Forfatter: Lene Dybdahl
Udgivelsesår: 2012
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Antal sider: 434
--- --- ---
"Consuela fremdrog en lille kugle på størrelse med en tennisbold fra en af de mange lommer i sin kjole. Kuglen var grå som støv, men da hun tappede på den med en spids negl, forsvandt den støvgrå farve øjeblikkeligt og kuglen blev skinnende sort.
Laura satte sig ved siden af hende og så interesseret til. Fra kuglens centrum udgik en lysprik der voksede sig større og større, indtil hun så prins Ahmeds ansigt strålende klart."
--- --- ---
Visigotens hjelm er bind to i trilogien om Nøglens vogtere. I denne bog følger læseren igen David og Laura i deres forsøg på at befri deres forældre, der er blevet taget til fange af Boabdil, sultanen i Al Andaluz, et fortryllet rige, man kun kan komme ind i ved hjælp af en magisk nøgle. I Al Andaluz får David og Laura følgeskab af den unge prins Ahmed, der desuden har sin egen mission: at finde sin elskede prinsesse Catalina, der er datter af den kristne kong Ferdinand. Sammen må de overvinde et væld af forskelligartede farer for at få fat i visigotens hjelm, endnu en magisk genstand, som de håber Boabdil vil acceptere som løsesum for Lauras mor og far.
Visigotens hjelm er en virkelig god bog, og en rigtig vellykket efterfølger til Den gyldne nøgle. For det første er der meget mere af samme, underholdende skuffe: Et flot, mættet sprog, et skønt, indviklet plot fyldt med overraskelser, masser af spænding og action, og masser af sjove, skæve, farverige, skræmmende, onde, gode, og ikke mindst troværdige, karakterer. Og for det andet er der tilpas nye elementer til. at læseren oplever at historien udvikler sig, uden at han/hun dog mister forbindelsen til første bind. Et af de nye elementer er fx prins Ahmed, som næsten føles som en tredje hovedperson ved siden af David og Laura. Det er spændende for både læseren og de to tvillinger at lære ham at kende, og forskellene i både kultur og status mellem dem tilfører historien en fin dynamik.
Et andet eksempel på et nyt element er miljøet. Denne del af trilogien foregår udelukkende i det fortryllede Al Andaluz, der minder om Spanien i den sene middelalder, hvor bind et mest foregik i nutidens Spanien. Jeg satte stor pris på dette nye miljø, der giver historien et frisk pust, og også gør at bogen føles mere fantasy-agtig. Og ligesom med forskellene mellem tvillingerne og Ahmed, kommer der også fin dyamik ud af forskellen mellem det middelalderlige miljø og den teknologi David og Laura har med sig fra deres egen verden, fx i form af deres fars iPhone. Derudover møder vi også to nye bipersoner, heksen Consuela og den pompøse engelske adelsmand Sir Alexander Wellington. Begge kom jeg til at holde meget af, men hvis jeg skulle forklare hvorfor, ville jeg komme til at afsløre for meget af historien, hihi.
--- --- ---
",,Hvad er det for en underlig fjerpen?" spurgte Ahmed, ,,og hvor er blækhuset?"
,,Det er en kuglepen," sagde Laura irriteret. ,,Det er en genstand fra vores verden. Blækket er indeni."
Hun lod Ahmed prøve den og han var vildt begejstret for at klikke spidsen ud og ind.
,,Hvor er den bare ... hvad er det nu du plejer at sige, David ... cool! Gid, jeg havde sådan én!"
Han legede videre med den, mens Laura utålmodigt så til.
,,Du må få den hvis du viser os hvor det skatkammer ligger. Måske ved du også hvordan man kommer derind?" "
--- --- ---
Ligesom i Den gyldne nøgle gælder det, at forfatterens store baggrundsviden om Spaniens historie sætter prikken over i'et på mange steder i bogens handling. Det gør, at der ikke bare er tale om en underholdende bog, men at der også er brugbar viden at hente for læseren. Naturligvis skal alle detaljer ikke tages for pålydende, og jeg savner da også den lille guide til, hvor meget af historien, der er sand, som der fandtes bag i bind et, men ærgerligt nok er blevet udeladt i bind to, i hvert fald i den udgave, jeg læste. Heldigvis er ordforklaringen der stadig, denne gang serveret som en integreret del af historien, udformet af bipersonen Consuela. Under alle omstændigheder giver Lene Dybdahls grundige research bogen en høj grad af indlevelse og troværdighed.
Og ikke alene er Lene Dybdahl dygtig til at inddrage de historiske fakta og sin viden om sprog, hun er også rigtig god til selv at finde på. David og Lauras mission er at finde den magiske, gyldne hjelm, der refereres til i bogens titel. Og hjelmen er forbundet til et gammelt sagn, der igen kædes sammen med en gåde, som David, Laura og Ahmed skal løse. Gåden er rigtig godt udtænkt, og legenden bliver fortalt med den alvor og tyngde, genren kræver. Dermed etableres hjelmen som et solidt omdrejningspunkt for bogens handling.
Første og andet bind hænger virkelig godt sammen. Ikke kun fordi Den gyldne nøgle sluttede i en meget vellykket cliffhanger, og Visigotens hjelm begynder næsten samme sted, hvor Den gyldne nøgle slap. Men også fordi forfatteren ved hjælp af referencer i slutningen af bind et, fx til prins Ahmed, lagde grundigt op til bind to. Det samme er tilfældet her i slutningen af bind to. Dette gør at jeg som læser føler at forfatteren har planlagt historien rigtig godt, og at hun fører mig sikkert fra bog til bog i trilogien, der dermed kommer til at føles som én sammenhængende historie, også selv om hver enkelt bog har sit eget, mere eller mindre afsluttede handlingsforløb. I hvert fald giver det mig som læser stor lyst til at fortsætte med bind tre. Jeg håber Kongens krucifix lever op til dens to forgængere, og så håber jeg også, at Laura snart kommer til at opleve lidt mere held i kærlighedslivet end det har været tilfældet indtil videre :).
--- --- ---
Som altid bliver jeg glad for en lille hilsen i kommentarfeltet, så jeg kan se, du har været forbi. Spørg meget gerne, hvis der er noget, du gerne vil vide om bogen, som jeg ikke kom ind på. Læs eventuelt også min anmeldelse af bind et i serien, Den gyldne nøgle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar