Bogforum 2016

Lørdag den 12. november besøgte jeg Bogforum i Bella Center Copenhagen sammen med to læseglade veninder. Det blev selvfølgelig en dejlig dag i bøgernes tegn - hvordan kunne det blive andet - selvom jeg ikke just kom godt fra start i og med at jeg klokken syv om morgen stod og ventede i fyrre minutter i bidende frost på en bus der aldrig kom, og derfor blev nødsaget til at hive min kære mand ud af sengen, så han kunne køre mig til toget. Jeg tror først, mine storetæer tøede helt op, da toget kørte igennem Roskilde.

Jeg havde ikke haft tid til at forberede et detaljeret program for min dag på messen, men det ville også have været spildt arbejde, for jeg nåede ikke meget andet end mine tre must-see punkter: 1) Interview og signering med Patrick Ness, 2) Signering med Dennis Jürgensen, og 3) Signering med Louise Haiberg. Det er jo ikke til at forstå når man tilbringer 5½ time på stedet, men der var virkelig mange mennesker, så meget af tiden gik med at stå i kø til at komme ind, stå i kø til garderoben, stå i kø til toilettet, stå i kø til cafeteriet, hvilket jo er ærgerlig spildtid. Jeg brugte også en hel del tid på at stå i kø til signeringerne, men det var trods alt lidt lettere at acceptere.

Samtale mellem Susanne Staun og Anna Grue

Jeg var overbevist om, der ville komme mange til interviewet med Patrick Ness på Tranescenen 2, så jeg snuppede mig en plads på forreste række en god halv time før start. Dermed blev jeg også vidne til en samtale mellem Susanne Staun og Anna Grue, som egentlig ikke var så ringe endda. Susanne Staun har skrevet to sjove bøger, Fuck, en lækker røv! og Kort og cool, der vejleder hhv. almindelige danskere og danske professionelle skribenter af forskellig art i at undgå almindelige sproglige og grammatiske fejl. Jeg har selv en indre grammar-nazi/stavefejlsinkvisitor og er jo også uddannet dansklærer, så det var en meget vedkommende diskussion for mig, de to madammer havde sig.

Interview og signering med Patrick Ness

Min svigerinde Marie er vild med bogen Monster af Patrick Ness, ikke kun på grund af historien, men også på grund af illustrationerne. Hun er nemlig kunsthistoriker med speciale i illustrationer i YA-litteratur, og kan sige en masse klogt om den slags (faktisk har hun skrevet en anmeldelse af Monster her på bloggen, hvor du kan læse hvad hun synes om bogen, og hvordan illustrationerne helt præcist bidrager til historien). Marie havde aftenen forinden været til premiere på filmatiseringen af bogen i Imperial, hvor hun også havde fået æren af at møde Patrick Ness, men ikke mulighed for at købe bogen. Derfor havde jeg lovet hende at købe et eksemplar til hende og om muligt få det signeret, når jeg nu skulle på Bogforum. Jeg var selvfølgelig også på egne vegne interesseret og spændt på at høre Patrick Ness fortælle om sine bøger.

Interviewet var rigtig godt, og kunne efter min mening godt have været dobbelt så langt. Patrick Ness var en charmerende og humoristisk person, og han var meget indsigtsfuld hvad angik YA-litteraturens betydning. Desværre fik jeg ikke taget nogen notater undervejs, og det ærgrer mig virkelig, for jeg ville gerne have delt både nogle af hans jokes og hans guldkorn her på bloggen, men i skrivende stund kan jeg simpelt hen ikke genkalde mig nogen af dem i detaljer.

Efter interviewet var jeg så overbevist, at jeg ud over Monster, som jeg allerede havde købt til Marie også var nødt til at købe en af hans bøger til mig selv. Jeg valgte Vi andre bor her bare, som han fortalte en del om i interviewet, og bad min ene veninde købe den for mig, mens jeg selv ilede af sted for at finde signeringskøen. Jeg kom selvfølgelig til at stå næsten bagerst, selvom jeg virkelig prøvede at skynde mig. Jeg stod i kø ca. 35 minutter, og selve mødet varede måske 35 sekunder, for der var så mange han skulle nå på så kort tid, men han var rigtig flink og formåede at skabe god kontakt i det korte tidsvindue, så det var en stor oplevelse alligevel.

Han hilste venligt, og da han så mine to bøger med forskellige navnesedler stukket ind ved titelbladet, spurgte han: "Is your name Lea or Marie?" og jeg svarede Lea. Så begyndte han at skrive sin signatur og en lille medfølgende hilsen, alt imens han spurgte: "So, who is Marie?" og jeg forklarede ham vores relation og at han faktisk havde mødt hende aftenen før til filmpremieren. Så spurgte han, om hun havde kunnet lide filmen. Det kunne jeg ikke rigtig svare på, da jeg ikke havde haft mulighed for at tale med hende siden da, men jeg sagde, at det troede jeg nok, for hun så i hvert fald glad ud på det billede, hun havde sendt mig derfra. Derefter blev det ikke til mere hyggesnak, for der var jo andre end mig, der skulle til, men heldigvis huskede jeg at sige tak før jeg gik videre.

Goodie-bag fra Arnold Busck

Mens jeg havde stået i kø var mine veninder gået videre for at kigge på nogle forskellige stande, og mens jeg prøvede at finde dem igen, lagde jeg vejen forbi Arnold Busck, som ud over en fribillet til messen havde sendt mig et brev om, at jeg kunne komme og hente en goodiebag på deres stand. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg nåede dog ikke at kigge i posen lige med det samme, for mine veninder var sultne og insisterede på at vi skulle købe mad. Jeg kunne også godt trænge til noget at styrke mig på; altså satte vi direkte kurs mod cafeteriet.

Efter jeg havde været til signering med Dennis Jürgensen, og spist min mad, så vi, hvad der var i den fine pose, og det var nogle virkelig lækre ting. Ud over den obligatoriske stak reklamer var der:

• Selve posen i kraftigt lærred med teksten "It is what it is"
• To flotte notesbøger til min samling: Captain of My Own Destiny og Travel Notes
• En invitation for to personer til førudsalg i januar
• Tre flotte kort med kuverter
• En rød staedtler-tus
• Forskellige slags lækker chokolade

Signering med Dennis Jürgensen

Maden var lækker, men som sagt var der også en del ventetid, plus at det heller ikke var nemt at finde et bord, så faktisk var det allerede tid til signering med Dennis Jürgensen i det øjeblik vi fandt et sted at sidde. Jeg havde taget en bog med hjemmefra, en af barndommens store favoritter, Djævelens hule, i håb om at få den signeret. Heldigvis tog tøserne det ikke ilde op at jeg løb fra taflet for at bane mig vej hen til Tellerups stand, hvor jeg ganske rigtigt fandt Dennis Jürgensen ved et af signeringsbordene. Der stod to damer foran mig og snakkede med ham om hans nye krimi, men der gik nu ikke lang tid, før det blev min tur. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs for at møde en forfatter, der har været blandt mine absolutte favoritter siden jeg var ca. 11 år, men han var altså virkelig rar og imødekommende, og ville gerne signere bogen. Det var lidt sjovt, for denne gang var der jo stort set ingen kø, og Dennis havde god tid; men det var mig der var stresset, fordi jeg jo vidste at mine veninder og min varme mad stod og ventede på mig ude i cafeteriet. På grund af nervøsitet kunne jeg heller ikke finde på særlig meget at tale med ham om, men det var dejligt endelig at få en chance for at møde ham.

Signering med Louise Haiberg

Mine veninder og jeg fulgtes hen til Tellerups stand og gik lidt rundt og kiggede der. Der var én bog, jeg vidste, jeg skulle have, og det var bind to i Louise Haibergs serie Dæmondræberen. Jeg var netop lige blevet færdig med bind 1 et par dage forinden og havde skrevet et par sætninger om den på instagram. Jeg har af og til tagget Louise på instagram, og jeg tror faktisk hun har svaret hver eneste gang, hvilket jeg bare synes er super fantastisk! Da det var tredje gang, jeg mødte hende i virkeligheden, var jeg lidt spændt på om hun måske kunne kende mig, og det kunne hun faktisk godt. Vi brugte lidt tid på at diskutere om det var rimeligt eller ej, at hun ikke lige kunne sætte navn på ansigtet - jeg prøvede at forsikre hende om at det trods alt ville være for meget at forlange, men hun var ikke helt enig, og proklamerede, at man altid skal stille høje krav til sig selv. Jeg kunne se argumenter både for og imod, men havde nu alligevel mere lyst til at tale om hendes bøger end føre diskussionen videre :)

