onsdag den 16. november 2016

"Sjælens pris" af Haidi Wigger Klaris


Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

Forfatter: Haidi Wigger Klaris
Udgivelsesår: 2016
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Antal sider: 278

--- --- ---

"Jeg havde på fornemmelsen at jeg var nødt til at bevise mit værd i dag, så dæmonerne i mit område ville respektere mig på lige fod med Tristan. Jeg var nødt til at være hurtig, overbevisende og uovervindelig."

--- --- ---

Dette er tredje og sidste bind i den paranormale fantasyserie Dæmonherskerens arving. Jeg har tidligere anmeldt bind 1 og 2, og i mellemtiden glædet mig til at finde ud af, hvordan hovedpersonen Allys historie mon ville ende.

Ally bliver elev på kostskolen Larchwood, hvor der findes en hemmelig kreds af elever, som dyrker mørk magi. Da Ally opdager, hun selv har overnaturlige evner, er kredsen ude efter hende. Snart befinder hun sig i en krig mellem Underverdenen hvor de onde og hensynsløse dæmoner har magten, og den ældgamle organisation Jordens Vogtere, hvis opgave det er at holde ondskaben fra dybet i skak. Samtidig må Ally kæmpe med sine egne følelser og forholdet til sin elskede Tristan.

Bind tre tager fat lige hvor bind to stoppede, og læseren kommer hurtigt fra start. Handlingen er i gang fra side et, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt under læsningen, men blev færdig med bogen på blot tre dage.

Ligesom de to første bind i serien er Sjælens pris ikke en bog, der stiller så høje krav til læseren. Den er forholdsvis handlingsmættet og sproget er meget enkelt. Plottet er heller ikke specielt kompliceret og byder ikke på nogen store overraskelser, men det er sammenhængende, og sammen med bogens udmærkede komposition gør det at spændingen bevares fra start til slut. Sproget er flydende og der er meget dialog. Bogen er altså nem og hurtig at læse.

Ligesom i de to første bind synes jeg dog at bogen mangler lidt tyngde nogle steder. Der er meget baggrundsinformation, læseren må undvære, og der er mange ting ved verdenen og personerne, der aldrig bliver rigtigt udfoldet. Det savner jeg lidt, for noget af det, jeg godt kan lide ved at læse er at se en verden folde sig ud for mit indre blik. Og det er alt for få steder, der er rigtige, beskrivende afsnit. 

De beskrivende afsnit kommer typisk i de situationer, hvor Ally har brug for at trække sig lidt tilbage i eftertænksomhed, og der beviser Haidi Wigger Klaris at hun faktisk godt kan lave nogle rigtig fine beskrivelser. Men i de situationer får de ikke lov til at tilføje særlig meget til selve historien eller personerne, og det synes jeg er ærgerligt. Personerne virker nemlig ret flade og kan være svære at skelne fra hinanden fordi de mangler individuel personlighed. Men jeg tænker at bogen er skrevet med en lidt yngre og mindre tålmodig læserskare for øje, og der derfor ikke er gjort plads til så mange tunge beskrivelser. Fair nok.

Hovedpersonen Ally er selvfølgelig den, man får det tydeligste billede af i løbet af serien, og jeg forestiller mig at mange unge piger godt kan lide at læse om hende. Selv om Ally nogle gange er usikker og forvirret indvendig er hun alligevel en meget modig pige, der både er rap i munden og forstår at slå fra sig. Man kan ikke lade være med at få sympati for hende, når hun igen og igen ofrer sig for at redde sine venner fra Underverdenens tortur og undertrykkelse. Nogle gange gør hun også ting, som hun fortryder og må råde bod på.

Noget, der fylder forholdsvis meget i bogen er Ally og Tristans romance. Kys og kram beskrives sjovt nok yderst detaljeret, til forskel fra så meget andet i bogen. Faktisk giver Ally Tristan sig hen til kys og kærtegn i så mange situationer, at det nogle gange virker urealistisk og påtaget. Noget som dog er meget cool, og som er med til at give Ally og Tristans forhold dybde, er deres evne til at kommunikere telepatisk.

Jeg vil runde af med at sige, at jeg er glad for at have læst bogen. Den levede op til mine forventninger fra etteren og toeren og udgjorde en god slutning på serien. Der er nogle gode ting at hente, og bogen er underholdende nok. Men samlet set synes jeg altså, serien Dæmonherskerens arving er en lidt tynd kop te. Den er velegnet til unge, der ikke er de store læseheste. Men til dig, der er vant til at læse, vil jeg anbefale at gå efter nogle fantasyserier, der udfordrer lidt mere både hvad angår sprog, plot, indhold og tematik - samtidig med at de også er fulde af underholdning. Jeg har desværre ikke læst så meget paranormal fantasy at jeg kan anbefale et godt alternativ indenfor lige den undergenre, men inden for den mere klassiske fantasy kan jeg fx stærkt anbefale Tamora Pierces Beka Cooper-serie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar