Vinder af giveaway + kort nyt

Den heldige vinder af præmien Mystik og trylleri blev Josephine N.V. som du kan besøge på instagram, hvor hun poster billeder af bøger og andre fine ting.

Desuden har jeg lavet en facebookside til So Many Books, hvor jeg vil lægge links til nye indlæg ud, samt mine yndlingscitater og andre lækre, bogrelaterede ting. Altså endnu en måde, hvorpå du kan følge denne blog, plus lidt ekstra sjov og spas.

I løbet af de sidste dage har jeg simpelthen slugt Den faldne engel, som er femte bind i Kenneth Bøgh Andersens serie Den store djævlekrig. Sjette bind udkommer så vidt jeg ved senere på måneden, og titlen på bogen bliver afsløret i dag! Spørg bare, om jeg er spændt ... :) Jeg er virkelig blevet glad for denne serie.

Hvis du har lyst til at fortælle om, hvad du læser lige nu, eller en rigtig god bog, du har læst for nylig, vil jeg gerne høre om den i kommentarfeltet herunder. Fortsat god dag.

"Dræb ikke en sangfugl" af Harper Lee

Læst på engelsk (Engelsk titel, To Kill A Mockingbird).
Denne bog har jeg byttet mig til på Arnold Buscks byttehylde.

Forfatter: Harper Lee
Udgivelsesår: 1960
Genre: Roman, klassiker
Forlag: Random House (udgivet på dansk af Lindhardt og Ringhof)
Antal sider: 309

Det må være cirka otte år siden, jeg første gang hørte om denne bog, og det indtryk, jeg da fik var, at den var en klassiker og et mesterværk, som alle mennesker burde læse. Siden da har jeg fået den anbefalet af diverse undervisere og familiemedlemmer, og da jeg så for nylig fandt den på Arnold Buscks byttehylde, besluttede jeg, at nu skulle det være.

“Shoot all the bluejays you want, if you can hit ‘em, but remember it’s a sin to kill a mockingbird.”

Bogen, der har vundet Pulitzer-prisen og er blevet solgt i over 30 millioner eksemplarer, foregår i sydstaterne i USA i 1930’erne. Bogens synsvinkel ligger hos jeg-fortælleren, den 6-årige pige Scout, der bor i byen Maycomb sammen med sin far Atticus og bror Jem. Det blev ikke klart for mig, hvor længe efter begivenhederne, Scout skulle forestille at genfortælle dem, men i langt det meste af bogen er det hendes barnesynsvinkel, der er fremtrædende, hvilket var en af de ting, jeg syntes virkelig godt om ved bogen. Mange ting i bogen skulle også være baseret på Harper Lees egen barndom. Men én ting er at skrive om noget, man selv har oplevet som barn - noget andet er også troværdigt at gengive den særegne tankegang og oplevelse af verden, man havde som barn. Noget siger mig, at Harper Lee i høj grad var i kontakt med sit indre barn. For hendes fremstilling af Scout og Jems interaktioner som søskende, Scouts barnelogik, og hele den sociale kode, der hersker mellem gruppen af børn i Maycomb -- som går fuldstændig hen over hovedet på de voksne -- sidder lige i skabet, og fik mig flere gange til at tænke, “Nåh, ja. Det var jo sådan det føltes at være barn.” Det har jeg kun oplevet én gang før med en bog, i Neil Gaimans The Ocean at the End of the Lane.

“ -- instead we found someone sitting looking at us. Sitting down, he wasn’t much higher than the collards. We stared at him until he spoke:
‘Hey.’
‘Hey yourself,’ said Jem pleasantly.
‘I’m Charles Baker Harris,’ he said. ‘I can read.’
‘So what?’ I said.”