Mens jeg læste første bind i Dæmondræberen havde jeg bl.a. tænkt over, hvornår Louise egentlig var begyndt at skrive serien. Jeg havde en forestilling om, at hun måske var begyndt på den længe før udgivelsen og måske også havde manuskripter til alle tre bøger klar, på det tidspunkt, hvor hun indgik kontrakt. Første bog var så velkomponeret og lagde op til så ambitiøst et projekt, at jeg tænkte, det var det mest sandsynlige. Så jeg blev ret forbløffet over hendes svar, da jeg spurgte og fandt ud af at det slet ikke var tilfældet: Hun var begyndt på serien i 2012, og havde skrevet de næste bøger i serien sideløbende med udgivelsen. Jeg er meget imponeret og synes bare hun skriver så hammergodt. Desuden er hun så sød og sjov at snakke med, at jeg med glæde kunne have stået der hele eftermiddagen, hvis ikke det var fordi der var andre i køen end mig. Man kan virkelig mærke, hun værdsætter sine læsere. Hun havde endda bagt småkager som hun sendte rundt til alle os, der stod i kø og ventede. Jeg håber ikke, det er sidste gang, jeg møder hende. Og, øh, så håber jeg også, hun siger til, hvis hun på nogen måde føler sig stalket ...

Børnebogforum og Lene Kaaberbøl

Vi var efterhånden ved at blive trætte og blev enige om, at slutte vores besøg på messen med en tur rundt i børneområdet. Den ene af mine veninder har selv børn og den anden er pædagog, så det var nærmest en selvfølge for os alle tre også at tjekke børnebøgerne grundigt ud. Da vi kom derind så jeg at Lene Kaaberbøl stod på scenen og besvarede spørgsmål fra publikum. Det ville jeg naturligvis ikke gå glip af, så jeg fandt mig straks en stol mens veninderne kiggede på bøger. I løbet af de næste minutter hørte jeg Lene svare på mange spørgsmål til sine historier og livet som forfatter. Blandt andet var det spændende at høre, hvor hun havde ideen om skammerblikket fra i bogen Skammerens datter. Også her fik jeg jo ikke taget notater, og måske husker jeg forkert, men jeg mener, hun svarede, at hun fra sin egen mor huskede et blik, som fik hende til at føle sig totalt gennemskuet. Desuden fortalte hun, at hun var tidligere gymnasielærer, og at hun en dag skulle samle afleveringer ind fra et hold. En af eleverne sagde, "jeg har allerede afleveret," hvortil Lene svarede, "nå ja, det er da også rigtigt, selvfølgelig har du det." Lene kunne imidlertid se på eleven, at vedkommende ikke var helt tilfreds med svaret, så hun spurgte, hvad der var i vejen. Eleven svarede, "du sendte mig bare det der blik." Lene grinede lidt idet hun sagde, at hun ikke påstod at hun med blikket kunne få forbrydere til at gå i knæ og tilstå, sådan som Dina og hendes mor kan i Skammerens datter, men at hun altså godt kunne få en gymnasieklasse til at tie stille.

Da Lene var færdig, begyndte vi at bevæge os mod udgangen. På vejen kom vi imidlertid forbi forlaget Flachs' stand, hvor mit blik faldt på bogen Carlo Chuchios gyldne drøm. Jeg havde ikke hørt om bogen før; det var forfatterens navn, Lloyd Alexander, der sprang mig i øjnene. Jeg har læst hans fantasyserie Kampen om landet Prydain med stor glæde. (Jeg har tidligere skrevet lidt om denne serie i dette indlæg). Derfor besluttede jeg mig for at købe Carlo Chuchios gyldne drøm. Den var desuden også meget billig og havde et flot omslag. Desværre havde forlaget ikke flere bøger af samme forfatter.

Vi sluttede dagen af med kaffe, varm kakao og kage på Espresso House nær Nørreport station, hvor vi tog et billede af vores samlede rov:

Dagen efter tog jeg også et billede af de tre bøger, jeg havde købt til mig selv:

Bogforum 2016 var fedt, og det eneste, der ærgrer mig er at jeg ikke fik taget nogen notater fra interviewsene, og ikke nåede at besøge flere stande end jeg gjorde. Som jeg allerede har nævnt, fløj tiden simpelt hen bare, for det meste med at stå i kø. Jeg ville ønske, jeg havde haft energi, tid og penge til en dag mere på messen, men jeg glæder mig nu også rigtig meget over de gode oplevelser jeg fik. Det er dejligt at læse bøger, som man har oplevelser og minder knyttet til. Jeg tog også nogle gratis læseprøver med hjem, som jeg glæder mig til at få kigget nærmere på, bl.a. Skovpigen Skærv af Kim Leine og Hjertet er 1 organ af Sarah Engell.