Tolkien Reading Day 2018

Glædelig Tolkien Reading Day!

I dag, den 25. marts, samme dag som Frodo kastede ringen i Dommedagsbjerget, afholdes den årlige, internationale Tolkien Reading Day. Årets tema er Home and Hearth: the many ways of being a Hobbit.

Dagen indbyder naturligvis til at læse alt hvad du lyster af Tolkiens forfatterskab, både fiktion og fagtekster. Jeg er stadig i gang med Silmarillion som jeg derfor vil fortsætte med at nyde langsomt, bid for bid. Mytesamlingen, der danner grundlag for Ringenes Herre, er nemlig temmelig tung lekture, men den er også måske det mest fremragende eksempel på Tolkiens uovertrufne fantasi, fortælleevne og forståelse for sprog og kultur.

Den udgave af Silmarillion som er vist på billedet, har jeg fået af min far, fra hans egen reol, sammen med det kort over Beleriand bøgerne ligger på. Den opslåede bog er David Day's Guide to Tolkien's World - a Bestiary. Den har jeg fået i fødselsdagsgave af min mor for nogle år siden, og den er fuld af flotte illustrationer, men desværre er der ikke så mange af dem der er i farver.

Hvis du vil vide lidt mere om mit forhold til Tolkien, kan du læse denne anmeldelse. På et tidspunkt vil jeg også skrive et indlæg, hvor jeg viser dig min særlige Tolkien-hylde i reolen, og alle de bøger der står på den.

Tolkien Reading Day er stiftet af The Tolkien Society i England. Du kan læse mere om klubben og dagen på deres hjemmeside.

Opsamling #6

Dette er en opsamling af de bøger jeg har læst siden slutningen af marts, hvor jeg lavede Opsamling #5. Det er blevet til ti forskellige bøger/serier på trods af, at jeg kun har vinget fire punkter af på min TBR-liste. Det er altså ikke gået så godt med at holde mig til TBR-listen på det seneste, så jeg overvejer, om ikke jeg burde droppe det system og i stedet blot skrive opsamlinger hver gang, jeg har læst fem-syv bøger - også fordi det ofte bliver til dobbeltkonfekt når jeg skriver om bøgerne ad to omgange.

Jeg vil som sædvanlig give en kort beskrivelse af min oplevelse med hver bog. Nogle har jeg mere at sige om end andre, men heldigvis kan jeg sige noget positivt om dem alle.

Helte og Hobbitter af Jakob Levinsen
Dette er en bog der rummer en rigtig fin og overskuelig introduktion til Tolkiens forfatterskab. Jeg kunne rigtig godt lide den, og synes den har fået en del uberettiget kritik på Goodreads. Hvis du vil vide mere, kan du læse min fulde anmeldelse her.

Harry Potter bind 4-7 af J.K. Rowling
Sidste gang, jeg lavede en opsamling, var jeg netop blevet færdig med bind tre i min genlæsning af Harry Potter-serien. Lige siden jeg som teenager første gang jeg læste disse enestående bøger, har de været nogle af mine absolutte yndlingsbøger. Nu var det imidlertid en del år siden jeg læste dem sidst, og mange detaljer i historien var gledet ud af hukommelsen. Men jeg tror, det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i år, at genlæse historien om "the boy who lived". Al dens genialitet og dybde ramte mig på ny, og jeg er overbevist om at Harry, Ron og Hermione altid vil have en ganske særlig plads i mit hjerte.

Wonder af J.R. Palacio
Denne bog valgte jeg, sammen med Harry Potter and the Order of The Phoenix, at læse under Dewey's Readathon i april. Det var en bog, jeg havde haft i kikkerten et godt stykke tid, og det er en bog, der egner sig rigtig godt til et readathon. Den var nem at læse, men sjovt nok ikke helt så nem at komme over. En meget rørende bog, der på mange måder rammer fuldstændig plet hvad angår 10-årige børns sociale verden, reaktionsmønstre og tænkemåder. Bogen om den handicappede dreng Auggie er en rigtig god historie om det at turde når det gælder. At se igennem facaden, at vælge det gode frem for det nemme. Kan varmt anbefales til både børn og voksne.

Mordet på Orientekspressen af Agatha Christie
Denne klassiske krimi fra 1934, med Hercule Poirot som detektiv, er hurtig læst, underholdende og spændende. Jeg nød det gammeldags sprog og de mange forskellige karakterer.

