Opsamling #6

Dette er en opsamling af de bøger jeg har læst siden slutningen af marts, hvor jeg lavede Opsamling #5. Det er blevet til ti forskellige bøger/serier på trods af, at jeg kun har vinget fire punkter af på min TBR-liste. Det er altså ikke gået så godt med at holde mig til TBR-listen på det seneste, så jeg overvejer, om ikke jeg burde droppe det system og i stedet blot skrive opsamlinger hver gang, jeg har læst fem-syv bøger - også fordi det ofte bliver til dobbeltkonfekt når jeg skriver om bøgerne ad to omgange.

Jeg vil som sædvanlig give en kort beskrivelse af min oplevelse med hver bog. Nogle har jeg mere at sige om end andre, men heldigvis kan jeg sige noget positivt om dem alle.

Helte og Hobbitter af Jakob Levinsen
Dette er en bog der rummer en rigtig fin og overskuelig introduktion til Tolkiens forfatterskab. Jeg kunne rigtig godt lide den, og synes den har fået en del uberettiget kritik på Goodreads. Hvis du vil vide mere, kan du læse min fulde anmeldelse her.

Harry Potter bind 4-7 af J.K. Rowling
Sidste gang, jeg lavede en opsamling, var jeg netop blevet færdig med bind tre i min genlæsning af Harry Potter-serien. Lige siden jeg som teenager første gang jeg læste disse enestående bøger, har de været nogle af mine absolutte yndlingsbøger. Nu var det imidlertid en del år siden jeg læste dem sidst, og mange detaljer i historien var gledet ud af hukommelsen. Men jeg tror, det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i år, at genlæse historien om "the boy who lived". Al dens genialitet og dybde ramte mig på ny, og jeg er overbevist om at Harry, Ron og Hermione altid vil have en ganske særlig plads i mit hjerte.

Wonder af J.R. Palacio
Denne bog valgte jeg, sammen med Harry Potter and the Order of The Phoenix, at læse under Dewey's Readathon i april. Det var en bog, jeg havde haft i kikkerten et godt stykke tid, og det er en bog, der egner sig rigtig godt til et readathon. Den var nem at læse, men sjovt nok ikke helt så nem at komme over. En meget rørende bog, der på mange måder rammer fuldstændig plet hvad angår 10-årige børns sociale verden, reaktionsmønstre og tænkemåder. Bogen om den handicappede dreng Auggie er en rigtig god historie om det at turde når det gælder. At se igennem facaden, at vælge det gode frem for det nemme. Kan varmt anbefales til både børn og voksne.

Mordet på Orientekspressen af Agatha Christie
Denne klassiske krimi fra 1934, med Hercule Poirot som detektiv, er hurtig læst, underholdende og spændende. Jeg nød det gammeldags sprog og de mange forskellige karakterer.

Moln - Jorden husker af Michael Kamp
Denne ungdomsgyser lånte min mand på biblioteket, og på en eller anden måde lykkedes det ham at overtale mig til at lytte til, at han læste den højt. Selvom jeg ikke er den store fan af gys og gru, er jeg alligevel glad for at have fået historien om den fiktive provinsby Moln med i bagagen. Læs hele min anmeldelse her.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Denne bog har ligget i udkanten af min radar i flere år. Som tidligere nævnt er jeg gennem tiden stødt på referencer til den rundt omkring, og det er rart endelig, efter endt læsning, at forstå disse referencer til bunds. Det er også let nok at forstå hvorfor denne bog har opnået status som moderne klassiker. I sin tid (1963) har den slået et gevaldigt slag, både for forståelsen af psykiske lidelser og for kvindefrigørelsen. Men det er nok det autobiografiske islæt der især gjorde den til noget særligt for mig. Jeg havde frygtet den ville være tung og trist at læse, men det var dog ikke tilfældet. Forfatteren formåede at sætte tingene på spidsen, og med en lettere morbid humor at gøre grin med hovedpersonen (og dermed måske sig selv?), såvel som mange andre karakterer og situationer. Jeg valgte at læse bogen på originalsproget. Det var ret udfordrende på grund af mange tids- og geografisk specifikke amerikanske udtryk, men det gik. Selvom jeg ikke altid syntes, den unge Esther traf de rette beslutninger, beundrede jeg hende dybt for hendes mod og selvtillid.

Jeg, Coriander af Sally Gardner
En helt fantastisk YA-fantasy om pigen Coriander, der er datter af en købmand i 1600-tallets London. En bog om kærlighed og venskab, og om at være tro mod sig selv, selv når kræfter, der virker meget større end én selv, forsøger at lave én om. Læs hele min anmeldelse her.

