"Løgnens træ" af Frances Hardinge

Originaltitel: The Lie Tree
Forfatter: Frances Hardinge
Udgivelsesår: 2016
Genre: Historisk/fantasy
Forlag: Turbine
Antal sider: 445

Løgnens træ er mit første møde med Frances Hardinges forfatterskab, hvilket jeg havde høje forventninger til. Jeg havde regnet med at den første Hardinge-bog, jeg på et tidspunkt skulle læse, var Cuckoo Song, da det var den, jeg fik anbefalet af forfatteren Teri Terry i forbindelse med et interview til Bogforum 2015, men muligheden for at læse Løgnens træ bød sig pludselig, da min veninde havde brug for hjælp til at vurdere nogle nye bøger til sit skolebibliotek.

Løgnens træ var også den første bog, jeg læste i år, og det var skønt at starte læseåret ud med en bog med så meget kød på. Frances Hardinge er virkelig noget ud over det sædvanlige. Sproget er tip-top. Det er smukt og betydningsmættet, og fyldt med overraskende metaforer. Historiens grundlæggende ide om et sjældent træ, der vokser og næres af løgne for derefter at sætte frugter, der afslører dybe hemmeligheder, er dybt original og fuld af potentiale. Og potentialet udnyttes rigtig godt i bogens tilfredsstillende, indviklede plot.

Hardinge mestrer den kunst det er, at skabe dybe, troværdige karakterer, der hverken er 100% onde eller 100% gode. Naturvidenskaben er et af bogens helt store temaer, især i relation til løgn/sandhed/tro. Hovedpersonen, 14-årige Faith, har i løbet af bogens handling til opgave at bevise bogens hovedudsagn for læseren, nemlig at piger/kvinder er lige så kloge som drenge/mænd. Det gør hun meget overbevisende i sit forsøg på at opklare mordet på sin egen far.

I løbet af historien stifter læseren også bekendtskab med mange af hverdagens skikke, særegne for viktoriatiden - også nogle af de mere bizarre, hvilket er fantastisk underholdende. Bogen handler også om det at være rig/fattig, at være på vej fra barn til voksen, og om, hvad der motiverer mennesker. Der er nul romantik, i hvert fald hvad angår hovedpersonen, hvilket jeg synes er en dejlig afveksling, og noget der gør at bogen også egner sig fint til drenge.

Bogen giver desuden en ret overbevisende skildring af, hvordan man tænkte i viktoriatiden, herunder især den konflikt, der var mellem kirken og naturvidenskaben på grund af Darwins opdagelser. Og selv om bogen i sidste ende favoriserer en evolutionær/ateistisk tænkning, var den ikke hurtig til at dømme eller afvise tanken om skabelse, men formåede at vise forståelse for begge sider af diskussionen, og det kunne jeg godt lide.

Alt i alt en virkelig velskrevet, indholdsrig historie, der udfordrer på flere planer, og i det stille faktisk også underholder. Jeg ville ønske, jeg havde læst den som teenager.