Moln - Jorden husker af Michael Kamp
Denne ungdomsgyser lånte min mand på biblioteket, og på en eller anden måde lykkedes det ham at overtale mig til at lytte til, at han læste den højt. Selvom jeg ikke er den store fan af gys og gru, er jeg alligevel glad for at have fået historien om den fiktive provinsby Moln med i bagagen. Læs hele min anmeldelse her.

The Bell Jar af Sylvia Plath
Denne bog har ligget i udkanten af min radar i flere år. Som tidligere nævnt er jeg gennem tiden stødt på referencer til den rundt omkring, og det er rart endelig, efter endt læsning, at forstå disse referencer til bunds. Det er også let nok at forstå hvorfor denne bog har opnået status som moderne klassiker. I sin tid (1963) har den slået et gevaldigt slag, både for forståelsen af psykiske lidelser og for kvindefrigørelsen. Men det er nok det autobiografiske islæt der især gjorde den til noget særligt for mig. Jeg havde frygtet den ville være tung og trist at læse, men det var dog ikke tilfældet. Forfatteren formåede at sætte tingene på spidsen, og med en lettere morbid humor at gøre grin med hovedpersonen (og dermed måske sig selv?), såvel som mange andre karakterer og situationer. Jeg valgte at læse bogen på originalsproget. Det var ret udfordrende på grund af mange tids- og geografisk specifikke amerikanske udtryk, men det gik. Selvom jeg ikke altid syntes, den unge Esther traf de rette beslutninger, beundrede jeg hende dybt for hendes mod og selvtillid.

Jeg, Coriander af Sally Gardner
En helt fantastisk YA-fantasy om pigen Coriander, der er datter af en købmand i 1600-tallets London. En bog om kærlighed og venskab, og om at være tro mod sig selv, selv når kræfter, der virker meget større end én selv, forsøger at lave én om. Læs hele min anmeldelse her.

Gemina (bind 2 af The Illuminae Files) af Amie Kaufmann og Jay Kristoff
Gemina byder på mere af samme skuffe som bind 1 i denne Sci-Fi trilogi. Om muligt er der endnu mere fart på sagerne. Den underholdende stil fortsættes på et nyt sted i det ydre rum, og med et nyt sæt af en kvindelig og mandlig hovedperson. Historien er ikke dårlig, men for mig er styrken ved denne serie helt klart found footage-formatet. Bøgerne fremstår som en samling af emails, dagbogssider, chat-sessioner, overvågningskamerasekvenser og lignende, og det er op til læseren selv at stykke historien sammen ud fra de forskellige dele. Samtidig er det grafiske udtryk i bogen også i høj grad med til at fortælle historien. Det aktiverer læseren på en helt anden måde end traditionelle bøger, og det synes jeg er en sjov udfordring. Historien, dialogerne og karaktererne er desværre noget kliché-prægede. Til gengæld har både karaktererne og sproget et herligt strejf af politisk ukorrekthed. Historien behandler også vigtige emner såsom retfærdighed, kunstig intelligens, magt, og det at kunne se virkeligheden fra forskellige synsvinkler. Jeg vil højst sandsynligt også læse tredje bog i serien, når den udkommer.

Gådefuld sejlads af Erskine Childers
Denne bog var en rigtig god læseoplevelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente af denne godt 100 år gamle klassiker, som jeg fik i julegave sidste år, men eftersom den skulle være Winston Churchills yndlingsroman, måtte den jo have et eller andet at byde på. Og det havde den også. Jeg må dog advare og sige at lystsejlads er et emne, der fylder rigtig meget i bogen. Der er mange (sø)forklaringer og beskrivelser af vejr, vind, strøm og deslige, samt en stor mængde ord og udtryk som ikke-sejlere kan have meget svært ved at hitte rede i. Men hvis man er den tålmodige type, skal man ikke lade sig afskrække af det. Bag al sejler-lingoen gemmer der sig nemlig en både spændende og rørende historie om to mere eller mindre almindelige gutter, Carruthers og Davies, der af kærlighed til deres fædreland (og måske også lidt til en sød pige), kaster sig ud i at løse et mysterium, der viser sig at blive temmelig farligt, men også ganske afgørende for hele Englands fremtid. Det er en meget realistisk fortalt historie, der skrider stille og roligt fremad, så jeg opdagede slet ikke, hvor grebet jeg var af den, før jeg næsten var nået halvvejs. Men så var den heller ikke til at lægge fra sig igen. Det var også lidt sjovt at hovedpersonerne lægger vejen forbi den danske by Sønderborg på deres sejlads. Bogen er blevet filmatiseret flere gange, og har angiveligt haft stor indflydelse på spionroman-genren. Det tror jeg gerne.

Esben, Esben og Jakob og Esbens hemmelighed (tre bøger i Esben-serien) af Knud Erik Pedersen
Denne serie af børnebøger er udgivet i 1980'erne, men foregår i tiden fra 2. verdenskrigs begyndelse og fremad. De giver en rigtig god beskrivelse af livet på landet på den tid. Hovedpersonen Esben er seks år i den første bog. Han er en meget følsom og tænksom dreng, der ikke får ret mange muligheder i hverdagen for at tale om, hvad der foregår inde i hans hoved. Ofte bliver han misforstået af de mennesker, der er omkring ham, både børn og voksne. Især den første bog syntes jeg var lidt trist at læse, fordi Esben virkelig ikke havde det nemt. Men i de to følgende bøger begynder tingene at køre lidt bedre for ham. Han får lidt flere succesoplevelser, og opnår flere af de andre børns respekt. Jeg synes forfatteren er god til at fange den irrationelle frygt man kan have for alle mulige ting som barn, og den type konflikter, der kan opstå børn imellem, og også mellem børn og voksne. Jeg forestiller mig nemt, at bøgerne for en stor del er baseret på Knud Erik Pedersens egne erindringer. Disse tre bøger er oprindeligt udgivet af Gyldendals børnebogklub, og det var min mor, der fandt dem på et loppemarked. Siden har jeg fundet ud af, at der er flere end tre bøger i serien, men jeg tror nu ikke, jeg behøver sætte jord og himmel i bevægelse for at finde og læse resten. Det er udmærkede børnebøger, som jeg tror mange børn (måske især dem, der har samme type personlighed som Esben) ville blive glade for.

Hvis du har holdt ud til vejs ende af dette indlæg, håber jeg, du har lyst til at skrive en kommentar og sige hej, og måske fortælle om du har læst nogle af ovennævnte bøger? Eller er du måske blevet fristet til at prøve nogle af dem?

"Helte og hobbitter" af Jakob Levinsen

Forfatter: Jakob Levinsen
Udgivelsesår: 2002 (2013)
Genre: Faglitteratur
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Antal sider: 208

Dette indlæg er både historien om, hvordan jeg selv blev fan af Tolkien, og en anmeldelse af Helte og hobbitter - Tolkien og hans verden.

"[Tolkien karakteriserer] The Realm of Faërie som "stort, dybt og højt, og fyldt med mange ting: Alle mulige dyr og fugle findes der; grænseløse have og talløse stjerner; fortryllende skønhed og allestedsnærværende fare; både glæde og sorg så skarpe som sværd." -- Citat fra bogen, side 74.

Da jeg var tolv år sendte min far mig en pakke, der indeholdt en bog med titlen Hobbitten. I det vedlagte brev udtrykte han sit håb om, at jeg ville få lige så stor glæde af dette eventyr, som han selv havde haft. Jeg kendte på det tidspunkt stort set intet til J.R.R. Tolkien eller hans bøger. Jeg læste selvfølgelig bogen, men jeg tror ikke, oplevelsen blev den introduktion til Oxford-professorens forfatterskab, min far havde forestillet sig. Jeg syntes bogen var aaaaalt for langtrukken og kedelig, sproget var for gammeldags, jeg syntes ikke, jeg kunne identificere mig med karaktererne, og forsideillustrationen gjorde ikke noget for at hjælpe. Hobbitten var ret anderledes end de bøger, jeg plejede at læse i den alder, (oftest hestebøger og YA-realisme), så jeg var slet ikke gearet til den.