Gemina (bind 2 af The Illuminae Files) af Amie Kaufmann og Jay Kristoff
Gemina byder på mere af samme skuffe som bind 1 i denne Sci-Fi trilogi. Om muligt er der endnu mere fart på sagerne. Den underholdende stil fortsættes på et nyt sted i det ydre rum, og med et nyt sæt af en kvindelig og mandlig hovedperson. Historien er ikke dårlig, men for mig er styrken ved denne serie helt klart found footage-formatet. Bøgerne fremstår som en samling af emails, dagbogssider, chat-sessioner, overvågningskamerasekvenser og lignende, og det er op til læseren selv at stykke historien sammen ud fra de forskellige dele. Samtidig er det grafiske udtryk i bogen også i høj grad med til at fortælle historien. Det aktiverer læseren på en helt anden måde end traditionelle bøger, og det synes jeg er en sjov udfordring. Historien, dialogerne og karaktererne er desværre noget kliché-prægede. Til gengæld har både karaktererne og sproget et herligt strejf af politisk ukorrekthed. Historien behandler også vigtige emner såsom retfærdighed, kunstig intelligens, magt, og det at kunne se virkeligheden fra forskellige synsvinkler. Jeg vil højst sandsynligt også læse tredje bog i serien, når den udkommer.

Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Denne bog var en rigtig god læseoplevelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente af denne godt 100 år gamle klassiker, som jeg fik i julegave sidste år, men eftersom den skulle være Winston Churchills yndlingsroman, måtte den jo have et eller andet at byde på. Og det havde den også. Jeg må dog advare og sige at lystsejlads er et emne, der fylder rigtig meget i bogen. Der er mange (sø)forklaringer og beskrivelser af vejr, vind, strøm og deslige, samt en stor mængde ord og udtryk som ikke-sejlere kan have meget svært ved at hitte rede i. Men hvis man er den tålmodige type, skal man ikke lade sig afskrække af det. Bag al sejler-lingoen gemmer der sig nemlig en både spændende og rørende historie om to mere eller mindre almindelige gutter, Carruthers og Davies, der af kærlighed til deres fædreland (og måske også lidt til en sød pige), kaster sig ud i at løse et mysterium, der viser sig at blive temmelig farligt, men også ganske afgørende for hele Englands fremtid. Det er en meget realistisk fortalt historie, der skrider stille og roligt fremad, så jeg opdagede slet ikke, hvor grebet jeg var af den, før jeg næsten var nået halvvejs. Men så var den heller ikke til at lægge fra sig igen. Det var også lidt sjovt at hovedpersonerne lægger vejen forbi den danske by Sønderborg på deres sejlads. Bogen er blevet filmatiseret flere gange, og har angiveligt haft stor indflydelse på spionroman-genren. Det tror jeg gerne.

Esben, Esben og Jakob og Esbens hemmelighed (tre bøger i Esben-serien) af Knud Erik Pedersen
Denne serie af børnebøger er udgivet i 1980'erne, men foregår i tiden fra 2. verdenskrigs begyndelse og fremad. De giver en rigtig god beskrivelse af livet på landet på den tid. Hovedpersonen Esben er seks år i den første bog. Han er en meget følsom og tænksom dreng, der ikke får ret mange muligheder i hverdagen for at tale om, hvad der foregår inde i hans hoved. Ofte bliver han misforstået af de mennesker, der er omkring ham, både børn og voksne. Især den første bog syntes jeg var lidt trist at læse, fordi Esben virkelig ikke havde det nemt. Men i de to følgende bøger begynder tingene at køre lidt bedre for ham. Han får lidt flere succesoplevelser, og opnår flere af de andre børns respekt. Jeg synes forfatteren er god til at fange den irrationelle frygt man kan have for alle mulige ting som barn, og den type konflikter, der kan opstå børn imellem, og også mellem børn og voksne. Jeg forestiller mig nemt, at bøgerne for en stor del er baseret på Knud Erik Pedersens egne erindringer. Disse tre bøger er oprindeligt udgivet af Gyldendals børnebogklub, og det var min mor, der fandt dem på et loppemarked. Siden har jeg fundet ud af, at der er flere end tre bøger i serien, men jeg tror nu ikke, jeg behøver sætte jord og himmel i bevægelse for at finde og læse resten. Det er udmærkede børnebøger, som jeg tror mange børn (måske især dem, der har samme type personlighed som Esben) ville blive glade for.

Hvis du har holdt ud til vejs ende af dette indlæg, håber jeg, du har lyst til at skrive en kommentar og sige hej, og måske fortælle om du har læst nogle af ovennævnte bøger? Eller er du måske blevet fristet til at prøve nogle af dem?

"Jeg, Coriander" af Sally Gardner

Forfatter: Sally Gardner
Originaltitel: I, Coriander
Udgivelsesår: 2005
Genre: YA/fantasy
Forlag: Sesam
Antal sider: 319

"Vi lever for at dø, vi dør for at leve evigt."

Denne bog hørte jeg som lydbog på e-reolen. Det er nok den første rigtige lydbøg, jeg har hørt fra start til slut. For mig er det store plus ved lydbøger, at jeg kan strikke mens jeg lytter. Ulemperne er, at jeg ikke selv bestemmer tempoet, og at det ikke lige er så nemt at bladre en side tilbage, eller holde en pause. For ikke at sige, hvad der sker hvis man falder i søvn og vågner op et stykke tid efter, og pludselig ikke aner, hvor man er henne i historien! Det er nok derfor, jeg ikke har hørt så mange lydbøger, og jeg ved heller ikke om jeg kommer til det i fremtiden.

Hvad angår lige denne bog, Jeg, Coriander, var jeg ikke 100% begejstret for stemmen, der læste op, men selve bogen var mildest talt fantastisk.

"Hvad mere kan nogen tage fra mig?" sagde far med bøjet hoved. "Hvor end jeg går hen bærer jeg mit helvede med mig."

Jeg, Coriander er en standalone YA-fantasy for piger, og den foregår i London i 1600-tallet. Hovedpersonen og jeg-fortælleren Coriander vokser op i relativ velstand i et hjem fuldt af kærlighed og tryghed. Men før hun bliver stor, dør hendes mor. Hendes far gifter sig sidenhen (af nød) med en enke, der er meget streng puritaner. Coriander bliver hurtigt fanget som en lus mellem to negle af de modstridende værdier, der hersker i hendes hjem og i samfundet, og da hendes far af politiske grunde bliver tvunget til at forlade landet, er hun overladt til sin ukærlige stedmor og hendes uhyggelige ven, puritanerpræsten. Langsomt men sikkert frarøver disse to personer Coriander alt, hvad hun har kært, ja hele hendes identitet.

Men samtidig opdager Coriander en forunderlig sandhed om sin afdøde mor. Denne nye viden fører hende ud på en rejse til en anden verden. Her finder hun svar på en mange af de ubesvarede spørgsmål hun har om sin baggrund. Og så møder hun en helt ny slags kærlighed. Men også i denne virkelighed findes der farer, der truer med at knuse hele hendes verden ...

"Jeg har lært at der ligger stor magt i ord, lige meget hvor lange eller korte de så er."

Det historiske og politiske miljø skaber en detaljeret og troværdig ramme om historien og om Coriander som hovedperson. Sally Gardner har uden tvivl brugt mange timer på historisk research, og det er lykkedes hende rigtig godt at skabe en spændende balance mellem 1600-tallets grå London og den bagvedliggende strålende eventyrverden. Bogens fantasy-element virker dermed ekstra fortryllende.

Jeg elskede denne historie og ville ikke have, at den skulle ende. For en YA-fantasy var den faktisk forholdsvis uforudsigelig. Jeg mærkede al Corianders frygt og fortvivlelse inden i mig selv, og kunne slet ikke se, hvordan hun dog skulle klare skærene og slippe af med sine plageånder. Det er den slags bog, der virkelig handler om noget vigtigt i tilværelsen. Corianders forhold til sig selv såvel som omverdenen står de hårdeste prøver. Hendes historie viser, hvad sandt venskab og kærlighed er, hvad familiebånd betyder, og hvor vigtigt det er, at man er tro mod sig selv. Der er noget over den, som minder mig om mine yndlingsbøger fra barndommen, og jeg er kun glædeligt overrasket over at genfinde den stemning i en nyere ungdomsbog. Den når helt ind og efterlader et lysende, varmt mærke i sjælen.

"Jeg anede ikke at hjertet kunne forårsage så mange problemer og stridigheder. Det kunne knuses og alligevel heles. Det kunne såres og alligevel helbredes. Det kunne gives væk og dog gives tilbage, mistes og findes. Alt dette kunne det, og alligevel var man i live, dog ifølge nogen, kun lige."

PS. Citaterne i denne anmeldelse er fundet på goodreads.com og oversat til dansk af mig. Derfor passer de sandsynligvis ikke ord for ord til den trykte, danske oversættelse, men giver forhåbentlig alligevel en ide om bogens stemning og temaer.

"Moln - Jorden husker" af Michael Kamp

Jeg fik ikke taget et billede af bogen, før den skulle afleveres på biblioteket, så dette billede er venligst udlånt af Simone fra boghjoernet.dk.

Forfatter: Michael Kamp
Udgivelsesår: 2011
Genre: Gyser/ungdomsbog
Forlag: Tellerup
Antal sider: 217

En teenage-gyser med noget på hjerte. Sådan ville jeg beskrive denne bog, hvis jeg kun måtte bruge én sætning.

I 2014 hørte min mand og jeg Michael Kamp fortælle om livet som gyserforfatter på Bookeaters Convention. Vi kunne begge rigtig godt lide foredraget, selvom jeg normalt går i en stor bue uden om gys og gru. Det var da også min mand, der lånte denne bog på biblioteket og overtalte mig til, at han skulle læse den højt for mig. Det blev til en hel række (u)hyggelige eftermiddage og aftner i sofaen. Og jeg må sige, jeg er glad for at have læst (eller rettere hørt) bogen, men jeg er også rigtig glad for, at jeg ikke gjorde det alene!

Hvert kapitel rummer sin egen lille historie om en eller flere af de store elever på skolen i den lille provinsby Moln. Med hver historie danner der sig dog også et større -- og hurtigt mere og mere skræmmende -- billede af skolen og livet for indbyggerne i Moln. De gør tingene på deres egen måde i Moln, og med god grund. Indbyggerne må tage visse forholdsregler, for der lurer mange uforklarlige farer ...

Bogen er rigtig vellykket, både som gyser og som ungdomsbog. Nu skal der ganske vist ikke så forfærdelig meget til at skræmme mig, men i en lang periode efter at have læst bogen var jeg meget hurtig til at tænde lyset, når jeg skulle op og tisse om natten, hvor jeg tidligere ikke havde noget imod at gøre det i mørke.

Forfatteren demonstrerer desuden en rigtig fin indsigt i livet som teenager og skoleelev. Dialogerne og karakterernes reaktioner passer til målgruppen. Og bogen tager underhånden fat om en del tunge emner, som mange unge i dag må tumle med alene. Den formår ydermere at give disse emner en åben og fordomsfri behandling, selvom historien og gyset hele tiden står som det centrale i læseoplevelsen.

Bogen rummer også en del humor, og den er meget opfindsom med henblik på at skabe skræk og rædsel. Måske skal man tænke sig om to gange, før man ignorerer en åndssvag kæde-sms, og måske skal man bare være evigt taknemlig for, at det ikke er nødvendigt at barrikadere sit hus for med frygt og bæven at holde jul, sådan som det er tilfældet for indbyggerne i Moln ...

Michael Kamp har en baggrund som folkeskolelærer, og den baggrund synes jeg han har brugt på bedste vis til at skabe et genkendeligt univers med Moln skole i centrum. Bogen vil også gøre sig godt i danskundervisningen. Et nærliggende spørgsmål er måske, om forfatteren er mere lærer end forfatter. At dømme ud fra Moln - Jorden husker er det ikke tilfældet. Bogen virker ikke på nogen måde til bevidst at være skrevet med henblik på undervisning -- noget som ofte kan virke hæmmende og irriterende. Det er nok nærmere fifty-fifty. Bogen er i hvert fald rigtig god, og når jeg tænker tilbage på foredraget, ville jeg også gerne have oplevet Michael Kamp som lærer.

Michael Kamp skriver godt. Sproget er enkelt og letlæseligt, men dermed hverken fladt eller kedeligt. Historierne er velkomponerede. Gys, beskrivelser, dialoger og så videre går virkelig op i en højere enhed, som gjorde at jeg levede mig rigtig meget ind i historien. Sidst men ikke mindst mindede bogen mig, på godt og ondt, om en vigtig sandhed: Lærere er også mennesker. Hårdtarbejdende mennesker, som vil vores børn det bedste. Har du værdsat en lærer i dag?

Ny bog på vej fra John Green

For få dage siden bekendtgjorde John Green, en af mine yndlingsforfattere, i en video på YouTube, at han har skrevet en ny bog.

Du kan tro, jeg hoppede i stolen af glæde over den nyhed!

Bogen udkommer i USA den 10. oktober, og bærer titlen Turtles All the Way Down. Den handler ifølge forfatteren om en ung kvinde, der forsøger at løse et mysterium samtidig med at hun må kæmpe med en psykisk sygdom. På Amazon står der desuden at hovedpersonen hedder Aza Holmes, og at historien handler om livslangt venskab, et uventet gensyn, Star Wars fanfiction og tuataraer (en slags øgle, der lever på nogle små øer ud for New Zealand).

John Green siger i videoen, at historien selvfølgelig er opspind, men alligevel meget personlig, fordi han selv lider af en psykisk sygdom (OCD med bl.a. depression som følge).

Jeg har ikke glædet mig så meget over en ny udgivelse i meget lang tid, og det er ikke blot fordi jeg kan lide John Greens forrige bøger og gerne vil læse mere fra hans hånd. Igennem flere år har jeg fulgt ham på hans og hans brors fælles YouTube-kanal, hvor han bl.a. har været meget åben omkring sit mentale helbred og sin usikkerhed om hvorvidt han nogensinde ville færdiggøre en bog igen (det er fem et halvt år siden hans sidste bog, The Fault In Our Stars, udkom).

Faktisk er han ikke så meget en af mine yndlingsforfattere som et af mine generelle store forbilleder som menneske. At han så også er virkelig dygtig til at skrive bøger er på en måde bare en bonus. Mange af de udfordringer, han har stået og står i, er jeg ikke selv fremmed for. Så halvdelen af glæden over Turtles All the Way Down skyldes også bare, at det endelig er lykkedes for ham. Sådan, John!

Se videoen "My New Book" her:

Og se evt. videoen "Failing to follow up The Fault in Our Stars" her:

Begrænsningens kunst

For nylig var jeg til bogsalg på mit lokale bibliotek. Biblioteker afholder jævnligt bogsalg for at komme af med materialer der enten er blevet forældet, dvs. ikke længere udlånes ofte nok til at det kan betale sig at have dem stående, eller er blevet for slidte. Materialerne tages fra løbende, og giver plads til de nye bøger, som bibliotekarerne beslutter at bestille hjem.

Jeg har oplevet at nogle biblioteker sætter en fast pris pr. materiale, fx 5 kr. Men på mit bibliotek kan man fylde en hel bærepose for 20 kr. Det føles næsten som om, det er gratis, og det kan være svært at begrænse sig.

Begrænsningens kunst er én, jeg bestandig forsøger at lære mig selv, og på vej ned til biblioteket, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle nøjes med at købe 3-4 bøger. Jeg havde også bestemt mig for særligt at kigge efter bøger, jeg ikke kendte i forvejen, altså at det skulle være en slags skattejagt. Og jeg ville hovedsagelig gå efter (litterære) romaner for voksne (kvinder).

Jeg havde hele formiddagen, og gav mig god tid til at kigge hver enkelt kasse grundigt igennem. Den første bog, jeg besluttede ikke at stille tilbage, hed Juttas år og var skrevet af Jette Kjærboe. Jeg valgte den, fordi den lod til at opfylde ovenstående kriterier, og fordi jeg godt kunne lide forsiden. Desuden var den i ret god stand.

Mens jeg gik videre fra kasse til kasse, følte jeg mig en lille smule splittet. De typiske biblioteksindbindinger er ikke just kønne, heller ikke selvom bogen ikke er slidt. Langt de fleste bøger, der udgives nu om dage, har jo rigtig flotte omslag, så det er da lidt ærgerligt, at det er nødvendigt at udstyre dem med en ensfarvet ryg og kedelige, ens, hvide bogstaver. bare fordi de skal være biblioteksbøger. Men det er der nok ikke så meget at gøre ved, med det slid, bøgerne skal kunne holde til.

Det fik mig bare til at tænke på, at hvis jeg nu fandt en bog, for eksempel en gammel klassiker, som jeg virkelig gerne ville eje, ville jeg mon så i virkeligheden hellere købe en ny, ubrugt udgave, end et slidt bibliotekseksemplar, selvom det ville være meget dyrere? Der var i hvert fald nogle bøger, som så interessante ud, men som jeg alligevel lod stå, fordi de var meget slidte. Det er ikke fordi, jeg ikke vil risikere at blive set med en slidt bog i hånden. Jeg går i høj grad ind for at genbruge bøger og bruge biblioteket. Men hvis jeg i virkeligheden er villig til at betale mere for en nyere/pænere/bedre udgave af en bestemt bog, hvorfor så ikke lade genbrugsbogen gå til en anden, der ikke har mulighed for det? Selvom det selvfølgelig er indholdet, der er det vigtigste, betyder bøgernes æstetik også noget for mig, og i dette tilfælde blev den et nyttigt middel i min kamp for at lære begrænsningens kunst.

Alligevel forlod jeg biblioteket med hele ti bøger - omregnet, 5 kg eller 28 hyldecentimeter nyt læsestof. Dette er, hvad jeg fik med i posen:

Zarens kurér og Rejsen til jordens indre af Jules Verne (1876 hhv. 1864)
En smule slidte, men ellers store og ret flotte udgaver af disse to science fiction-klassikere udgivet af Hernov i hhv. 1978 og 1977. Det, der i sidste ende fik mig til at lægge dem ned i posen, var de originale illustrationer. Jeg har for nogle år siden, på engelsk, læst Rejsen til jordens indre samt et par andre af Jules Vernes kendte klassikere med stor begejstring. Nu har jeg i hvert fald ingen undskyldning for ikke også at få læst Zarens kurér.

Mordet i Orientekspressen af Agatha Christie (1934)
Min mand er stor fan af Agatha Christie og har flere gange anbefalet mig at læse bl.a. ABC-mordene. Jeg er også meget fascineret af historien om Christie som person og forfatter. Derfor fandt denne lille bog også vej ned i posen, selv om forsideillustrationen ikke just tiltalte mig. Jeg har faktisk allerede læst den, siden jeg kom hjem fra bogsalget, og kunne rigtig godt lide den. Den var både sjov, spændende og overraskende, og jeg satte desuden pris på det gammeldags sprog.

Dommen og andre fortællinger af Franz Kafka (1935)
Da jeg, for vel snart ti år siden, i forbindelse med mine studier, læste Der Prozess, blev jeg øjeblikkelig fan af Kafka, selv på tysk, og det siger ikke så lidt. Denne bog var nok den mindst kønne i hele stakken, men jeg valgte den alligevel fordi jeg var bange for, den ikke længere ville kunne fås andre steder. Helt i laser er den heldigvis ikke, og også ret lille, så den er nem at have med i tasken.

Kaninbjerget af Richard Adams (1972)
Så vidt jeg husker er denne børnebogsklassiker en af min søsters yndlingsbøger. I hvert fald har hun engang sagt, at jeg bare skulle læse den - hvilket jeg ikke har fået gjort endnu. Her fandt jeg den imidlertid i en ret pæn udgave fra Gyldendals bogklub fra 1975. Faktisk ser den ikke ud til nogensinde at have været en biblioteksbog, men har tilsyneladende tilhørt en person ved navn Lars Rasmussen. Mystisk ... Wikipedia siger, at selvom denne roman er udgivet som børnebog, er der også noget at hente for voksne, og det er den slags børnebøger, jeg bedst kan lide.

Vindue uden udsigt af Jane Aamund (2011)
Jeg tror ikke, jeg har læst nogen bøger af Jane Aamund før, men det passer godt med mit ønske om at læse flere danske forfattere. Ligesom Juttas år, valgte jeg denne bog ud fra de kriterier, jeg havde sat op før jeg tog af sted til bogsalget. Bagsideteksten virkede rigtig interessant. Det lyder som om, den ud over at handle om livet som kvinde også berører et andet emne, som jeg synes er meget vigtigt, nemlig sociale ulighed. Det skader heller ikke, at den binder historie og nutid sammen. Glæder mig til at læse den!

Juttas år af Jette Kjærboe (2006)
Ud over de ting, jeg har nævnt ovenfor, valgte jeg denne bog, fordi den ifølge bagsideteksten foregår i Danmark under anden verdenskrig, med afstikkere til 1600-tallets Frankrig, Amerika i slutningen af 1800-tallet, samt Litauen under nazisternes magtovertagelse. Synsvinklen skifter mellem en masse forskellige karakterer fra kapitel til kapitel. Jeg håber, bogen viser sig at være et godt valg. Den ser ikke særlig slidt ud, hvilket tyder på, at den er blevet kasseret fra biblioteket, fordi den ikke er blevet lånt ud særlig ofte. Jeg håber ikke, det er fordi den er kedelig, men at den er en af de mange bøger, der bare ikke har fået den omtale, den fortjener.

The Heart of the Country af Fay Weldon (1987)
Igennem årene er jeg af og til stødt på kortere tekster af Fay Weldon i forbindelse med undervisning, og har ind imellem også hørt forfatteren omtalt meget positivt. Så da jeg faldt over denne bog, var det en chance for at stifte lidt bedre bekendtskab med hende, og så endda på originalsproget.

Skaberens kort af Emilio Calderon (2006)

Egentlig er dette en spionroman - en genre, jeg plejer at gå i en bue udenom, og stort set aldrig har beskæftiget mig med før. Det var derfor med en vis skepsis, at jeg, efter at have studeret bagsideteksten nøje, lagde denne bog ned i posen. Det, der overbeviste mig til sidst var, at der igen var tale om en bog, der foregår under krigen, på et bibliotek, at den også rummer en kærlighedshistorie, og at den er en hyldest til byen Rom. Så der kan jo ikke være spionage fra første til sidste side, vel? Desuden giver den mig mulighed for at krydse Italien af på min Reading The World-liste.

Egelykke og andre skuespil af Kaj Munk (1949)
I sommers var jeg sammen med nogle venner på en rundvisning i Kaj Munks præstegård i Vedersø i Vestjylland. Det var en stor oplevelse, hvor jeg blev en hel del klogere på en ret excentrisk dansk forfatter, der faktisk har skrevet rigtig meget. Jeg ved ikke, om dette er en bog, jeg kommer i gang med lige med det samme, men der sker jo heller ikke noget ved, at den får lov at stå i reolen et stykke tid.

Har du læst nogle af de ovennævnte bøger? Hvad synes du om spionromaner? Har du også svært ved at begrænse dig, når der er udsigt til næsten gratis bøger? Glæd en blogger ved at efterlade en kommentar, også hvis du bare vil sige hej :)

Dewey's Readathon April 2017: Søndag

I dette indlæg kan du løbende følge min deltagelse i Readathonets anden halvdel. Klik her, hvis du vil se, hvordan første halvdel forløb.

