Opsamling #8

Dette indlæg handler om mine fem seneste læseoplevelser. Hvis du vil se flere indlæg af denne type, så klik på "Andre indlæg" i menuen foroven og rul ned til "Opsamling."

Det er ikke meget tid, jeg har brugt på at læse siden foråret kom. Jeg har prioriteret at være udenfor og motionere, og at pusle i haven. I skrivende stund er jeg faktisk kommet to bøger bagud med min Goodreads Reading Challenge, der lyder på 25 bøger i løbet af 2018. Men mon ikke jeg får det indhentet i løbet af efteråret?

Men langt om længe er det altså alligevel blevet til fem nye bøger, jeg kan fortælle om: En YA-roman, en kvinderoman, en børneklassiker, en fransk roman fra 1931 og et atlas, som er meget mere end det. Og imens jeg skrev dette indlæg, viste det sig som så ofte før, at jeg havde så meget at sige om nogle af bøgerne, at de var nødt til at få en selvstændig anmeldelse først.

Dette billede er fra Gyldendals hjemmeside.

The Hate U Give af Angie Thomas
16-årige Starr er fanget mellem to verdener. Hun bor i ghettoen, men går på en dyr privatskole for hvide. Da hun bliver vidne til et mord på sin barndomsven, begynder begge disse verdener lige så stille at styrte i grus.

Ghetto, politivold, narko, bandekrig. Familie, basketball, sneakers og kærlighed. Denne bog har næsten det hele, endda en god portion Harry Potter-referencer, hvilket så sandelig var en glædelig overraskelse. Starrs historie er både gribende, sjov og ikke mindst relevant. For hvordan kan man bryde en ond cirkel, som er så stor og magtfuld, at ingen kan overskue den? Læs hele min anmeldelse her.

Konkyliesamlerne af Rosamunde Pilcher
En dejlig, lang roman med mange vidt forskellige karakterer, og et spændende tilbageblik i historien. Handler blandt andet om, hvor svært det kan være, at sige fra over for dem, man elsker, også selv om man har mange års livserfaring med sig - men også om, hvor nødvendigt det er. Læs hele min anmeldelse her.

Mio, min Mio af Astrid Lindgren
Det er af Astrid Lindgren og det er et eventyr, så naturligvis kan jeg ikke få armene ned, haha. Denne klassiker er en smuk, smuk historie, som både børn og voksne kan nyde. Den både rammer mig i hjertet og giver mig stof til eftertanke. På bibliotek.dk står der, at den for børn fra 6 år og op. Og jeg tror helt sikkert at børn på 6-7 år vil kunne lide historien på grund af dens handling og karakterer. Men lidt større børn og barnlige sjæle vil kunne hente endnu mere i bogens temaer og konflikter. Som så ofte med Astrid Lindgren kommer det søde med det sure. Selv de bedste stunder i livet rummer en fjern undertone af melankoli, som aldrig helt forsvinder. Og også Mio må acceptere, at selv de højeste ønsker har en pris.

Hvis du kan lide Brødrene Løvehjerte vil du sandsynligvis også kunne lide Mio, min Mio. Men der er stor forskel på stilen i de to bøger. Mio, min Mio minder mere om et klassisk eventyr, selvom den selvfølgelig er længere, (150 sider). Man får ikke så meget baggrund på karaktererne, de fremstår mere som arketyper end egentlige karakterer. Sproget er ofte formularisk og rummer mange gentagelser. Disse ting er efter min mening med til at give historien dens særlige magi, men hvis man som læser havde forventet noget andet, kan jeg godt forestille mig, at man vil opleve historien lidt kedelig og langtrukken. Men jeg synes som sagt den er skøn!

Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky
Denne bog fik jeg i julegave, og i den anledning skrev jeg dette indlæg, hvor jeg forklarer hvad bogen er for en størrelse. Og faktisk har jeg ikke så meget at tilføje til det, jeg skrev dengang, for den levede bestemt op til mine forventninger.

Dog så jeg en anden anmelder (der også godt kunne lide bogen), sige at den var hurtigt læst, og at han ikke havde taget mere end et par timer om at komme igennem den. Og det kan da godt være, men jeg vil nu sige, at det er synd og skam at læse Atlas over afsidesliggende øer på den måde. Jeg mistænker førnævnte anmelder for kun at have læst teksterne og kastet et forholdsvis hurtigt blik på kortene (og sikkert skøjtet let hen over faktaboksene). Jeg lagde imidlertid stor vægt på at læse og tolke faktaboksene, inden jeg læste teksten, og brugte en del tid på at studere de håndtegnede kort bagefter, for til sidst at tolke alle tre dele som en helhed.

Teksterne er også både komprimerede og fragmenterede - men ikke så lidt spændende - så derfor var jeg også nogle gange nødt til at lave lidt research på nettet, for ligesom at få hele historien med. På den måde kunne jeg jo ikke læse om mere end to-tre øer på én aften, både på grund af tiden der gik med det, men også fordi der simpelt hen var så mange ting at forholde sig til på bare få sider. Så hvis du giver dig i kast med denne bog, så snyd ikke dig selv for halvdelen af indholdet.

Flyvere i natten af Antoine de Saint-Exupéry
Denne bog er skrevet i 1931 af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry, som også har skrevet klassikeren Den lille prins (en af mine all-time favourites). Men hvor Den lille prins er en bog for både børn og voksne, er denne lille roman altså kun for voksne.

Bogen er ikke særlig lang, faktisk kan man godt argumentere for, at den "bare" er en novelle, og ikke en roman. Handlingen foregår mestendels på en flyveplads i Buenos Aires, Argentina. Den handler om den postflyvning der fandt sted over Patagonien på den tid, og som Saint-Exupéry selv spillede en central rolle i.

Bogen var desværre ikke så actionpræget som jeg havde håbet. Den handler mere om de forskellige personers tanker om de risikofyldte flyvninger, end om selve flyvningerne. Forfatterens kærlighed til flyvning er dog meget tydelig, og det kunne jeg godt lide. Ellers handlede bogen meget om lederskab og ansvar, og det at sætte sine personlige ønsker og behov til side for noget større. I den henseende afspejler den en helt anden tid end den, vi lever i nu.

Sproget, især i forbindelse med beskrivelserne, er imidlertid noget af det smukkeste og mest poetiske, jeg nogensinde er stødt på. Jeg synes bogen er værd at læse alene for det.

Hvis du har læst nogen af ovenstående bøger, vil jeg meget gerne høre om din oplevelse i kommentarerne herunder. Hvis ikke, så fortæl mig hvilken du bedst kunne tænke dig at læse og hvorfor.

Julegavebøger 2017

Sent er bedre end aldrig, ikke sandt? Derfor vil jeg i dette indlæg præsentere de bøger, jeg fik i julegave. Jeg fik to bøger: Mio min Mio af Astrid Lindgren, og Atlas over afsidesliggende øer af Judith Schalansky. Den første havde jeg ønsket mig, og fik, af min svigermor. Den anden havde jeg aldrig hørt om før, men var en overraskelse fra min far og hans kone. Jeg blev rigtig glad for dem begge to.

Mio min Mio
Denne bog behøver måske ikke en særlig lang præsentation. Der er tale om en klassiker fra den kendte, svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. (Interesserer du dig for Astrid Lindgren, så læs evt. min anmeldelse af hendes Krigsdagbøger). Den handler om drengen Bo fra Stockholm, der kommer til en anden verden, hvor han bliver prins og får navnet Mio samt alt, hvad han har drømt om. Men i nabolandet bor den onde ridder Kato, og det tyder på, at det er Mio, der må tage kampen op mod ham.

Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har læst denne bog som barn. Måske finder jeg ud af det, når jeg går i gang med den nu, hvilket jeg glæder mig meget til.

Bogen er en hardback, udgivet af Gyldendal og har en masse fine illustrationer tegnet af Mikkel Sommer. Den udkom første gang i 1954.

Atlas over afsidesliggende øer
Denne bog er altså noget ud over det sædvanlige. Den er skrevet, designet og illustreret af den tyske forfatter Judith Schalansky, født 1980 i DDR og uddannet i kunsthistorie og kommunikationsdesign i Berlin. Hun har til dato udgivet fire bøger af vidt forskellig genre. To af dem - dette atlas samt romanen Giraffens hals har begge vundet designprisen "Årets smukkeste bog" i Tyskland. Og når jeg bladrer igennem denne bog, forstår jeg det godt. Det er slet ikke til at fatte, at hun har tegnet de smukke og præcise kort i hånden, men det er ikke desto mindre sandt. Hele det grafiske udtryk er også bare helt vildt flot. Denne danske udgave er udgivet på Forlaget Vandkunsten.

Atlasset har en undertitel, der understreger dets personlige karakter: Halvtreds øer, som jeg aldrig har været på og aldrig vil komme til. I forordet skriver Schalansky blandt andet om sin fascination af kort og globusser. Her kommer lige et citat:

"Selvfølgelig svarer en globus snarere til Jorden end kortsamlingen i et atlas og er desuden i stand til at sprede vemodig stemning af udlængsel i teenageres værelser. Men kugleformen er lige så genial som prekær. Jordens frit svævende skikkelse har ingen kanter, kender hverken op eller ned, hverken begyndelse eller ende og lader altid den ene side være skjult."

De halvtreds øer er delt op efter hvilket hav, de ligger i, og hver af dem har sit eget opslag i bogen med kort, fakta om placering, størrelse, indbyggertal, afstande til andre øer/lande og årstal for, hvornår øen blev opdaget, samt evt. andre større begivenheder. Og så er der en tekst, men det er alt for fattigt at sige, at teksten er en beskrivelse af den pågældende ø. Det er gribende, stemningsfulde, drømmende, faktuelle fortællinger. De fortæller dog ikke hele historien, men giver én lyst til at finde ud af mere på egen hånd. Jeg kan slet ikke vente med for alvor at gå om bord i denne bog.