løbet af krigen fyldte hun sytten læderindbundne notesbøger med notater, avisudklip osv. Dagbøgerne lå indtil 2013 i en vasketøjskurv i Astrids hjem i Stockholm. Sidste år, i anledning af 70-året for krigens afslutning, blev dagbøgerne udgivet i Sverige og blev, for første gang, gjort tilgængelige for offentligheden. Og i år blev de så udgivet på dansk.

Selve bogen er en flot hardbackudgivelse i høj kvalitet med flotte scanninger af mange af de sider fra dagbøgerne, hvor Astrid har sat avisudklip o.lign. ind. Der er også adskillige fotografier af Astrid og hendes familie, taget i løbet af krigsårene. Selve dagbogsteksten er selvfølgelig transkriberet, og jeg er ikke faldet over en eneste trykfejl. Den eneste kritik, jeg har af udgaven er, at papirkvaliteten er så god, at bogen er så tung, at jeg somme tider fik ondt i hænderne af at sidde med den.

Hvad angår selve indholdet af dagbogen, så er hovedtemaet krigen, dens gang i hele verden, de politiske spændinger der driver den og de tragedier den medfører, både i og udenfor Sverige. Her udviser Astrid et forbløffende klarsyn og en imponerende evne til at forholde sig selvstændigt og kritisk til det politiske spil og mediernes udlægning heraf, som langt overgår, hvad man kan forvente af en husmor på hendes tid. I forvejen så jeg op til Astrid Lindgren som forfatter, men denne dagbog viste mig for alvor, hvor stort et forbillede hun i det hele taget er som menneske. Hendes optegnelser danner et billede af en yderst intelligent, handlekraftig, selvsikker og empatisk kvinde. Dette gælder både indholdet og den sproglige stil. Selv om hun endnu ikke var kendt forfatter, er hendes sprog levende og har en rigtig god syntaks til trods for, at teksten er skrevet i hånden og stort set ikke redigeret.

"[20. marts 1944] Det, som i øjeblikket er mest bemærkelsesværdigt, er fredsforhandlingerne mellem Finland og Rusland. De har været i gang længe nu og fører tilsyneladende ikke til noget resultat. Finnerne nægter at give sig trods pres fra England og USA. Det virker noget mystisk, det hele, synes jeg. Finland har kniven på struben, og snart må de vel gå ind på russernes betingelser. Kong Gustaf menes at have henvendt sig til Mannerheim og Ryti og bønfaldet dem om at forsøge at slutte fred."

Under krigen arbejdede Astrid med at foretage brevcensur for sikkerhedstjenesten. Jeg tror, det der gjorde allermest indtryk på mig i bogen var de afskrifter af breve fra arbejdet, hun ind imellem lavede og satte ind i dagbogen. Det var breve fra vidt forskellige mennesker, der på det grusomste blev berørt af krigen. Førstehåndsberetninger, der ellers aldrig ville have set dagens lys. Men også i sig selv oplever jeg dagbogen som en helt unik kilde til krigen. Den giver et indblik fra en ganske særlig vinkel, som ikke findes i nogen historiebog - et autentisk glimt fra et menneske i en situation ud over det sædvanlige.

Glimt fra hverdagen i familien Lindgrens liv dukker også jævnligt op, men oftest som en form for sidebemærkninger. Hun fortæller fx kort om, hvordan hendes børn klarer sig i skolen, hvordan familien fejrer jul og fødselsdage, og hvad hver især får i gave.

På sin vis er bogen noget tung at læse, da den jo side op og side ned rummer optegnelser af krigens gang og den politiske situation. Det tog mig omkring to måneder at læse den, men det var bestemt hele besværet værd.

Avisudklippene, der jo er scanninger af originalerne, er ikke oversat til dansk, så dem skimmede jeg blot, da jeg ikke er så stærk til svensk. Bogen er delt op sådan, at der er et afsnit med tekst og et afsnit med scanninger for hvert krigsår. Derfor anbefaler jeg at bruge to bogmærker under læsningen, da man ofte har brug for at bladre frem og tilbage mellem teksten og scanningerne. Desuden findes der bagerst i bogen et personregister, som er vældig nyttigt. Der er to forord: Et skrevet af den svenske forfatter Kerstin Ekman og et skrevet af redaktøren af den svenske udgave, samt et efterskrift af Astrid Lindgrens datter Karin Nyman. Disse tre paratekster er overskuelige og sætter dagbogen ind i en god forståelsesramme.

Selv om Astrid under krigen sikkert aldrig havde forestillet sig, at hendes dagbog kunne være relevant for andre, er de i dag blevet til en udgivelse, der vil være til inspiration og gavn for mange. Gennem denne bog har jeg fået lov at opleve anden verdenskrig på en måde, der er mere levende, vedkommende og autentisk end nogensinde før. Samtidig er jeg kommet tæt på en bemærkelsesværdig kvinde. Jeg vil varmt anbefale bogen til alle, der er interesseret i anden verdenskrig eller Astrid Lindgren.

Opsamling og TBR-fokus #3

Det føles som en evighed siden jeg sidst har skrevet et indlæg, og det er det jo også i blog-tid. De seneste uger har det været småt med tid og ro til at sætte mig til tasterne, men nu har jeg fået sommerferie og kan forhåbentlig både læse og blogge lidt mere ind imellem de mange familiebesøg, ferien byder på for mit vedkommende.

Sidste gang, jeg satte fokus på min TBR, (hvilket er fire måneder siden!), var jeg ret uafklaret med, hvad jeg ville læse det næste stykke tid, så jeg lavede en kort liste på kun otte bøger. Lidt senere tilføjede jeg to mere, bl.a. den rejsende bog Alkymisten af Paulo Coelho, så jeg kom op på ti, som det egentlig var meningen. Og siden da har jeg formået at læse fem bøger/serier ud af de ti. Disse fem var følgende:

Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen (bind 3, 4 og 5)
Denne serie står fortsat for mig som noget af det bedste, jeg har læst i år. Jeg elsker historien, karaktererne og Kenneth Bøgh Andersens skrivestil. Unødvendigt at sige, at jeg glæder mig som et lille barn til bind 6 udkommer her i efteråret. I april kom jeg vist til at skrive at den udkom senere på måneden - det var selvfølgelig en fejl. Desværre.

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee
En bog, jeg også hurtigt kom til at elske. Læs min anmeldelse her.

Septimus Heap af Angie Sage (bind 1)
Jeg købte hele denne serie i Arnold Buscks bogudsalg, og satte mig for at jeg ville læse hele serien fra begyndelsen, selvom jeg allerede havde læst bind 1 og 2 før. Jeg skulle nok bare have fortsat fra bind 3. Fortælletempoet er ikke så højt, og jeg kom lidt til at kede mig, også selvom der var mange detaljer i handlingen, jeg havde glemt siden sidste læsning. I hvert fald nåede jeg ikke længere end til bind 1, før jeg fik lyst til at gå andre veje. Selvom det er gode bøger, var jeg bare ikke lige tændt på mere Septimus Heap i denne omgang.

Fallen af Lauren Kate (bind 1, 2 og 3)
Her er en serie, jeg til gengæld gnaskede mig igennem forholdsvis hurtigt. Det sjove er, at jeg (vist nok pga. Tellerups sampak med de tre første bind) havde fået det indtryk, at der var tale om en trilogi, og jeg var så glad for at have alle tre bøger på reolen allerede inden jeg begyndte at læse dem. Det var først da jeg var godt i gang med bind 2, at jeg lavede lidt research på serien og opdagede, at bind 4 og 5 også var en ting. Suk. Tiden vil vise, hvornår jeg får råd til at anskaffe mig dem. Men det kommer nu nok ikke til at vare længe. Jeg bryder mig virkelig ikke om at have halve serier stående i min reol, haha. Desuden vil jeg selvfølgelig også gerne læse resten af historien. Fallen-serien er paranormal fantasy/teenageromantik med et tykt lag ekstra teenageromantik ovenpå. Plottet er noget tyndt hist og her, men jeg kunne godt lide den triste og dystre stemning, der herskede især i bind 1. Det var lige hvad jeg trængte til at begrave mig i Luce og Daniels dybe, inderlige, uovervindelige, altoverskyggende og på ingen måder realistiske kærlighed. For mig var denne serie totalt afslappende guilty-pleasure læsning. Måske skriver jeg en anmeldelse af den samlede serie, når jeg engang får læst den færdig.

Alkymisten af Paulo Coelho
En bog som var godt skrevet, men ikke helt så indholdsrig, som jeg havde håbet på. Læs min anmeldelse her.

Ud over ovenstående fem, har jeg også fået læst en del bøger, der ikke lige var på listen. Det var:

Skæbnens kald af Haidi Wigger Klaris (Dæmonherskerens arving bind 2)
Jeg valgte denne fordi jeg trængte til lidt let læsning, og fordi det var på høje tid, jeg fandt ud af, hvad der skete med hovedpersonen Ally efter at hun og hendes venner var kommet til at fremmane en dæmon på deres kostskole. Læs min anmeldelse af bind 1 og 2 her.

En - to - tre - NU! af Jesper Wung-Sung
Jeg blev interesseret i denne bog, da jeg så en trailer for filmatiseringen i biografen. Det viste sig at være en virkelig god bog, som jeg vil anbefale til alle og enhver. Det er allerede over en måned siden, jeg læste den, men jeg slugte den på én dag, og den sidder stadig inde i hjertet på mig (hvad der er tilbage af mit hjerte), og hvisker ting og sager. Ingen tvivl om at Jesper Wung-Sung virkelig kan noget med sproget, og også har noget på hjerte i sit forfatterskab. Læs min fulde anmeldelse af bogen her.

Dragen med de røde øjne og andre fortællinger af Astrid Lindgren
Jeg er en kæmpe Astrid Lindgren-fan, og har ledt efter denne bog temmelig længe. Da jeg så en dag i sidste måned vandrede ind i Bog og Idé på Kongensgade med et gavekort i hånden og spottede den på hylden, var der ingen tvivl om, hvad gavekortet skulle gå til. Det er en samling små fortællinger, der egentlig har en trist grundtone. De handler allesammen om børn, der oplever tab, savn og ensomhed -- men også får lov til at flygte fra en kold virkelighed og finde håb i fantasiverdener og oplever at være noget for andre.

Den sorte paraply af Lene Dybdahl
Jeg valgte at læse denne fordi den havde stået et stykke tid og stirret på mig fra sin plads på reolen. Det var en bog, jeg selv havde købt, og jeg syntes også det var for galt, at jeg endnu ikke havde læst nogen bøger af Lene Dybdahl, nu hvor jeg efterhånden havde set en del af hendes forfatterfredag-videoer på YouTube, som er yderst nyttige for forfatterspirer, og havde fået indtryk af at hun var lidt af et fænomen. Bogen var også rigtig god. Sproget og ordforrådet gjorde stort indtryk på mig. Handlingen var utrolig mættet og fuld af overraskelser. Karaktererne var spændende, varierede og troværdige. Jeg vil sige bogen havde alt det, der skal til for at være gribende og spændende, og det var faktisk næsten for meget af det gode. Jeg sad lidt med en fornemmelse af at manuskriptet var blevet vendt og drejet og trimmet og strammet så voldsomt at sjælen i det var ved at blive kvalt. Dette gik mig nok mere på end det ellers ville have gjort, fordi det lidt var af pligt at jeg læste bogen. Der er dog ingen tvivl om at jeg gerne giver Lene Dybdahls bøger en eller flere chancer til, og jeg håber også at komme til at møde hende på fantasyfestivalen i Esbjerg her i efteråret.