Forholdet mellem børn og forældre er i det hele taget et vigtigt emne i bogen, og Scout, Jem og Atticus’ familieliv er ikke helt som hos de fleste andre i byen, hovedsagelig fordi moderen er død for år tilbage og Atticus fik sine børn i en sen alder. Atticus’ principper for opdragelse er lidt ud over det sædvanlige. Desuden er han udpræget akademiker, hvilket præger hans børn på godt og ondt, og får Scout til at føle sig udenfor. Men den lille familie er rig på kærlighed, og karakteren Atticus er omdrejningspunktet for den dybe visdom, bogen rummer. Jeg kan udmærket se hvorfor, Atticus er sådan en kendt og elsket litterær karakter. Som karakter er han en bedrift i sig selv, med sin knastørre humor, stålsatte vilje, udprægede retfærdighedssans og langmodige temperament. Og samtidig rummer han et strejf af mystik, da han en dag, meget mod sin vilje, nødsages til at gribe til våben, og det kommer Scout for øre, at Atticus i sine unge dage var områdets bedste skarpskytte.

Jeg synes, Dræb ikke en sangfugl fortjener sin status som klassiker. Den har adskillige styrker at spille på. Ud over dem, jeg allerede har nævnt, er det på høje tid, jeg kommer ind på sproget, som er rigt, kløgtigt og gennemsyret af en varm humor. Bogen kan ikke ligefrem tildeles den laveste LIX, og især fordi jeg læste den på engelsk, var den lidt mere udfordrende, end hvad jeg normalt læser, men heldigvis lige den rette udfordring for mig på nuværende tidspunkt.

“Miss Caroline printed her name on the blackboard and said, ‘This says I am Miss Caroline Fisher. I am from North Alabama, from Winston County.’ The class murmured apprehensibly, should she prove to harbour her share of the peculiarities indigenous to that region.”

Selve historien i bogen -- eller rettere historierne, for der foregår faktisk ret meget -- er virkelig gribende og betydningsfuld, og understøttes af en fin, næsten umærkelig symbolik. Under læsningen dukkede denne tanke op i hovedet på mig, “det her er jo en bog, der virkelig handler om noget!” (Det må være i orden at være bogsnob, hvis det er overfor én selv, ikke?)

Der er selvfølgelig det store drama omkring retssagen mod Tom Robinson, og emnet racediskrimination kommer man selvfølgelig ikke uden om. Men Dræb ikke en sangfugl handler bare om så meget mere end det. Den handler også om kønsidentitet, det at blive voksen, om opdragelse, læring, moral og fordomme, og stiller ikke mindst spørgsmålet hvorfor der tilsyneladende er forskel på mennesker. Ikke bare forskel i race, men også moralsk, intellektuelt og socialt. Med dette værk tror jeg, Harper Lee gerne har villet slå et slag for retfærdigheden i verden, men jeg tror mest af alt, hun har villet skrive en historie, der i en vis forstand skrev sig selv; en historie, der bare handler om det at være menneske. Og det er altså lykkedes hende bedre end de fleste.

PS.
Jeg har hørt, at mange læsere i USA føler sig aldeles desillusioneret hvad angår Atticus Finch efter at have læst fortsættelsen Sæt en vagtpost ud, der faktisk er skrevet før Dræb ikke en sangfugl, men som først udkom sidste år. Efter sigende skulle det her vise sig, at han ikke er så moralsk uantastelig, som det gives udtryk for i første bog. Det gør mig selvfølgelig lidt nervøs for at læse fortsættelsen, for jeg må indrømme at jeg er kommet til at holde meget af Atticus! Dog tænker jeg, at ingen fødes med en visdom som hans. Han må have opnået den gennem et langt liv, hvor han har gjort sig gode og mindre gode erfaringer, og ikke mindst lært af sine fejl. Så jeg vil tro, det blot øger troværdigheden, hvis han har et skelet eller to i skabet. Men det bliver i hvert fald spændende på et tidspunkt at læse mere om hans fortid.

Bonusinfo:
Forfatteren John Green, der også bruger en stor del af sin tid på at lave YouTube-videoer, har lavet to dybdegående undervisningsvidoer om Dræb ikke en sangfugl. Det er sjove og informative vidoer, men det er meningen, man skal se dem efter at have læst bogen, så der er mange spoilere. Klik her for at se del 1 og del 2.

