"Walden: Livet i skovene" af Henry David Thoreau

Forfatter: Henry David Thoreau
Originaltitel: Walden; or Life in the Woods
Udgivelsesår: 1854 (Denne udgave, 2007)
Genre: Klassiker/filosofi
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 299

--- --- ---

"Ingen måde at tænke eller handle på, hvor hævdvunden den end er, kan godtages uden at prøves. Det som alle gentager eller uden indsigelse lader passere som sandt i dag, kan vise sig at være usandt i morgen [...] Det som gamle folk siger man ikke kan gøre, prøver man - og finder ud af at man kan."

--- --- ---

Dette er nok lige så meget en diskussion som en anmeldelse af bogen Walden: Livet i skovene, men jeg håber du, kære læser, får noget ud af den alligevel, og faktisk er der jo ikke så stor forskel på de to ting.

Jeg besluttede at læse denne klassiker som en del af min research til en roman, jeg er ved at oversætte. Heri citeres Walden nemlig adskillige gange, så det ville være rart at vide noget om, hvad den egentlig er for en bog, og have den aktuelle danske oversættelse som input. Og normalt holder jeg også meget af klassikere, så jeg forventede, ud over at lave min research også ville få en god læseoplevelse, og dermed slå to fluer med ét smæk.

Jeg var da også ret begejstret i løbet af de første par kapitler. Jeg må sige, Thoreau har, i sin særegne skrivestil, en evne for at vende tingene på hovedet og tænke ud af boksen - hvilket jo også er en stor fordel for en filosof. Hans kommentarer om menneskets forunderlige gøren og laden er meget skarpe. Men han har også talent for ekstremt minutiøse - nogle ville nok kalde dem langtrukne - beskrivelser af naturfænomener centreret omkring sin elskede Walden Pond.

På bogens forside citerer udgiveren en anmeldelse fra Kristeligt Dagblad, der lyder således: "Denne klassiker er måske i virkeligheden verdens bedste selvhjælpsbog." Selvom Walden langtfra er en bog, du bliver dummere af at læse, vil jeg dog sige, at den pågældende anmelder skyder over målet med sin vurdering.

Efter de første kapitler syntes jeg bogen blev meget ensformig, og jeg kedede mig virkelig! Nogle gange virkede Thoreau ganske vist fuld af visdom, men andre gange slog han mig bare som en asocial stodder. Jeg indrømmer, at jeg måske nok var lidt misundelig på hans evne til at slippe hverdagens bekymringer, men jeg mener nu også vi mennesker er sat i verden for at virke og arbejde sammen med andre til gode for fællesskabet. Derfor kunne det godt gøre mig gal, at Thoreau vælger at sætte sig alene ude i en skov i to år og sige, "Jeg behøver ikke særlig meget mad, så jeg behøver heller ikke at arbejde særlig meget." Det kan godt være, han har sit på det tørre, men han melder sig også ud at et fællesskab, som han dermed ikke længere kan bidrage til. Men måske er meningen netop at Thoreau gjorde det og skrev en bog om det, for at vi andre ikke behøver gøre det, men i stedet kan finde tilfredshed i at leve vores daglige liv og være der for dem, der har brug for os, være det sig vores ægtefælle, børn, venner, kollegaer eller den fremmede, der krydser vores vej.

Jeg havde mest lyst til at opgive midtvejs. Der var ikke mange åbninger i teksten, og skrivestilen varieredes stort set aldrig. Men jeg havde jo nogle citater, jeg skulle finde, så jeg kløede på. Efter flere uger nåede jeg endelig til bogens sidste kapitel med titlen Afslutning. Der var ti sider tilbage, og faktisk blev jeg alligevel lidt nysgerrig efter at læse forfatterens konklusion på alle de alenlange betragtninger, han havde gjort sig om mennesket og dets forhold til naturen. Mærkeligt nok havde jeg ikke fundet et eneste af de citater, jeg ledte efter, og jeg spekulerede på, om det mon var mig, der var blind som en høne, eller om det var oversætteren der havde været lidt for fri i sit fortolkningsarbejde.

Med fornyet lyst og opmærksomhed gik jeg således i gang med de sidste ti sider, og da jeg var færdig og havde tygget lidt på sagen, besluttede jeg mig for at selvom der var mange ting, jeg ikke var enig med Thoreau i, så var han alligevel god nok på bunden. Bogen var ikke et spild af tid. Nogen skal kunne skrive ti sider om en krig mellem to arter af myrer, der finder sted uden for hans vindue, eller om de forskellige farvenuancer i vandet i en bestemt sø på bestemte tidspunkter af dagen og året. Men det overraskede mig alligevel lidt at denne bog har opnået et ry som sådan en kendt og elsket klassiker, for den er ikke specielt let tilgængelig og har ikke nogen særlig bred appel. Men jeg vil opfordre enhver, der har lyst til det, at prøve kræfter med den.

Det gik da heller ikke anderledes, end at jeg på de sidste ti sider faktisk fandt alle de citater, jeg var på jagt efter ...

--- --- ---

"Sædvanligvis husker vi ikke at det, når det kommer til stykket, altid er første person, der taler. Jeg ville ikke tale så meget om mig selv, hvis der var andre, jeg kendte lige så godt."

--- --- ---

Som altid bliver jeg glad for en hilsen i kommentarfeltet, også selvom det bare er et "Hej" så jeg kan se, du har været forbi. Spørg også gerne, hvis der er noget ved bogen, du gerne vil vide, som jeg ikke kom ind på i anmeldelsen.