"Krigsdagbøger 1939-1945" af Astrid Lindgren

 

Forfatter: Astrid Lindgren
Udgivelsesår: 2016
Genre: Dagbog/historisk
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 361

"[6. august 1943] Da jeg tænkte på 'Ulvens' besætning, og da jeg læste Agapits bog, forsøgte jeg at forestille mig, at jeg havde Lars på den sunkne ubåd (dengang man troede, de sad levende på havets bund) eller med feber og betændte sår på et krigssygehus , og bare indbildningen var nok til skabe en smerte inde i mig, som ikke var til at bære! Hvordan føles det så ikke for dem, for hvem det ikke er indbildning, men grum virkelighed? Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos."

I 1939, da Astrid Lindgren var 32 år, brød anden verdenskrig ud. Hun besluttede sig for at begynde at skrive dagbog for at danne og fastholde et overblik over krigens gang. På det tidspunkt var hun endnu ikke kendt forfatter, "bare" en ung husmor og kontorist. I løbet af krigen fyldte hun sytten læderindbundne notesbøger med notater, avisudklip osv. Dagbøgerne lå indtil 2013 i en vasketøjskurv i Astrids hjem i Stockholm. Sidste år, i anledning af 70-året for krigens afslutning, blev dagbøgerne udgivet i Sverige og blev, for første gang, gjort tilgængelige for offentligheden. Og i år blev de så udgivet på dansk.

Selve bogen er en flot hardbackudgivelse i høj kvalitet med flotte scanninger af mange af de sider fra dagbøgerne, hvor Astrid har sat avisudklip o.lign. ind. Der er også adskillige fotografier af Astrid og hendes familie, taget i løbet af krigsårene. Selve dagbogsteksten er selvfølgelig transkriberet, og jeg er ikke faldet over en eneste trykfejl. Den eneste kritik, jeg har af udgaven er, at papirkvaliteten er så god, at bogen er så tung, at jeg somme tider fik ondt i hænderne af at sidde med den.

Hvad angår selve indholdet af dagbogen, så er hovedtemaet krigen, dens gang i hele verden, de politiske spændinger der driver den og de tragedier den medfører, både i og udenfor Sverige. Her udviser Astrid et forbløffende klarsyn og en imponerende evne til at forholde sig selvstændigt og kritisk til det politiske spil og mediernes udlægning heraf, som langt overgår, hvad man kan forvente af en husmor på hendes tid. I forvejen så jeg op til Astrid Lindgren som forfatter, men denne dagbog viste mig for alvor, hvor stort et forbillede hun i det hele taget er som menneske. Hendes optegnelser danner et billede af en yderst intelligent, handlekraftig, selvsikker og empatisk kvinde. Dette gælder både indholdet og den sproglige stil. Selv om hun endnu ikke var kendt forfatter, er hendes sprog levende og har en rigtig god syntaks til trods for, at teksten er skrevet i hånden og stort set ikke redigeret.

"[20. marts 1944] Det, som i øjeblikket er mest bemærkelsesværdigt, er fredsforhandlingerne mellem Finland og Rusland. De har været i gang længe nu og fører tilsyneladende ikke til noget resultat. Finnerne nægter at give sig trods pres fra England og USA. Det virker noget mystisk, det hele, synes jeg. Finland har kniven på struben, og snart må de vel gå ind på russernes betingelser. Kong Gustaf menes at have henvendt sig til Mannerheim og Ryti og bønfaldet dem om at forsøge at slutte fred."

Under krigen arbejdede Astrid med at foretage brevcensur for sikkerhedstjenesten. Jeg tror, det der gjorde allermest indtryk på mig i bogen var de afskrifter af breve fra arbejdet, hun ind imellem lavede og satte ind i dagbogen. Det var breve fra vidt forskellige mennesker, der på det grusomste blev berørt af krigen. Førstehåndsberetninger, der ellers aldrig ville have set dagens lys. Men også i sig selv oplever jeg dagbogen som en helt unik kilde til krigen. Den giver et indblik fra en ganske særlig vinkel, som ikke findes i nogen historiebog - et autentisk glimt fra et menneske i en situation ud over det sædvanlige.

Glimt fra hverdagen i familien Lindgrens liv dukker også jævnligt op, men oftest som en form for sidebemærkninger. Hun fortæller fx kort om, hvordan hendes børn klarer sig i skolen, hvordan familien fejrer jul og fødselsdage, og hvad hver især får i gave.

På sin vis er bogen noget tung at læse, da den jo side op og side ned rummer optegnelser af krigens gang og den politiske situation. Det tog mig omkring to måneder at læse den, men det var bestemt hele besværet værd.

Avisudklippene, der jo er scanninger af originalerne, er ikke oversat til dansk, så dem skimmede jeg blot, da jeg ikke er så stærk til svensk. Bogen er delt op sådan, at der er et afsnit med tekst og et afsnit med scanninger for hvert krigsår. Derfor anbefaler jeg at bruge to bogmærker under læsningen, da man ofte har brug for at bladre frem og tilbage mellem teksten og scanningerne. Desuden findes der bagerst i bogen et personregister, som er vældig nyttigt. Der er to forord: Et skrevet af den svenske forfatter Kerstin Ekman og et skrevet af redaktøren af den svenske udgave, samt et efterskrift af Astrid Lindgrens datter Karin Nyman. Disse tre paratekster er overskuelige og sætter dagbogen ind i en god forståelsesramme.

Selv om Astrid under krigen sikkert aldrig havde forestillet sig, at hendes dagbog kunne være relevant for andre, er de i dag blevet til en udgivelse, der vil være til inspiration og gavn for mange. Gennem denne bog har jeg fået lov at opleve anden verdenskrig på en måde, der er mere levende, vedkommende og autentisk end nogensinde før. Samtidig er jeg kommet tæt på en bemærkelsesværdig kvinde. Jeg vil varmt anbefale bogen til alle, der er interesseret i anden verdenskrig eller Astrid Lindgren.