Hvad ræveposen gemte - Fantasyfestival 2016

Forventningens glæde

Efter at have glædet mig i ugevis som kun en læsehest kan, kom søndagen endelig, hvor jeg kunne sætte mig i toget sammen med min skønne veninde (og trofaste læsebuddy) og rejse til Esbjerg for at deltage i årets Fantasyfestival. På stationen i Esbjerg blev vi samlet op af vores anden fælles veninde (og anden trofaste læsebuddy) og hendes lillebror i deres bil, og sammen kørte vi fire ud til konferencehotellet, hvor mange timers fantasy-guf var i vente i form af bøger, forfattere, bøger, foredrag, bøger, aktiviteter, konkurrencer og, ganske rigtigt, flere bøger!

Det var jo udgivelsesdagen for Lene Dybdals bog Skyriel, som er første bind i hendes nye serie Ovanienprofetierne, og hun skulle holde et lille foredrag allerede klokken elleve, hvorefter der ville være signering af bogen og udgivelsesfest på Tellerups stand. Jeg havde lovet min svigerinde (og tredje trofaste læsebuddy), der virkelig godt kan lide Lene Dybdahls bøger, at købe en bog og få den signeret til hende, og hun ville gerne have Skyriel, så da obligatoriske småting som toiletbesøg osv. var overstået, skyndte jeg mig at finde og købe et eksemplar af den til hende.

Riddersalen

Der blev også tid til et hurtigt kig rundt i Riddersalen, hvor de forskellige stande var sat op, og jeg købte endnu en bog af Lene Dybdahl til mig selv, Kongens Krucifix, som er tredje del af hendes første serie, Nøglens vogtere. Den kostede kun tredive kroner, så den hoppede jo nærmest ned i tasken helt af sig selv, og jeg sagde til mig selv at den ikke talte med i regnskabet. Jeg havde nemlig nogen tid forinden bestemt at jeg kun ville købe én ny bog til Fantasyfestival, fordi jeg lider af overfyldte bogreoler, plus at min mand jævnligt forsøger at minde mig om, at der jo også er noget, der hedder biblioteket, hvor man kan låne bøger gratis, ak ja. Men allerede dagen forinden havde jeg nok en fornemmelse af, at det der med kun én bog nok ikke kom til at holde helt stik.

Jeg kiggede mig også om efter bind to i serien, for i forvejen ejede jeg kun bind et (som min mand ironisk nok har købt til mig), men en flink boghandler fra Arnold Busck oplyste mig om, at den i øjeblikket var udsolgt, men at forlaget var i gang med at få den genoptrykt. Jeg kiggede også meget langt efter Kenneth Bøgh Andersens sidste nye udgivelse, Den faldne djævel, der skulle være afslutningen på serien Den store djævlekrig, en serie som har været noget af det bedste jeg har læst de seneste år. Bogen var udkommet for blot et par dage siden, men jeg købte den ikke, fordi 1) Jeg ville ikke købe bog nummer seks i en serie, når jeg ikke ejede nogen af de andre bøger i serien, 2) Kenneth Bøgh Andersen var ikke længere til stede på festivalen, så jeg kunne få den signeret, og 3) den kostede 250 kroner. Jeg har ellers set meget frem til udgivelsen af Den faldne djævel, og håber på at kunne låne den på biblioteket snarest muligt.

Foredrag med Lene Dybdahl

Hurtigt blev klokken elleve, og vi indfandt os til Lene Dybdahls foredrag, hvor hun fortalte lidt om sig selv, lidt om Skyriel og gav nogle tips til, hvordan man kunne opbygge sin egen fantasyverden, hvis man gerne ville være fantasyforfatter. Hun læste også et stykke op fra Skyriel, og den lød til både at være sjov og spændende, ligesom hendes historier plejer at være. Noget nyt er, at den foregår i en "hel" fantasyverden, hvor hendes andre bøger foregår dels i nutiden, dels i fortiden med nogle overnaturlige elementer blandet ind i de historiske fakta, og det er også noget nyt at hun har en kvindelig hovedperson. Faktisk kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse den, efter at jeg i skrivende stund netop er blevet færdig med Den gyldne nøgle, som jeg faktisk synes endnu bedre om end Den sorte paraply, så jeg håber, min svigerinde vil låne mig Skyriel en gang ved lejlighed.

Lenes foredrag var godt, men jeg ville ønske at det havde varet en time i stedet for en halv, eller at hun havde skåret lidt i indholdet og mest fokuseret på sine skrivetips. For ud fra titlen på foredraget, "Sådan bygger du en fantasyverden på en halv time," troede jeg, det var det, foredraget mest ville omhandle. Det var sikkert også meningen, men desværre kom det til at virke lidt forhastet, fordi der ikke var afsat særlig lang tid. Det virkede også som om det gjorde Lene selv lidt stresset, og hun kom til at gentage sig selv en del mens hun fortalte om udgivelsen af Skyriel. Det var jo ærgerligt, men jeg var selvfølgelig glad for at høre de ting, vi nåede at høre.

Lene Dybdahl læser højt fra Skyriel

Signering med Lene Dybdahl

Efter foredraget gik det næste stykke tid med stå i kø til Lenes signering. Ud over de to bøger, jeg netop havde købt til mig selv og min svigerinde, havde jeg mine to andre Lene Dybdahl-bøger med hjemmefra, i håb om også at få dem signeret. Det var alle sammen nogle ret tykke bøger, så jeg kunne næsten mærke hvordan armene blev længere og længere, mens jeg stod og ventede, og spekulerede nervøst på, hvad jeg dog skulle sige til mit forfatterforbillede, når jeg endelig stod foran hende.

Så blev det min tur, og da vi havde hilst på hinanden, spurgte jeg om hun ville signere alle fire bøger. Det ville hun gerne, og alt imens hun gjorde det, fortalte jeg hende at jeg netop var i gang med at læse Den gyldne nøgle, og at det var skægt fordi jeg selv for to år siden havde været i Spanien og set Alhambra, hvor bogen foregår. Det er der sikkert mange, der har fortalt hende, men hun lød alligevel virkelig begejstret. Hun var rigtig sød og imødekommende, og jeg ville også gerne have fortalt hende, hvor glad jeg er for hendes Forfatterfredag-videoer på YouTube, men der stod mange i kø bag mig, og jeg ville ikke tage mere af hendes tid. Hvis jeg er heldig, får jeg måske mulighed for at snakke med hende om det en anden gang. I hvert fald sagde jeg mange tak, og gik videre med mine nye signerede bogskatte.

Bøger signeret af Lene Dybdahl

Møde med Louise Haiberg

Der var allerede gang i udgivelsesfesten på Tellerups stand, men jeg nåede ikke at smage hverken regnbuedrikken eller nogen af de andre lækkerier, for i det samme spottede jeg Louise Haiberg, og fik den ide, at den bog, jeg officielt ville købe til mig selv i dag, måske skulle være bind et i hendes serie Dæmondræberen. Jeg skyndte mig at finde bogen på hylden henne ved Tellerup og brugte et par minutter på at læse i den, bare for at være sikker på, den nu også var noget for mig. Jeg har nemlig altid syntes forsiden var enormt dragende, men har også hørt at historien skulle være temmelig voldelig. Jeg blev imidlertid straks grebet af den dybt sarkastiske tone, der mindede mig om Jonathan Strouds Bartimæus, og kom frem til den konklusion, at bogen sikkert ville passe mig udmærket, især på en dag, hvor jeg er i humør til en lidt barsk historie - det sker faktisk ind imellem :)

Altså købte jeg bogen og håbede, Louise ikke var forsvundet i mellemtiden. Det var hun ikke - hun stod i hjørnet ved Arnold Buscks stand sammen med blandt andre Carina Evytt og Pernille Eybye. Jeg listede hen imod dem, igen lidt nervøs for at stå overfor et af mine forbilleder, men Louise sagde hej og spurgte, hvem jeg gerne ville tale med. Jeg sagde, det var hende, og spurgte om hun ville signere bogen. Det ville hun gerne. Hun tog sig god tid til at skrive en sød hilsen til mig, og jeg fortalte hende, at jeg en gang tidligere havde mødt hende i Odense til Bookeaters Convention. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg føler mig så knyttet til Louise Haiberg, når jeg ikke engang har læst nogen af hendes bøger endnu, men det er nok fordi hun og jeg næsten er lige gamle, vi begge bor på Fyn, og vi begge åbenbart har oplevet at ligge meget på hospital som teenager, (på det samme hospital, på næsten samme tid). Det får mig alt sammen til at tro på min egen forfatterdrøm. Og så beundrer jeg hende også bare for at have sin helt egen stil, som gør at man kan genkende hende hvor som helst :)

Dæmondræberen: Oprører, signeret af Louise Haiberg

Snart derefter, da vi skulle til at forlade Riddersalen for at køre hen til McDonald's og spise frokost, blev vores opmærksomhed fanget af to skjalde, ligesom resten af det officielle crew klædt ud i fantasykostume. De stillede sig op midt i salen og annoncerede med høj røst de næste punkter i programmet. Det skete flere gange i løbet af dagen, og var super festligt og passede bare rigtig godt ind temaet.

Foredrag med Trudi Canavan

Da vi havde styrket os på hver vores burger, kørte vi tilbage til konferencehotellet. Det var dejligt at være i bil, for det betød jo også at vi kunne lade de bøger, vi indtil videre havde købt, ligge i bagagerummet i stedet for at slæbe rundt på dem flere timer endnu. På vej indenfor gik det imidlertid op for os, at vi ærgerligt nok havde kigget forkert i programmet, og vi derfor faktisk allerede var syv minutter for sent på den til Trudi Canavans foredrag kl. 13.00. Vi skyndte os at finde hen til Slottet, hvor vi listede os indenfor så stille vi kunne.

Jeg var den eneste blandt os tre veninder, der endnu ikke havde læst nogle af Trudi Canavans bøger, så jeg havde ikke nogen særlige forventninger til foredraget. Hun var selvfølgelig allerede godt i gang med at fortælle om sin vej til livet som forfatter, da vi satte os nede på en af de bagerste rækker. Jeg havde en lille smule svært ved at følge med i foredraget fordi, 1) Trudi talte en lille smule for hurtigt og mumlende, 2) min hjerne var stadig helt oppe at køre over mødet med Lene Dybdahl og Louise Haiberg, og selvfølgelig 3) at vi havde misset indledningen til foredraget.

Jeg nåede vist aldrig helt at fange den røde tråd, og kan heller ikke huske særlig mange detaljer, men jeg fik overordnet et virkelig godt indtryk af Trudi Canavan. Hun virkede både sød, ydmyg, intelligent og meget humoristisk. Det overraskede mig, at hun også var en dygtig illustrator. Så derfor fik jeg selvfølgelig alligevel lyst til at købe nogle af hendes bøger, selvom jeg halvt om halvt havde sagt til mig selv at jeg ikke skulle købe mere i dag.

Australske Trudi Canavan fortæller om sine bøger

Signering med Trudi Canavan

Altså spænede jeg (igen!) ned til Tellerups stand og købte en sampak med hendes første trilogi, De sorte troldmænd. Op til Slottet igen og bag i den laaaange kø. Jeg brugte ventetiden på at læse de første 15 sider af bind 1, og selv om det var svært at koncentrere sig om at læse stående med tre bøger i favnen, og jeg efterhånden var noget træt, havde historien faktisk en rigtig spændende indledning, og jeg tror bestemt ikke, det var noget fejlkøb.

Jeg var som sædvandlig en af de sidste i køen, men endelig blev det også min tur. Trudi var virkelig rar at snakke med, og hun signerede alle tre bøger. Jeg takkede hende blandt andet for de boganbefalinger, hun havde givet sidst i foredraget, og vi snakkede lidt om bogen Illuminae, som var iblandt dem, og som jeg havde læst for nylig. Hun fortalte, at hun boede i samme by som Amie Kaufman og Jay Kristoff, (forfatterne til Illuminae), så de kom altid til hinandens bog-events, og at hun holdt meget af dem.

Hilsen fra Trudi Canavan

Reflektion over dagen

Der var kun omkring en time til at festivalen lukkede. Nu var jeg sikker på, at jeg ikke skulle købe flere bøger den dag, og var sådan set klar til at vende næsen hjemad, men vi havde endnu ikke været udenfor og kigge på alle de aktiviteter, der fandt sted der, så det gjorde vi, kort, og det var også rigtig fint. Jeg syntes, dagen var fløjet af sted, og meget af tiden var jo også gået med at sidde til foredrag og stå i kø. Næste gang vil jeg også gerne høre nogle foredrag, for det plejer bare at være super duper spændende at høre forfattere fortælle om alle deres erfaringer, men jeg vil også huske at bruge lidt mere tid udendørs, og især også på de mange mindre forlags stande. Alle de fem bøger, jeg købte, (seks, hvis jeg tæller den til min svigerinde med), var fra Tellerup, og jeg vil faktisk meget gerne også give andre fantasyforlag og -forfattere en chance.

Et skæbnebestemt møde

Til sidst blev min veninde og jeg igen sat af på Esbjerg station, hvor vi var så optaget af vores nye bogskatte (og nok også så trætte), at vores tog kørte uden os, selvom vi havde siddet og ventet på det i tyve minutter, haha! Altså måtte vi vente endnu fyrre minutter på det næste tog. Men ingenting er så skidt, at det ikke er godt for noget, for da vi havde sat os til rette på i toget, kom en fyr og sagde, han havde reserveret min plads. Jeg rykkede fra vinduet til gangpladsen, og han satte sig ned. Da han så vores farvestrålende ræveposer fra Tellerup, sagde han, at han kunne se, vi havde været på fantasyfestival. Det var jo rigtig nok, og vi begyndte at snakke. Han viste sig at være Martin Willer, forfatter til børnebogserien Den utrolige Scott Roddick. Hele vejen hjem til Odense fik vi os en herlig og særdeles hyggelig snak om blandt andet læsning, og tegneserier og TV-serier fra dengang vi var ... yngre (for unge er vi jo stadigvæk!). Og da det var tid for min veninde og jeg at stå af, og for vores rejsefælle at skifte tog i Odense, viste det sig, at Martin i virkeligheden skulle have siddet et helt andet sted i toget. Noget kunne tyde på at vores møde var bestemt af højere magter :)

Endelig hjemme

Sådan sluttede en yderst oplevelsesrig dag på Fantasyfestival 2016. Heldigvis blev min elskede mand slet ikke sur, da han så, jeg kom hjem med fem nye bøger i stedet for én. (Takket være de gode festivaltilbud var jeg da også sluppet billigt: Kun 330 kr. for fem flotte, indbundne bøger). Han hentede endda mig og min veninde på stationen i bilen og lavede aftensmad til os. Og det var heller ikke længe efter, at vi havde spist, at jeg måtte bøje mig for den forkølelse, der allerede havde været et par dage undervejs, og kravle under dynen med en kop varm te.

Oprindeligt ville jeg gerne have været af sted til Fantasyfestivalen lørdag frem for søndag, for yderligere at møde Kenneth Bøgh Andersen, Dennis Jürgensen og Haidi Wigger Klaris, men jeg er alligevel godt tilfreds med, at det blev om søndagen. Bare tænk på, hvor mange flere bøger, jeg havde været nødt til at slæbe med hjemmefra eller købe på festivalen, hvis det havde været tilfældet ... ! Jeg har også leget med tanken om at overnatte på vandrerhjem i Esbjerg og på den måde få hele festivalen med, men jeg ved ikke om jeg nogensinde får mine veninder overtalt til det - og jeg ved heller ikke om jeg kan tåle så stor en dosis boglig fornøjelse på én gang ;). I hvert fald tak til Esbjerg Bibliotekerne for endnu et fantastisk arrangement.

Jeg vil slutte dette indlæg med nogle billeder af, hvad ræveposen gemte, da jeg kom hjem:

Husk som altid at sige hej i kommentarfeltet, så jeg kan se, at du har været forbi. Jeg håber, du har fået noget ud af at læse om mine oplevelser på Fantasyfestivalen, og at vi ses der næste gang.