Fire fantasy-serier du ikke hører om hver dag

Vi er mange, der ikke kan stå for en omgang god fantasy, og gerne i serier, så vi kan nyde spændingen ved historien længst muligt, samt nå at lære vores yndlingskarakterer rigtig godt at kende. I dette indlæg giver jeg mit bud på nogle fantasyserier, jeg selv har elsket at læse, og som du - måske - ikke kender i forvejen. Under researchen til dette indlæg, fandt jeg desuden ud af, at alle disse serier faktisk har vundet priser. Håber ikke, det er helt tilfældigt ...

Krigeren af Josefine Ottesen

Udgivet af Høst & Søn i 2001.

Serien består af:

1. Krigeren - på den yderste ø
2. Krigeren - bag borgens mure
3. Krigeren - over åbent vand

Denne trilogi af Josefine Ottesen kan ikke siges at være ukendt, men den har nogle år på bagen, og fortjener at få lidt ny opmærksomhed. Det er en serie, som bare er virkelig medrivende. Jeg købte den engang billigt i Netto, og havde derfor ikke de store forventninger til den, men den endte med at sætte dybe spor i mit hjerte. Jeg vil sige målgruppen er fra 15-16 år og op.

Serien handler om den unge mand Odd, som ikke just har alle odds'ene med sig (beklager, jeg kunne ikke lade være). Han bliver som spæd skyllet op på stranden, og vokser op som træl hos en troldkvinde, der har i sinde en dag at ofre ham tilbage til havet. Men han er født til meget mere end det, og det får han lov at bevise i løbet af resten af serien. Odds mål er at blive kriger for kongen, og i sin stræben derefter kommer han ud for mange forskelligartede prøvelser. Han gør sig både gode og især mindre gode erfaringer, og må lære mange af livets lektioner på den hårde måde. Stilen er seriøs, og forfatteren lægger ikke fingrene imellem når det gælder emner som magt, vold, sindssygdom og sex. Flere gange må Odd betale en dyr pris for noget, han får sig rodet ud i. Men han er en spændende og troværdig hovedperson, som det er umuligt at give slip på før sidste side, og helst heller ikke da.

Kampen om landet Prydain af Lloyd Alexander

Oprindeligt udgivet i USA i 1964. Udgivet på dansk af Forum i 1980.

Serien består af:

1. Tarans første rejse
2. Taran og mørkeridderne
3. Taran og borgen på øen
4. Taran vandringsmand
5. Kong Taran

Dette er nok det mest kendte værk af den amerikanske forfatter Lloyd Chudley Alexander, der døde i 2007. Serien omfatter fem bøger, og målgruppen er nok fra 10-11 år og op. Denne serie deler hovedtema med Krigeren, idet hovedpersonen er en dreng, Taran, der er vokset op på et uanseligt lille gods, nærmest bare en bondegård, lang ude i ødemarken. Ligesom Odd ønsker Taran at rejse ud i verden og blive beundret som helt. Men til forskel fra Krigeren rummer denne serie et større element af humor, og den trækker mere på den klassiske eventyr-stil, med magiske perler og orakel-grise. Dog ligger de vigtige temaer lige under overfladen. Der er på ingen måde tale om triviallitteratur. Taran er en dreng med hjertet på rette sted, men han er meget impulsiv, og klarer sig kun igennem alle de farlige situationer, han får sig rodet ud i, takket være de herlige følgesvende, han samler op undervejs. Ikke mindst satte jeg pris på skjalden Flewddur Flamm, som ejer en lyre, hvis strenge springer hver gang han kommer til at bøje sandheden lidt - noget, der sker ganske ofte.

Serien om Taran er virkelig børnelitteratur af høj kvalitet. Det er en serie, der handler om kampen mellem det onde og det gode, men også om det at gå fra at være barn til at blive voksen, at finde sin plads i livet, om ophav, drømme, kompromis'er og savn. Dannelsesroman er ikke et forkert ord at bruge. Og alt dette er pakket ind i en forfriskende og tryllebindende fantasyverden baseret på gammel walisisk kultur.

Jeg faldt over seriens bind 3 til 5 billigt i Føtex, og syntes de så virkelig interessante ud. Desværre viste det sig at bind 1 og 2 ikke længere kunne fås på dansk, så dem måtte jeg ind og bestille på nettet på originalsproget. Derfor er begge udgaver med på billedet.

Krøniken om Mistelten af M.I. McAllister

Oprindeligt udgivet i England i 2005. Udgivet på dansk af Lohses Forlag samme år.

Serien består af:

1. Urchin og de dansende stjerner
2. Urchin og Hjertestenen
3. Misteltens arving
4. Urchin og ravnekrigen
5. Urchin og stormfloden

Denne skønne serie omfatter også fem bøger. Historien foregår på øen Mistelten, som bebos af fire grupper: egern, pindsvin, muldvarpe og oddere. En af de særlige ting ved denne serie er, at der ingen mennesker forekommer. Alle personerne er dyr, og bortset fra at de kan tale og tænke, fungerer de som den af de fire nævnte dyrearter, de tilhører, med hver deres egenskaber. Det er utrolig godt gået af forfatteren at skabe et traditionsrigt, komplekst og ikke mindst hyggeligt samfund for dyrene på Mistelten. Alting opleves i smådyrshøjde, og det har betydning for, hvordan personerne tolker den verden, der omgiver dem. Samtidig er det selvfølgelig en historie, der tager mange vigtige emner op.

Hovedpersonen i bogen er egernet Urchin, der som lille er skyllet op på stranden (hvor var det nu, vi havde hørt om det før?), men får som hittebarn en tryg opvækst hos sin plejemor Blomme. Som ungt og livsglad egern må Urchin finde sin rolle i livet omkring slottet på Mistelten, og gøre hvad han kan for at modstå de farer, der truer øen og den kongelige familie. Vi følger også mange af Urchins venner gennem historien, der byder på både fest, humor, alvor, mirakler, forrædderi, magi, mystik, kærlighed og meget mere. Og så kan jeg altså også bare så godt lide de fine illustrationer, både på omslaget og inde i bøgerne. Jeg vil anbefale denne serie til børn og barnlige sjæle fra 7-8 år og op.

Magiens Cirkel af Tamora Pierce

Oprindeligt udgivet i USA i 1997. Udgivet på dansk af Tellerup i 2000).

Serien består af:

1. Spiralcirklens Tempel
2. Vejrheksen
3. Ildsmeden
4. Plantetroldmanden

Egentlig kunne jeg her have valgt en hvilken som helst af Tamora Pierces serier. For de er alle sammen bare så gode. Men jeg har valgt at fremhæve Magiens Cirkel, en serie, som har fire unge teenagere som hovedpersoner, og hver af de fire børn fortæller hver sin bog i serien. Børnene har to ting til fælles. Den ene er, at de har magi (dog magi af hver sin slags), den anden er, at de (igen, af hver deres grund) har svært ved at komme ud af det med andre i et fællesskab. Derfor placeres de fire sammen i et særligt hus i Spiralcirklens Tempel, et slags magisk universitet, hvor de kommer i lære hos to voksne magikere. Deres læremestre formår langsomt at få dem til at acceptere hinanden og arbejde sammen. Det går op for dem, at deres kræfter er noget helt særligt, og flere gange må de stå sammen med deres læremestre for at afværge farlige situationer og angreb fra fjender af Cirklen, der vogter over freden og sikkerheden i landet Emelan.

Jeg er en stor beundrer af Tamora Pierces evne til at skabe sammenhængende og spændingsfulde plots såvel som sprudlende, realistiske karakterer, også selvom disse karakterer ofte er ganske forskellige hvad angår både personlighedstype, køn og alder. Hun åbner og realiserer verdenen rigtig godt, og det lykkes hende også altid at krydre sine bøger med passende mængder ironi og humor. Hvis du er til fantasy, men ikke kender Tamora Pierce som forfatter, så skylder du dig selv at stifte bekendtskab med en af hendes serier, og Magiens Circkel er et udmærket sted at begynde. Serien efterfølges af en anden serie på fire bøger, Cirklen åbnes, hvor man følger de fire som unge voksne på deres videre færd ud i verden, som Cirklens repræsentanter.

*** *** ***

Hvis du har læst nogle af disse serier, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du syntes om dem. Hvis ikke, hvilken af dem kunne du så mest tænke dig at læse, og hvorfor? Læg en kommentar herunder :)

Giveaway #1: Mystik og trylleri

Jeg har kunnet kalde mig bogblogger i snart tre måneder nu - tre måneder, som har budt på skønne bøger, nye spændende bekendtskaber og alt muligt andet godt (jeg håber, det bliver ved).

Den slags bør fejres, og findes der nogen bedre måde at fejre noget på, end en giveaway? Nej, det synes jeg heller ikke :)

Derfor får du nu chancen for at vinde en smækker-lækker bogpræmie, nemlig Nattens Cirkus af Erin Morgenstern. Det er en roman, jeg har hørt flere booktubere tale godt om. Boston Globe har skrevet om den: "Som en Romeo og Julie-fortælling gennemsyret af magisk realisme trodser Nattens Cirkus både genrer og forventninger. Kort sagt, et glansnummer."

Her kommer et lille uddrag fra bagsideteksten:

1886: Et omrejsende cirkus, hvis lige aldrig er set, vækker opsigt. Når tusmørket falder på, åbnes portene til Nattens Cirkus, og indenfor venter en forunderlig verden [...] med glansfulde numre af trapezartister og ildslugere, slangemennesker og illusionister. [...] Men kun få mennesker ved, at der bag kulisserne foregår en hård duel mellem to unge magikere. Celia og Marco er begge fra barnsben blevet trænet af deres respektive mentorer til at deltage i et "spil" mod en ukendt modstander, som de bindes til for livet ...

Hvis dette ikke lyder tryllebindende nok, så prøv at kaste et blik på forsiden.

Ud over Nattens Cirkus består præmien også af en af mine håndlavede notesbøger (perfekt til at nedskrive tanker, læsenoter eller TBR-lister) og en plade Amedei chokolade - mums!

For at deltage i lodtrækningen skal du blot gøre to ting:

1) Følg min blog enten på bloglovin' eller via email. Link til begge dele findes i højre sidebar. Hvis du vælger at følge via email, så husk at klikke på bekræftelseslinket i den mail, du modtager efterfølgende. Følger du mig allerede via en af de to muligheder, kan du sagtens deltage alligevel, bare spring videre til nr. 2.

2) Send en email til bogligeoplevelser@gmail.com, hvor du skriver dit fulde navn og postadresse, samt (hvis du har valgt at følge via bloglovin') dit brugernavn på bloglovin' eller (hvis du har valgt at følge via email) den email-adresse, du har skrevet dig op med. Husk også at skrive Mystik og trylleri i emnefeltet.

Du kan deltage til og med den 29. marts 2016. Derefter trækker jeg en tilfældig vinder via random.org, som kan glæde sig til at modtage præmien med posten. Vinderens navn vil også blive offentliggjort her på bloggen. Jeg lover at jeg ikke giver din email/postadresse videre til andre, og ej heller bruger dem til at sende dig ting, du ikke har bedt om.

PS. Denne giveaway er ikke sponsoreret af andre end mig selv.

PPS. Hvilken type præmier foretrækker du i bogrelaterede konkurrencer og giveaways? Skriv gerne en kommentar om det til mig herunder.