Coraline af Neil Gaiman
Også en bog jeg egentlig havde tænkt på at læse i evigheder (dvs. 3-4 år) -- og hvor er jeg glad for at jeg endelig fik det gjort. Den er lige så velskrevet som man forventer af en bog af en forfatter så stor som Neil Gaiman, og der var temaer og en stemning som jeg tydeligt kunne genkende fra Oceanet hvor grusvejen endte, som er den eneste anden bog, jeg indtil videre har læst af Gaiman, og som gjorde virkelig dybt indtryk på mig.

Det var en hurtig opsamling på de sidste fire måneders læsning. Dermed går jeg videre til at lave en ny liste med ti bøger/serier, jeg gerne vil læse i den nærmere fremtid. Heldigvis har jeg gjort en del forarbejde allerede ved i går morges at vælge hvilke bøger, jeg skulle have med på sommerferie. Og denne gang vil jeg som noget nyt, føje et par kommentarer til valget af hver bog/serie.

• Krigsdagbøger 1939-1945 af Astrid Lindgren (biografi/historie)
  Denne bog ønskede jeg mig til fødselsdag og var så heldig at få den af min far og hans kone. Jeg er faktisk næsten færdig med at læse den, og regner med at skrive en anmeldelse snart.
• Mediedidaktik i teori og praksis af Stig Toke Gissel (faglitteratur)
  Jeg læste dele af denne bog, da jeg gik på lærerseminariet. Den beskriver teorien om medieteksters multimodalitet og er super nyttig, hvis man, som jeg, kan lide at gå analytisk til værks med fx graphic novels, hjemmesider og computerspil. Jeg vælger at genlæse den nu, da min svigerinde og jeg tænker på at kaste os ud i et projekt, hvor den måske kunne være god at have i frisk erindring.

• Walden: Livet i skovene af Henry David Thoreau (klassiker/filosofi)
  En klassiker som citeres flittigt i den roman, jeg p.t. er ved at oversætte -- dvs. en win-win situation for mig at få den læst.
• Dangerous Games af Teri Terry (kort fortsættelse til Mind Games, sci-fi)
  Elsker bare Teri Terry <3
• Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr (historisk)
  Denne bog har sikkert stået på hylden alt for længe. Har kun hørt godt om den.
• Fallen 4 og 5 af Lauren Kate (serie, ungdom/fantasy)
  Jeg må jo vide hvordan det ender for Luce og Daniel, ikke?
• Mumitroldene af Tove Jansson (serie, børn/fantasy)
  Har stået på hylden siden Bogforum 2015. Regner med, det bliver rigtig hyggelæsning.
• The Illuminae Files af Amie Kaufman og Jay Kristoff (serie, ungdom/sci-fi)
  Denne serie har jeg fået anbefalet af min svigerinde. Jeg læste de første 20-30 sider, da jeg besøgte hende sidst, og den virkede både sjov og spændende.
• Min geniale veninde af Elena Ferrante (serie, historisk)
  Denne serie har jeg set/læst mange gode anmeldelser for på det seneste.
• Nordmosen (Inspector Erlendur) af Arnaldur Indridason (serie, krimi)
  Dette er en bog, min søster har lånt mig, og jeg er ret spændt på om den er noget for mig. Er jo normalt ikke så meget til moderne krimier, men vi får se.

Tak fordi du læste med, og jeg håber, du ønsker mig god læsning. Hvis du har nogen uddybende spørgsmål til nogle af de bøger, jeg nævner i dette indlæg, så skriv endelig en kommentar herunder. Skriv også gerne og sig hej bare fordi du har læst indlægget (for det er seriøst godt klaret, hvis du er nået helt hertil, og jeg vil så gerne høre fra dig).