Julegavebøger 2017

Sent er bedre end aldrig, ikke sandt? Derfor vil jeg i dette indlæg præsentere de bøger, jeg fik i julegave. Jeg fik to bøger: Mio min Mio af Astrid Lindgren, og Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky. Den første havde jeg ønsket mig, og fik, af min svigermor. Den anden havde jeg aldrig hørt om før, men var en overraskelse fra min far og hans kone. Jeg blev rigtig glad for dem begge to.

Mio min Mio
Denne bog behøver måske ikke en særlig lang præsentation. Der er tale om en klassiker fra den kendte, svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. (Interesserer du dig for Astrid Lindgren, så læs evt. min anmeldelse af hendes Krigsdagbøger). Den handler om drengen Bo fra Stockholm, der kommer til en anden verden, hvor han bliver prins og får navnet Mio samt alt, hvad han har drømt om. Men i nabolandet bor den onde ridder Kato, og det tyder på, at det er Mio, der må tage kampen op mod ham.

Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har læst denne bog som barn. Måske finder jeg ud af det, når jeg går i gang med den nu, hvilket jeg glæder mig meget til.

Bogen er en hardback, udgivet af Gyldendal og har en masse fine illustrationer tegnet af Mikkel Sommer. Den udkom første gang i 1954.

Atlas over afsidesliggende øer
Denne bog er altså noget ud over det sædvanlige. Den er skrevet, designet og illustreret af den tyske forfatter Judith Schalansky, født 1980 i DDR og uddannet i kunsthistorie og kommunikationsdesign i Berlin. Hun har til dato udgivet fire bøger af vidt forskellig genre. To af dem - dette atlas samt romanen Giraffens hals har begge vundet designprisen "Årets smukkeste bog" i Tyskland. Og når jeg bladrer igennem denne bog, forstår jeg det godt. Det er slet ikke til at fatte, at hun har tegnet de smukke og præcise kort i hånden, men det er ikke desto mindre sandt. Hele det grafiske udtryk er også bare helt vildt flot. Denne danske udgave er udgivet på Forlaget Vandkunsten.

Atlasset har en undertitel, der understreger dets personlige karakter: Halvtreds øer, som jeg aldrig har været på og aldrig vil komme til. I forordet skriver Schalansky blandt andet om sin fascination af kort og globusser. Her kommer lige et citat:

"Selvfølgelig svarer en globus snarere til Jorden end kortsamlingen i et atlas og er desuden i stand til at sprede vemodig stemning af udlængsel i teenageres værelser. Men kugleformen er lige så genial som prekær. Jordens frit svævende skikkelse har ingen kanter, kender hverken op eller ned, hverken begyndelse eller ende og lader altid den ene side være skjult."

De halvtreds øer er delt op efter hvilket hav, de ligger i, og hver af dem har sit eget opslag i bogen med kort, fakta om placering, størrelse, indbyggertal, afstande til andre øer/lande og årstal for, hvornår øen blev opdaget, samt evt. andre større begivenheder. Og så er der en tekst, men det er alt for fattigt at sige, at teksten er en beskrivelse af den pågældende ø. Det er gribende, stemningsfulde, drømmende, faktuelle fortællinger. De fortæller dog ikke hele historien, men giver én lyst til at finde ud af mere på egen hånd. Jeg kan slet ikke vente med for alvor at gå om bord i denne bog.