TBR fokus #2 og generelt bogrelateret nyt

Godt nok kan jeg formelt set kun sætte hak ved fire ud af de ti bøger på min TBR fokus #1. Alligevel synes jeg det er på tide at ryste posen og lave mig en ny liste. Den første gode undskyldning er, at jeg jo fx skrev Djævelens lærling på listen, som er første bind i en serie. Og det giver jo ingen mening at skulle vente med at læse den næste bog i serien, før jeg har læst halvdelen af de andre bøger på listen. Jeg er nu ved at læse bind tre. Fremover vil jeg derfor skrive navnet på serien, og så nyde friheden til at læse det antal bøger i serien, jeg har lyst til. Den næste gode undskyldning er, at jeg kom til at lægge billet ind på et anmeldereksemplar fra bookeater.dk. Så den var jeg jo af gode grunde også nødt til at læse, selvom den ikke stod på min liste. (Det var Indespærret af Amy Christine Parker. Den fik topkarakter).

Den tredje gode undskyldning rummer også en god nyhed. Der er nemlig endnu en bog, som ikke stod på min liste, men som jeg var nødt til at læse, fordi Forlagsgruppen Lohse tilbød mig opgaven at oversætte den fra engelsk til dansk. Det kunne jeg naturligvis ikke sige nej til. Jeg er næsten lige gået i gang med arbejdet, og glæder mig meget til at dykke rigtigt ned i bogen. Man kommer virkelig til at kende en bog i alle detaljer, når man skal oversætte den. Bogen hedder Hidden Places og er skrevet af den amerikanske forfatter Lynn Austin.

Oversættelsesarbejdet kommer til at tage langt det meste af min fritid, så det næste stykke tid bliver der måske ikke så meget tid som sædvanligt for mig til hverken at blogge eller læse :( . Indtil videre regner jeg dog med stadig at opdatere bloggen, men det bliver nok mere á la hver 2. eller 3. uge i stedet for hver uge.

Af samme grund er det faktisk også svært for mig at sige lige nu, hvad jeg har lyst til at læse som det næste. Så den næste liste rummer kun otte bøger/serier:

• Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr (historisk)
• Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen (serie, børn/fantasy)
• Mastiff af Tamora Pierce (sidste del af en trilogi, ungdom/fantasy)
• Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee (klassiker)
• Septimus Heap af Angie Sage (serie, børn/fantasy)
• Fallen af Lauren Kate (trilogi, ungdom/fantasy)
• Spartacus af Howard Fast (klassiker)
• Dangerous Games af Teri Terry (kort fortsættelse til Mind Games, ungdom/sci-fi)

Der er en del gengangere fra sidste liste, og det er også nogle af de samme tanker om variation, der ligger bag. Plus at jeg forleden var ved at gennemgå min reol for at finde nogle bøger, jeg var villig til at skille mig af med (verdens sværeste opgave), så jeg kunne få lidt bedre hyldeplads (Septimus Heap serien fylder bare rigtig meget!), og det gik op for mig, at jeg faktisk har en del bøger, som jeg sandsynligvis er villig til at smide ud eller give videre, hvis jeg bare får dem læst en enkelt gang. Det gælder fx Spartacus.

Af de fire bøger fra sidste liste, jeg rent faktisk fik læst, har jeg anmeldt to her på bloggen, nemlig Vi, de druknede og Da Vinci's Tiger. De andre to, Mind Games og Djævelens lærling, nød jeg virkelig at læse begge to. Jeg havde aldrig tænkt over, om der er en genre, der hedder "pige-sci-fi," men hvis der er, så repræsenterer Mind Games den i hvert fald rigtig godt. Jeg er virkelig glad for Teri Terri, og har en lille plan om at gafle mig et anmeldereksemplar af hendes kommende bog Book of Lies, når den udkommer på dansk. Hvad angår Djævelens lærling er jeg virkelig glad for, at jeg endelig fik stiftet bekendtskab med et af Kenneth Bøgh Andersens større værker. Jeg kan godt lide den måde, historien udvikler sig på her i bind tre, som jeg er i gang med nu. Måske vil jeg skrive en samlet anmeldelse af hele serien engang. Jeg har i hvert fald meget godt at sige om den indtil videre, men det er vist på høje tid at få rundet dette indlæg af.

Hvordan har du det med at skille dig af med bøger? Hvad gør du med dem, du ikke længere vil have? Skriv en kommentar herunder og fortæl :)

*** *** ***

OBS! GIVEAWAY PÅ VEJ!

Sidst men ikke mindst vil jeg kort lige nævne den giveaway, jeg planlægger at afholde i næste uge. Jeg faldt over en bog for nylig, hvor følgende tanke dukkede op i mit hoved: "Den bog vil være den perfekte præmie til en giveaway på bloggen!" Det er en bog, hvor nøgleordene er spænding og mystik, og så har den en fantastisk flot forside ... Derfor: Hold øje med So Many Books i næste uge og find ud af, hvordan du kan deltage i lodtrækningen. Jeg lover, det ikke bliver svært.

Skatte i reolen #2 - Septimus Heap

Jeg opdagede i går via bogblogger Ibens instagram, at Arnold Busck havde et mildest talt utroligt tilbud på Septimus Heap serien af Angie Sage. Sampakken med de syv flotte hardback bind var sat ned til blot 249 kr. fra en normalpris på 2.099 kr., så der var slet ikke noget spørgsmål om, hvorvidt jeg skulle købe dem eller ej. Det føltes jo som en ren foræring. Da jeg hentede dem i butikken, sagde ekspedienten da også, at det var det bedst sælgende tilbud i deres store udsalg, der finder sted i denne uge.

Magik, det første bind i fantasy-serien om drengen Septimus, der er den syvende søn af den syvende søn, udkom på dansk i 2006. Jeg fik dengang bogen i gave af en veninde, og har egentlig lige siden da haft et ønske om at samle hele serien, fordi den bare var så fantastisk god. Men de var forholdsvis dyre, og jeg stødte aldrig på dem til tilbudspris, selvom de jo efterhånden havde nogle år på bagen. Men nu havde Arnold Busck åbenbart besluttet at det var tid til at komme af med dem. Gad vide om der er nye udgaver på vej?

Nå, men det jeg så godt kan lide ved disse bøger, (her skulle jeg måske lige nævne, at jeg altså kun har læst bind 1 og 2, så teknisk set ved jeg ikke, om bind 3 til 7 lever op til de foregående), er blandt andet at historien er kompleks, original og overraskende, samtidig med at den trækker på nogle helt grundlæggende og velvalgte eventyrelementer og fantasy-traditioner. Det magiske system er gennemtænkt. Karaktererne er virkelig detaljerede, levende og forskellige. Man kommer til at elske dem alle for hver deres små særheder. Bogens verden og atmosfære er på én gang fuld af eventyr og humor såvel som spænding i spandevis. De farverige omslagsillustrationer fanger den stemning rigtig godt. Og så er sproget både rigt og let tilgængeligt.

Hermed fik jeg sat nogle ord på den glæde, det er for mig endelig at have denne skat stående i reolen. Hvor er jeg spændt på at komme videre i serien efter så lang tid.

*** *** ***

EKSTRA - SPÆNDENDE NYT!
I anledning af, at So Many Books er kommet så godt fra start, har jeg tænkt mig at afholde min første giveaway. Det er lykkedes mig at finde en rigtig fed bogpræmie, som én af mine mange skønne læsere kan vinde. Hold øje med bloggen de næste par uger for at finde ud af, hvad præmien er, og hvordan du kan deltage i lodtrækningen.

"Da Vinci's Tiger" af Laura Malone Elliott

Læst på engelsk. Endnu ikke udgivet på dansk.