Det var først da min veninde cirka fem år senere overtalte mig til at se Peter Jacksons storslåede filmatisering af Ringenes Herre, at jeg fik øjnene op for kvaliteterne i Tolkiens univers. Jeg blev i høj grad fascineret af de smukke elvere og deres sprog, hobbitterne med deres hjemlige vaner, Gollums tragiske fornedrelse, alle de heltemodige (og nogle knap så heltemodige) menneskelige karakterer, og ikke mindst dybden og tyngden i hele Ringens modvillige færd mod Dommedagsbjerget. Min veninde og jeg så filmene igen og igen, og snakkede om dem i en uendelighed. Vi læste også bøgerne, men selv om jeg havde langt bedre forudsætninger for at værdsætte dem, end da jeg første gang stiftede bekendtskab med Hobbitten, var det omfangsrige værk alligevel temmelig tungt at komme igennem, og jeg må indrømme, at selvom jeg nød dele af bøgerne, forekom skrivestilen mig stadig noget tung og langtrukken, og det skete ret ofte at jeg tabte tråden. Alligevel styrkede læsningen af Ringenes Herre blot min fascination og beundring af Tolkiens værk og ambition, og jeg begyndte at se hele hans forfatterskab om Arda (verdenen, hvor Hobbitten og Ringenes Herre foregår), som en sammenhængende enhed.

Netop denne sammenhængende enhed, og lidt til, er Helte og hobbitter af Jakob Levinsen en udmærket introduktion til. Med sine omtrent tohundrede sider er denne tredje redigerede udgave overskuelig, samtidig med at den går i dybden med de helt rigtige ting. Bogen skildrer Tolkiens store ambition om med sit værk at give England sin egen mytologi, og hvordan hele Ardas historie, (hvoraf Hobitten og Ringenes Herre kun udgør et lille udsnit) og alle de små og store historier, den rummer, er i udvikling helt fra Tolkiens ungdom til hans død i 1973.

Derudover forklarer den ret udførligt om Tolkiens syn på det eventyrlige (som en forløber til fantasygenren) og siger også en del om hans inspirationskilder, bl.a. Kalevala, Beowulf, Niebelungenlied, Vølsungesagaen og mange andre. Der redegøres for hans mindre kendte tekster, og man lærer også en del om sønnen Christopher Tolkiens arbejde med at samle, redigere og udgive de manuskripter, hans far aldrig nåede at blive færdig med; et arbejde, der stadig er i gang.

Under læsningen glædede jeg mig over, hvor sprogligt bevidst Levinsen er i sin fremstilling. Sproget er ikke blot præcist og kompakt, hvilket jeg vil sige er mindstekravet for en udgivelse af denne type, det er også flot, varieret og omhyggeligt, og dette giver lige en ekstra tand af læseglæde. Mange af sætningerne er derfor også lange og grammatisk avancerede, så hvis ikke du sætter pris på en sproglig udfordring, kan det være, du ikke vil finde helt så megen glæde over den sproglige stil, som mig.

Da jeg var inde på goodreads.com for at markere Helte og hobbitter som læst på min profil, opdagede jeg til min forundring at den ikke havde fået særlig gode anmeldelser derinde. Et af de store kritikpunkter syntes at være at store dele af bogen bestod af "unødvendige referater" af handlingen i Hobbitten og Ringenes Herre. Jeg forstod med det samme, hvilke kapitler der mentes, men jeg vil påstå, at disse afsnit er andet og mere end blot handlingsreferater. I disse kapitler præsenterer Levinsen faktisk en meget kvalificeret og opmærksom læsning af Tolkiens hovedværker, hvor der redegøres for forskellige fortælletekniske greb, fx tempo, symbolik, paralleller, samt betydningsfulde citater, forskellig baggrundsviden og meget andet, der i høj grad hjælper læseren til at få et større udbytte af Hobbitten og Ringenes Herre.

Også for forfattere og forfatterspirer med hang til det fantastiske, er der masser af godt at hente i Levinsens bog. Den går som sagt virkelig i dybden med Tolkiens forfatterskab og viser, hvor dygtig en forfatter, han var. Og hver gang, jeg stødte på et tema, motiv, eller en anden form for ide, der kunne skabe en god historie, skrev jeg det ned i stikord, og endte med at have en meget lang liste, sprængfyldt med højkoncentreret inspiration.

Ligesom jeg i år har et overordnet mål om at genlæse Harry Potter, har Helte og hobbitter fået mig til at overveje, om ikke et af mine læsemål næste år skal være at genlæse Ringenes Herre. Jeg tror og håber, jeg som læser er ved at blive så moden, at jeg kan læse dem med endnu større udbytte, og måske også uden at fare vild undervejs :)