8.00
Jeg vågnede cirka 6.30 med glædelig forventning til endnu en halv dag i læsningens tegn. Jeg valgte at læse en anden bog end i går, bare for forandringens skyld. Så jeg lagde Harry Potter til side og fandt Wonder af R.J. Palacio frem. Jeg downloadede den til min Kindle for 3-4 dage siden, og havde allerede læst de første 11 sider, hvilke virkede lovende. Jeg læste en god halv times tid, før jeg stod op, gik i bad og lavede morgenmad.

Nu hvor maven er fyldt og jeg sidder i sofaen iklædt joggingbukser og med computeren og en stor bunke snacks ved siden af mig, er jeg mere end klar til at læse videre om August og hans første dag på Beecher Prep. I næste opdatering skal jeg nok vise jer et billede af mine snacks. Godmorgen og god læsning til jer alle sammen!

09.25
Jeg er nået til side 84 i Wonder, og det er tid til en pause og nogle snacks, samt en lille tur ud på de sociale medier. Overvejer, om jeg skal læse et lille stykke i Silmarillion lidt senere (5 sider i Silmarillion svarer til ca. 50 sider i en normal bog).

Her er et udvalg af mine (mindre sunde) snacks:

11.12
Hvad sker der lige? Hvorfor går tiden cirka tre gange hurtigere end den plejer? Jeg fatter slet ikke, at der er under tre timer tilbage nu. Jeg læser stadig Wonder, og den er virkelig god! Har også kigget lidt på instagram og nogle andre blogs, hvilket er hyggeligt. Men jeg tror jeg dropper at deltage i flere minichallenges. Jeg lægger pludselig mærke til, hvor lang tid det tager at skrive fem sølle linjer på et blogindlæg, gå på toilettet, tage et billede og lægge det ud på instagram, spise mad osv. Seriøst! Hvor bliver tiden af?? Der er mange andre deltagere, der læser meget hurtigere end mig. Det havde jeg nok også regnet med, men jeg bliver alligevel lidt panisk, når jeg kigger på mit page count, der p.t. stadig er under eller omkring 300. Nå, det vigtigste er selvfølgelig ikke, hvor mange bøger, man kan læse på 24 timer, men at man får noget ud af dem, man læser. Det gør jeg heldigvis, og jeg nyder også readathon-stemningen. Hep hep hep :)

12.08
Jeg er nu over halvvejs i Wonder. Tid til frokost.

12.59
En time tilbage. Jeg fik ikke læst noget i Silmarillion, men holdt mig til Wonder. Den er virkelig, virkelig god. Efter frokost skiftede jeg læseplads fra sofaen til havestuen.

Nu vil jeg hente noget te og chokoladeis til at hjælpe mig over målstregen.

14.03
Så er Dewey's Readathon forbi for denne gang. Jeg er stadig ret overrasket over, hvor hurtigt, timerne syntes at flyve af sted. Jeg troede, jeg ville have meget mere tid til at læse! Jeg blev ikke færdig med Wonder, men det gør nu ikke noget. Jeg havde jo sagt fra starten, at jeg ikke ville hænge mig i, om jeg blev færdig med nogen bøger, men mere i, hvor mange sider jeg nåede at læse. Det samlede antal sider nåede op på 345 (106 sider i Harry Potter, 239 sider i Wonder).

For kun en halv time siden sad jeg og tudede over Wonder, selv om jeg ikke engang var nået til slutningen. Jeg ved ikke engang helt, hvad jeg skal skrive, eller lave nu. En del af mig har lyst til bare at blive siddende og læse videre, en anden del har lyst til at gå en tur i den dejlige eftermiddagssol, en tredje har lyst til at tage en lang lur.

Det har været en fantastisk oplevelse at være med, og jeg regner med at gøre det igen til efteråret. Forhåbentligt kan jeg undgå andre aftaler samme weekend, så jeg kan forberede mig lidt bedre og være lidt mere udhvilet.

Det bedste har været at læse rigtig meget, det er klart, men det har også haft stor betydning at vide, at så mange andre har gjort det samme, på samme tid. Og jeg er virkelig glad for alle de kommentarer, jeg har fået både her på bloggen og på instagram. Tak for dem! Det har været så skønt at læse sammen med jer.

P.S. Husk, at det ikke er for sent a donere til Room to Read. Selv et lille beløb gør en forskel, og du vil sandsynligvis ikke savne pengene bagefter. Det er hurtigt og nemt at donere. Tjek readathonets officielle hjemmeside for mere info.

Dewey's Readathon April 2017: Lørdag

I dette indlæg vil jeg løbende opdatere min deltagelse i første halvdel af Dewey's Readathon. I morgen vil jeg lave et nyt indlæg. På den måde bliver det forhåbentligt mest overskueligt. Jeg regner også med at lægge et par billeder ud på instagram i ny og næ (Link til min instagram findes i søjlen til højre). Men ikke mere snak, for festen er jo allerede i fuld gang, og jeg er endelig kommet hjem og kan gå i gang med at læse og alt hvad der ellers hører med.

Kl. 15.20
Jeg havde lovet mig selv at begynde festen med at donere et beløb til Room to Read (dette kan du læse mere om på readathonets hjemmeside), og det er hermed gjort! Det var super nemt at gøre med visakortet, ingen problemer med forbindelse eller noget. Jeg vil opfordre dig til også at huske at donere, hvis du har muligheden.

Den første bog, jeg vil læse i, er Harry Potter og Fønixordenen, som jeg allerede har været i gang med i nogle dage. Til at bekæmpe min træthedshovedpine har jeg desuden et ingefærshot, som jeg vil drikke lige så snart jeg har skrevet denne opdatering færdig. Vi ses derude i internet-land om lidt. Rigtig god læselyst til jer alle sammen!

Kl. 17.52
Ingefærshottet hjalp på hovedpinen, hvilket var dejligt, og Harry Potter var det helt rigtige valg til at få mig godt fra start. Jeg er jo allerede godt inde i fortællingen og nyder fortsat at genopdage historien og universet. Men jeg har haft rigtig mange ting, jeg skulle de sidste to dage, og kom først i seng over midnat i går og skulle også tidligt op i dag, så selv om jeg hygger mig, går læsningen ikke super hurtigt lige nu. Jeg kan mærke, jeg virkelig er træt, og det sker ret ofte, at der er en linje, jeg lige må læse to gange. Heldigvis behøver jeg ikke tænke på madlavning, for min mand og min svigermor er i køkkenet, hvor de er ved at lave lækre, hjemmelavede pulled pork-burgere. De siger, maden er klar om en halv time ...

Kl. 18.10
Nu ved jeg godt, jeg kom lidt sent i gang, men det er som om tiden bare går alt for hurtigt! Jeg har slet ikke nået at deltage i nogen minichallenges endnu, og ved heller ikke, om jeg får det gjort før i morgen. Jeg kan vist ikke helt overskue det, før jeg får en god nats søvn, og der ikke længere er gæster i huset.

Kl. 19.51
Så er aftensmaden spist og vores dejlige gæster sendt godt af sted. Fik også lige startet vaskemaskinen. Nu vil jeg sætte mig med en kop te og fortsætte læsningen. Dolores Umbridge (Dolora Nidkjær) er lige blevet udnævnt til storinkvisitor på Hogwarts, så det er en nervepirrende tid ...

Kl. 21.34
Efter endnu en læsestund trængte jeg til en pause, så jeg tog på en lille tur rundt til et par andre bloggere for at se, hvordan det gik hos dem. Og så viste det sig også, at der faktisk var dukket en minichallenge op, som jeg lige kunne overskue at udføre, nemlig "Show Us the Weather," så jeg var lige ude i haven og knipse dette billede (Jeg er ikke gået i gang med at læse Alt det lys, det var bare lige den bog, der passede til temaet):

Da det var gjort var jeg dog endnu ikke helt klar til at læse videre. Jeg overvejede at skifte bog, men min mave var begyndt at rumle en lille smule, så jeg tænkte, det nærmere var tid til at tilberede en snack. I går var jeg ude at spise vaffelis med veninderne, samt til fødselsdag, hvor der blev serveret en hel del kage, og her tidligere i dag blev der som sædvanligt også sendt en kæmpe slikskål rundt til Lørdagshøjskole, så jeg kunne bare mærke på kroppen at den havde brug for noget sundt og fiberrigt. Så jeg skrællede en portion gulerødder, som jeg regner med vil vare til i morgen også, og fandt den hjemmelavede hummus frem, som jeg lavede i går.

Husk at drikke et glas vand, piger og drenge! Og læs videre, hep hep hep!

Kl. 22.26
Med en god portion snacks og et par kapitler mere af Harry Potter indenbords, er det tid for mig at få en god nattesøvn. Alt i alt er jeg godt tilfreds med min første dag, omstændighederne taget i betragtning. Gæster og readathon er ikke den allerbedste kombination, men det kunne ikke lige blive anderledes denne gang. Trods travlhed og træthed og det faktum at det er mit første readathon, og der er en del ting, jeg lige skal have styr på, fik jeg læst 97 sider i dag (og måske får jeg lige klemt et par sider mere ind, når jeg har børstet tænder og lagt mig under dynen).

Tak til alle jer, der har fulgt med så langt, både her på bloggen og på instagram. Det har virkelig været sjovt at skrive opdateringerne såvel som læse jer andres. I morgen opretter jeg et nyt indlæg, hvor I er mere end velkommen til at komme og heppe på mig igen. Fortsat god læselyst til jer, der fortsætter ud på de små timer!