Forfatter: Laura Malone Elliott
Udgivelsesår: 2015
Genre: Historisk roman / YA
Forlag: Katherine Tegen Books
Sideantal: 287

"Jeg holdt mine hænder op foran mig i mørket for at betragte dem som orakler for menneskelige følelser. Jeg havde aldrig rigtig tænkt over før, hvor meget vores håndbevægelser sagde om vores sind."

Da Vinci's Tiger er en vellykket kombination af flere ting. På én og samme tid er den en pigebog med fnis og følelser såvel som en varm hyldest til det kunstneriske sind og den klassiske renæssancekunst. Handlingen drives frem af spændende politiske intriger, der heldigvis ikke er alt for indviklede at følge med i.

Jeg har tidligere talt om, hvor meget jeg glædede mig til at læse denne bog i mit indlæg om Owlcrates decemberboks, og selvom bogen på nogle punkter var anderledes, end jeg havde håbet, oversteg den alligevel samlet set mine forventninger. Især var jeg positivt overrasket over, hvordan bogen viser, hvor enkelt det egentlig er at betragte og få noget ud af et kunstværk. På en måde er bogen den perfekte introduktion til kunstverdenen.

Bogens hovedperson og jeg-fortæller er den 17-årige Ginevra De' Benci. Hendes liv ligner ikke de fleste 17-årige pigers i dag. Året er 1475, stedet er Firenze, og Ginevra, der er født ind i byens bedre borgerskab, har allerede været gift med Luigi, en velanset klædeforhandler, der er omtrent dobbelt så gammel som hende selv, i et år. Hendes hverdag består for en stor del af at bestyre husholdningen i hendes og Luigis hjem. Med andre ord er hun allerede voksen i samfundets øjne.

"Jeg vidste, jeg var vidne til kreativiteten, en tanke, der forsøgte at kæmpe sig ud af en puppe til lyset."

Elliott har gravet i historiebøgerne og i den virkelige person Ginevra De' Benci fundet en karakter, der både er klog, handlekraftig og rap i replikken, hvilket gør hende til en sjov hovedperson, der er let at holde af. Den virkelige Ginevra, som vi kender til i dag takket være Leonardo Da Vincis første portrætmaleri, var kendt som en intelligent og dydig ung kvinde og talentfuld digter. Elliott har i bogen gjort hende både livagtig og troværdig. Og så har hun ud fra de få oplysninger og gisninger, der omgiver Da Vincis mystiske portræt, skabt en gribende, detaljeret og overbevisende historie.

Ginevra stiller ikke spørgsmål ved fx alderforskellen i sit ægteskab, eller andre ting, der var almindelig praksis på den tid. De opgør med tradition som bogen handler om, er de opgør, der også i virkeligheden kendetegnede perioden. Forfatteren har altså undgået at falde i presentismens fælde, hvilket er en af de bedste kvaliteter ved bogen.

Ginevra og hendes mand er ikke forelskede i hinanden. Deres ægteskab er en praktisk og forretningsmæssig ordning. Men pludselig viser to andre mænd Ginevra opmærksomhed. Den ene er ambassadøren Bernardo Bembo, der først foregiver blot at være interesseret i hendes digte, men senere viser sig at ville mere end det. Men er hans platoniske kærlighed ægte, eller er hun bare en brik i hans politiske spil? Den anden er den unge kunstner Leonardo Da Vinci, der bare gerne vil have mulighed for at male Ginevra, og desuden ikke foregiver noget som helst, hverken overfor hende eller nogen andre mennesker.

Da aftalen om portrætmaleriet endelig kommer i stand, med Bembo som mæcen, opstår, på baggrund af deres fælles kærlighed til kunsten og kreativiteten, et forhold mellem Leonardo og Ginevra, der ikke bare er et arbejdsfællesskab, heller ikke et venskab eller et kærlighedsforhold, men i stedet noget helt andet og unikt.

"Det er øjnene, der lukker én ind i det allerhelligste, ind i en persons essens."

* * * * * * * * * *

Vil du vide mere om portrætmaleriet af Ginevra De' Benci, kan du evt. se denne 6 minutter lange YouTube video.