Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Mellemgaard.
Forfatter: Mads Schack-Lindhardt
Udgivelsesår: 2016
Genre: Fantasy
Forlag: Mellemgaard
Antal sider: 327
--- --- ---
"Hvordan kommer vi nogensinde ind i bjergene?" spurgte Sebastian, mens han skeptisk lod blikket glide hen over klippevæggene i håb om at finde en sti eller en åbning.
"Der findes kun en måde at komme ind i Tågebjergene på herfra," svarede Martha fra sin position oppe forrest i gruppen, "og det er via Anghar-passet."
--- --- ---
Tir-Nâzrals arving (Stjernekrønikerne 1) er første bind i hvad der forventes at blive en trilogi fra den debuterende forfatter Mads Schack-Lindhardt. Bogen egner sig til både unge og voksne fantasyfans, men vil nok være for stor en mundfuld, både hvad angår sprog og indhold, for børn under 12 år.
Sebastian skal snart begynde på gymnasiet. Han har sommerferie og er netop flyttet til et nyt sted sammen med sine forældre. Huset, familien er flyttet ind i, har de arvet fra hans onkel, der er omkommet i en drukneulykke. Deres nærmeste nabo er en tosset gammel dame ved navn Martha. Den første nat på sit nye værelse kan Sebastian ikke sove, og da han kigger ud, ser han et sært lysglimt i nærheden af hendes hus. Han beslutter sig for at undersøge fænomenet nærmere, og før han får set sig om, passerer han igennem en portal til en helt anden verden. Det viser sig at Martha måske ikke bare er en tosset gammel dame, og hans onkel måske slet ikke er død. Et eventyr som Sebastian ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig, venter forude ...
Det første, jeg vil sige om Tir-Nâzrals arving er, at den byder på high fantasy efter alle kunstens regler. Bogen trækker på kendte klassikere inden for genren og føles næsten som en sammensmeltning mellem Michael Endes Den uendelige historie fra 1979 og Tolkiens Ringenes Herre fra 1954, der så med rund hånd er krydret med elementer fra rollespil. Noget af det, der giver mig associationer til Den uendelige historie er blandt andet hovedpersonenes navn, der næsten er det samme, men også den mangfoldighed af mildest talt sære væsener og genstande, der optræder. Det er underligt men alligevel dragende. Det, der får mig til at tænke på Ringenes Herre er både væsener og miljøer såvel som begivenheder, og nogle af disse er så stærkt inspireret at jeg er tæt på at sige stjålet fra Tolkiens mesterværk, men det er nu ikke så ringe endda. Mads Schack-Lindhardt stjæler respektfuldt og gør de genkendelige elementer til en del af en historie, der er hans egen.
Tir-Nâzrals arving tilhører også den type bøger, der selv handler om bøger og om læsning og det at skabe fiktive verdener. Krøllen er bare, at det viser sig at de fiktive verdener ikke er så fiktive alligevel, og den rolle, forfatterne spiller i skabelsen af dem, delvist er en illusion. Jeg kan godt lide denne grundlæggende ide. Dette træk ved bogen overbeviser mig også om Mads Schack-Lindhardts tydelige ønske om med sit værk at give tilbage til de mange fantasybøger, han har haft glæde af at læse gennem tiden, samtidig med at han kommer med sit eget bidrag til genren.
Der er masser af fantasi og fortællelyst. Der er absolut ingen mangel på hverken magi eller action. Personerne har helt typiske, fantasy-klingende navne som bogens titel selv er et udmærket eksempel på. Det vrimler med onde og gode troldmænd, forskellige slags våben og kræfter, eventyrlige folk og planter og selvfølgelig: Drager. Plottet er også rigtig fint og uforudsigeligt. Hen mod slutningen skete det flere gange at jeg tænkte, "Nu sker der sådan og sådan," men det gjorde der ikke, og jeg måtte lave min hypotese om. Det er dejligt at forfatteren formåede at holde spændingen helt til de sidste sider.
Som det fremgår af ovenstående har denne bog mange stærke sider, men den har også et par svage punkter, som jeg er nødt til at give et ord med på vejen. For det første er der temmelig mange stavefejl i bogen, især i første halvdel. Stavefejl i bøger er noget som jeg plejer at slå ret hårdt ned på fordi de forstyrrer læsningen og gør, at jeg bliver revet ud af historiens univers. Og at en forlægger vil være bekendt at sende en bog i trykken med så mange fejl, som det er tilfældet her, forstår jeg altså ikke. Køberen har betalt dyre penge for et produkt, der forekommer halvfærdigt, og forfatteren får til opgave at skulle promovere en bog, som ikke er i orden. Det må være træls.
For det andet savner jeg lidt mere sproglig opfindsomhed. Forfatterens skrivestil er forholdsvis refererende og han benytter sig ikke så meget af sproglige billeder. Det gjorde at jeg følte mig ret distanceret fra personerne og ind imellem havde svært ved at komme ind i hovederne på dem og forstå deres reaktionsmønstre. Sproget kunne også godt være lidt mere finpudset og flydende. Til gengæld er ordforrådet faktisk ret godt. Jeg stødte ind imellem på nogle ord, som er lidt på vej ud, og det gjorde mig glad at se, at de blev brugt i en historie som denne. Og det var ikke så mange, at bogen på nogen måde blev svær at forstå.
Samlet set er Tir-Nâzrals arving en bog som er værd at læse. Dens styrker ligger hovedsageligt i den fantasifulde brug af mange af kendte fantasy-elementer og i det gode og holdbare plot. Der er ingen tvivl om at Mads Schack-Lindhardt vil noget med sin historie. Derfor ærgrer det mig, at bogen ikke har fået en bedre redaktion, eller i hvert fald en bedre korrektur. Den har nemlig potentiale til mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar