Opsamling #10

Dette indlæg handler om mine fem seneste læseoplevelser. Hvis du vil se flere indlæg af denne type, så klik på "Andre indlæg" i menuen foroven og rul ned til "Opsamling."

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke har fået læst meget på det seneste. Andre interesser og kreative projekter har taget en del af min tid. Men langt om længe fik jeg samlet nok læseoplevelser sammen til dette indlæg. God læselyst!

--- --- ---

Silmarillion af JRR Tolkien
Silmarillion - bogen om alt, hvad der skete i verdenen Arda, lige fra dens skabelse og indtil historien om Ringenes Herre. Nok det mest indholdsmættede fiktive værk, jeg kender til. Jeg forsøgte at læse den første gang for 12 eller 15 år siden, hvor jeg havde købt mig en engelsk udgave, men jeg gik hurtigt i stå. For cirka et par år siden besluttede jeg, at jeg ville gøre et nyt forsøg. I mellemtiden havde jeg fået en dansk udgave. Men selv om jeg normalt ville vælge at læse en bog på engelsk, hvis dette er dens originalsprog, gik jeg altså i gang med den danske udgave. Silmarillion er tung og siderne tætskrevet, og jeg har måttet holde lange pauser i læsningen undervejs. Men nu er jeg færdig, og selv om jeg langt fra kan huske alle detaljer, kan jeg se tilbage på mange smukke, uhyggelige, sørgelige beretninger, og mange afgørende øjeblikke i Ardas historie. Bonuspræmien er en væsentlig dybere forståelse af Ringenes Herre. Om nogle år kan jeg måske samle mig mod til at læse den på engelsk.

Jeg har muligvis postet det her link før, men her er en video med et ret sjovt resume af Silmarillion på tre minutter.

--- --- ---

Yes Man af Jesper Nøddesbo
Fantastisk bog, som opmuntrede mig rigtig meget! Til trods for de åbenlyse ydre forskelle, mistænker jeg efterhånden mere og mere at Jesper Nøddesbo er min hemmelige tvilling. I hvert fald var det ofte som om, det var mig selv, jeg læste om. Jeg er både taknemlig og stolt over, at Nøddesbo har styrke og mod til at fortælle denne del af sin egen historie. Den giver håb og nyt mod til os, der kender til det at spænde ben for os selv fordi vi ikke kan sige nej; fordi vi tror, vi ikke har råd til at gå ind i konflikten; fordi vi er så fokuseret på at please andre, at vi glemmer os selv og vores egne behov.

Jeg kan desuden varmt anbefale at lytte til denne podcast, hvor Jesper Nøddesbo lader sig interviewe af journalist Jacob Panum under en cykeltur gennem Barcelonas gader. I løbet af interviewet kommer de to herrer ind på mange af de samme ting, som bogen handler om.

--- --- ---

Silas: Sebastians arv af Cecil Bødker
Som barn slugte jeg Silas-bøgerne på stribe. Jeg købte bind 1-3 i serien for et par år siden, da de kom i nye udgaver (desværre har Gyldendal ikke besluttet at udgive resten af serien i disse nye udgaver), og genlæste dem med stor fornøjelse. Denne bog, som er nummer ti i serien, fik jeg for nylig af min mor, fordi hun havde to af den. Jeg håber, det vil lykkes for os at skaffe hele serien, for de bøger kan altså bare noget særligt.

--- --- ---

Vindens Navn og Dragedræberen af Patrick Rothfuss (Dragedræberkrøniken bind 1 og 2)
At læse disse bøger var som at åbne Pandoras æske. De er fantastiske, og jeg vil ikke sige, du ikke skal læse dem, for det skal du. De fortjener al den ros, de har fået; det er fantasy af den mest veludførte slags, hvor det ikke er fantasy'en som genre, der danner grundlag for bogen, men selve historien og karaktererne. Det er en fantastisk historie, som bare tilfældigvis er i fantasy-form. Så selvom du ikke normalt er til fantasy, men du synes at en actionfyldt, original coming-of-age historie om en usædvanlig begavet ung mand lyder OK, så vil jeg varmt anbefale dig denne serie. Men ak og ve, jeg gik selv i gang med denne serie i den tro, at den kun omfattede to bind, og at jeg altså stod med den samlede historie i hænderne. Men historien var bare langt fra slut, da jeg var færdig, så jeg undersøgte sagen nærmere og fandt for det første ud af, at disse to bind tilsammen svarer til hele første bind i den originale engelske udgave, hvor der indtil videre er udkommet to bind (The Name of the Wind og The Wise Man's Fear) ud af en planlagt trilogi. Det der med at dele engelske bøger op i to bind når de udgives på dansk er et nummer forlaget Tellerup ofte benytter sig af, og det er mildest talt ret forvirrende. The Wise Man's Fear er således endnu ikke tilgængelig på dansk, og jeg har ikke kunnet finde noget tegn på at de bliver det på noget tidspunkt. Men jeg har ikke noget imod at læse resten af historien på engelsk, det er ikke det, der er det værste. Det værste er, at det tredje bind i den originale trilogi har ladet vente på sig siden 2011! 2011, guys! Angiveligt er forfatteren gået i stå, og arbejder i øjeblikket på andre værker. Så jeg kan virkelig blive i tvivl, om jeg nogensinde får resten af denne fantastiske historie om den usædvanlige unge mand, Kvothe. Jeg kan ikke fortryde, at jeg har læst begyndelsen, for det er virkelig nogle af de bedste bøger, jeg har læst i flere år. Men at blive snydt for slutningen, muligvis, er uudholdeligt! Patrick Rothfuss, det er bare med at få fingeren ud ...

--- --- ---

Og vi kom over havet af Julie Otsuka (lydbog)
Denne bog valgte jeg mere eller mindre tilfældigt ud fra, hvad der var ledigt på e-reolen under genren historisk fiktion. Jeg foretrækker normalt papirbøger eller e-bøger frem for lydbøger, men lydbøger er nu engang en meget fin løsning, når jeg både har lyst til at strikke og at læse på én gang.

Og vi kom over havet handler om en gruppe unge, japanske kvinder, der ankommer til USA som postordrebrude i 1919. De er blevet lovet guld og grønne skove af deres kommende ægtemænd, som de aldrig har mødt, men så snart de går fra borde, brister illusionen. Et endnu hårdere liv end det, de har forladt, venter forude. Men at vende hjem er umuligt. Læseren følger kvindernes skæbne i modgang og medgang helt frem til 1942, hvor USA vælger at sætte hele den japanske befolkning i interneringslejre af frygt for spionage.

Der er noget lidt specielt ved denne bog, og det er, at den er fortalt gennem en kollektiv, alvidende vi-fortæller. Man følger aldrig nogen af kvinderne hver for sig. De optræder nærmest som en samlet bevidsthed. I begyndelsen var jeg lidt skeptisk overfor, hvordan det ville fungere, men det blev aldrig det irritationsmoment, jeg havde frygtet. Det eneste jeg opfattede som en ulempe var, at jeg aldrig kom tæt på nogen af personerne, for der var jo ingen hovedpersoner (og dermed heller ikke noget håndgribeligt plot). Derfor var der altid en vis distance mellem mig og alle disse kvinder. Det var spændende at høre om den tilværelse, de havde, på godt og ondt, og alt dette beskrev bogen også rigtig godt. Ikke mindst ved hjælp af et godt sprog og gode, litterære fortælletricks. Men jeg kunne ikke blive grebet af historien på samme måde som med en bog med en eller flere hovedpersoner og et egentligt plot.


Indlæsningen var okay, tempoet lidt lavt.

"Helte og hobbitter" af Jakob Levinsen

Forfatter: Jakob Levinsen
Udgivelsesår: 2002 (2013)
Genre: Faglitteratur
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Antal sider: 208

Dette indlæg er både historien om, hvordan jeg selv blev fan af Tolkien, og en anmeldelse af Helte og hobbitter - Tolkien og hans verden.

"[Tolkien karakteriserer] The Realm of Faërie som "stort, dybt og højt, og fyldt med mange ting: Alle mulige dyr og fugle findes der; grænseløse have og talløse stjerner; fortryllende skønhed og allestedsnærværende fare; både glæde og sorg så skarpe som sværd." -- Citat fra bogen, side 74.

Da jeg var tolv år sendte min far mig en pakke, der indeholdt en bog med titlen Hobbitten. I det vedlagte brev udtrykte han sit håb om, at jeg ville få lige så stor glæde af dette eventyr, som han selv havde haft. Jeg kendte på det tidspunkt stort set intet til J.R.R. Tolkien eller hans bøger. Jeg læste selvfølgelig bogen, men jeg tror ikke, oplevelsen blev den introduktion til Oxford-professorens forfatterskab, min far havde forestillet sig. Jeg syntes bogen var aaaaalt for langtrukken og kedelig, sproget var for gammeldags, jeg syntes ikke, jeg kunne identificere mig med karaktererne, og forsideillustrationen gjorde ikke noget for at hjælpe. Hobbitten var ret anderledes end de bøger, jeg plejede at læse i den alder, (oftest hestebøger og YA-realisme), så jeg var slet ikke gearet til den.

Det var først da min veninde cirka fem år senere overtalte mig til at se Peter Jacksons storslåede filmatisering af Ringenes Herre, at jeg fik øjnene op for kvaliteterne i Tolkiens univers. Jeg blev i høj grad fascineret af de smukke elvere og deres sprog, hobbitterne med deres hjemlige vaner, Gollums tragiske fornedrelse, alle de heltemodige (og nogle knap så heltemodige) menneskelige karakterer, og ikke mindst dybden og tyngden i hele Ringens modvillige færd mod Dommedagsbjerget. Min veninde og jeg så filmene igen og igen, og snakkede om dem i en uendelighed. Vi læste også bøgerne, men selv om jeg havde langt bedre forudsætninger for at værdsætte dem, end da jeg første gang stiftede bekendtskab med Hobbitten, var det omfangsrige værk alligevel temmelig tungt at komme igennem, og jeg må indrømme, at selvom jeg nød dele af bøgerne, forekom skrivestilen mig stadig noget tung og langtrukken, og det skete ret ofte at jeg tabte tråden. Alligevel styrkede læsningen af Ringenes Herre blot min fascination og beundring af Tolkiens værk og ambition, og jeg begyndte at se hele hans forfatterskab om Arda (verdenen, hvor Hobbitten og Ringenes Herre foregår), som en sammenhængende enhed.

Netop denne sammenhængende enhed, og lidt til, er Helte og hobbitter af Jakob Levinsen en udmærket introduktion til. Med sine omtrent tohundrede sider er denne tredje redigerede udgave overskuelig, samtidig med at den går i dybden med de helt rigtige ting. Bogen skildrer Tolkiens store ambition om med sit værk at give England sin egen mytologi, og hvordan hele Ardas historie, (hvoraf Hobitten og Ringenes Herre kun udgør et lille udsnit) og alle de små og store historier, den rummer, er i udvikling helt fra Tolkiens ungdom til hans død i 1973.

Derudover forklarer den ret udførligt om Tolkiens syn på det eventyrlige (som en forløber til fantasygenren) og siger også en del om hans inspirationskilder, bl.a. Kalevala, Beowulf, Niebelungenlied, Vølsungesagaen og mange andre. Der redegøres for hans mindre kendte tekster, og man lærer også en del om sønnen Christopher Tolkiens arbejde med at samle, redigere og udgive de manuskripter, hans far aldrig nåede at blive færdig med; et arbejde, der stadig er i gang.

Under læsningen glædede jeg mig over, hvor sprogligt bevidst Levinsen er i sin fremstilling. Sproget er ikke blot præcist og kompakt, hvilket jeg vil sige er mindstekravet for en udgivelse af denne type, det er også flot, varieret og omhyggeligt, og dette giver lige en ekstra tand af læseglæde. Mange af sætningerne er derfor også lange og grammatisk avancerede, så hvis ikke du sætter pris på en sproglig udfordring, kan det være, du ikke vil finde helt så megen glæde over den sproglige stil, som mig.

Da jeg var inde på goodreads.com for at markere Helte og hobbitter som læst på min profil, opdagede jeg til min forundring at den ikke havde fået særlig gode anmeldelser derinde. Et af de store kritikpunkter syntes at være at store dele af bogen bestod af "unødvendige referater" af handlingen i Hobbitten og Ringenes Herre. Jeg forstod med det samme, hvilke kapitler der mentes, men jeg vil påstå, at disse afsnit er andet og mere end blot handlingsreferater. I disse kapitler præsenterer Levinsen faktisk en meget kvalificeret og opmærksom læsning af Tolkiens hovedværker, hvor der redegøres for forskellige fortælletekniske greb, fx tempo, symbolik, paralleller, samt betydningsfulde citater, forskellig baggrundsviden og meget andet, der i høj grad hjælper læseren til at få et større udbytte af Hobbitten og Ringenes Herre.

Også for forfattere og forfatterspirer med hang til det fantastiske, er der masser af godt at hente i Levinsens bog. Den går som sagt virkelig i dybden med Tolkiens forfatterskab og viser, hvor dygtig en forfatter, han var. Og hver gang, jeg stødte på et tema, motiv, eller en anden form for ide, der kunne skabe en god historie, skrev jeg det ned i stikord, og endte med at have en meget lang liste, sprængfyldt med højkoncentreret inspiration.

Ligesom jeg i år har et overordnet mål om at genlæse Harry Potter, har Helte og hobbitter fået mig til at overveje, om ikke et af mine læsemål næste år skal være at genlæse Ringenes Herre. Jeg tror og håber, jeg som læser er ved at blive så moden, at jeg kan læse dem med endnu større udbytte, og måske også uden at fare vild undervejs :)